Læsetid: 4 min.

Så højt lå sneen i min have i fjor

Det er en ynkelig sag både for den unge politiker fra Dansk Folkeparti og for B.T.'s chefredaktør Arne Ullum, mener læserbrevsskribenterne, der også kommer med mange originale bud på, hvad Morten Messerschmidts hånd kunne have lavet i luften den aften i Grøften
26. maj 2007

Gav han håndtegn, som til en rapkoncert. Denne bevægelse, hvor man hæver den ene hånd og bevæger den op og ned i takt med musikken? Vinkede han til de 45 Se & Hør-journalister, der var med til festen i Grøften? Forsøgte han at high-five med Lise-Lotte Lohmann? Var han i virkeligheden ved at vise, hvor højt sneen lå i fjor? Eller heilede han? Og hvilken forskel gør det egentlig? Stor forskel, mener Arne Ullum. B.T.'s chefredaktør, der i ren Bjarne Riis-stil forsvarer avisens historie om Morten Messerschmidts brandert i Tivoli og angivelige hyldest til Hitler. Arne Ullum vil gerne i retten.

"Jeg er aldrig blevet testet positiv," hører man ringe et eller andet sted. Men det ender med en retssag. Det må og skal åbenbart være en sag for byretten, om Morten Messerschmidt i en kæmpebrandert har været så tåbelig at heile lige oven i de nye kartofler, jordbærene og fjordrejerne.

"Både dyrt og kedeligt," mener Hans Mollerup i Svendborg om den forestående retssag. Han er selv født i 1935, bemærker han og erindrer en anekdote: "En kendt og populær dansk komiker trådte engang ind på scenen i et teater, og bifaldet bragede straks ved synet af ham. Så heilede han. Pinlig stilhed, hvorefter han sagde: 'Så højt lå sneen i min have i fjor.' (endnu større bifald). Er det ikke en udvej for Messerschmidt," spørger Mollerup i Jyllands-Posten og bemærker, at efternavnet i øvrigt må betyde knivsmed på dansk. Det hjælper vel, det hele.

Dårlig sag

Det er en ynkelig sag både for den unge politiker fra Dansk Folkeparti og for Arne Ullum, mener læserbrevsskribenterne, der også kommer med mange originale bud på, hvad Morten Messerschmidts hånd kunne have lavet i luften den aften i Grøften. K. Ipsen mener i Ekstra Bladet, at B.T. har en dårlig sag og anfører, at han ikke fatter, at Messerschmidt vælger at indgå forlig for nemheds skyld. B.T.'s historier bygger nemlig på " udtalelser fra sølle to personer, mens de øvrige 86 personer i samme selskab, bl.a. journalister fra Se & Hør, ikke har hørt ham synge nazi-sange eller set ham heile," og her kommer Ipsens bud på, hvad Messerschmidts hånd har lavet i luften,

"men kun set ham skåle med et snapseglas i hånden. Ligesom han sang italienske, franske og Wagner-sange og endelig de fire linjer af den tyske nationalmelodi. Den er fra 1841!".

Bemærk hvordan Ipsen mener, at det giver B.T.'s historie utroværdighed, at det er Se & Hør-journalister, der sidder ved bordenderne. Se & Hør bliver vagthunden her. Endelig kommer kendisjagten dem til ære: Hvis Messerschmidt havde flagret med hånden i en snapsebrandert, så kan man regne med, at det ville stå i Se & Hør. Og det gjorde det ikke. Eller jo, det med kæmpebranderten har de vidst skrevet om. Men ikke noget med politiske undertoner.

Pinligt lys

Dommen er hård over Arne Ullum i læserbrevene, og i ledere på Jyllands-Posten mener man endda, at Arne Ullum har sat sig selv i et pinligt lys.

"Med den offentliggjorte forligstekst lades ingen tvivl tilbage. B.T. kan føre to vidner, som kan fortælle, at de har opfattet situationen anderledes end de mange andre gæster i restauranten. Resten af forligsteksten er tilbagetrækning af avisens kioskbasker. At udlægge det som en sejr for avisen kræver en psykologisk fortrængning, som fagfolk på det område sikkert kunne få interessante artikler ud af."

Poul Sveistrup Kristensen funderer i Jyllands-Posten over, om man mon ikke har nogen humor på B.T.: "Den unge politiker Morten Messerschmidt har i Tivoli haft det godt og har i en veltilpas situation med sine omgivelser haft armen oppe og måske sagt 'heil Hitler'. Herre gud, hvem har ikke gjort det i spøg?" spørger Sveistrup Kristensen, der selv er gammel frihedskæmper, der også har set Diktatoren med Charlie Chaplin og fundet den morsom.

"Jeg mener også at have set ledende allierede krigsherrer løfte højre arm, når der skulle vinkes til folket," fortsætter han og er glad for, at Messerschmidt nu er tilbage i DF efter, at der er indgået forlig. Sveistrup Kristensen tager dog det skridt, som man i DF's top nok alligevel ikke synes er så morsomt:

"Jeg synes, B.T.-redaktør Arne Ullum har gjort sig selv til en ynkelig figur. Jeg vil gerne i spøg heile med Morten Messerschmidt, hvis han f.eks. dukker op til et møde i Frihedskampens Venner."

Det skal Messerschmidt vist opfatte som en invitation. Der er dog de læsere, der mener, at Messerschmidt må tænke sig lidt bedre om i fremtiden og måske undlade at heile under besøget hos Frihedskampens Venner. For eksempel en B.T.-læser:

"Brug alle dine evner, hvor de gør gavn og nytte, men dum dig ikke mere. Husk på, at fra nu af vil alle gøre meget for at få dig til at hoppe 'i gyngen igen'."

Lars Larsen fra Hornslet breder i Jyllands-Posten sine råd ud til hele den danske ungdom: "På den baggrund bringes her tre gode råd til unge mennesker, der stadig har mod på en tur i byen: Bliv ikke beruset på offentlige steder. Stræk ikke armen, når du skåler. Syng ikke vers fra sange, hvis historie du ikke har studeret grundigt, inden du tog hjemmefra."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu