Læsetid: 6 min.

Spis min gris, i morgen skal du slagtes

Gris på gaflen og bøf på grillen. Den globale kødproduktion er i hastig vækst, men oksefileter, koteletter og skinker er så skadelige for miljø og klima, at det er på tide at stoppe op, lyder det fra flere eksperter
Indland
14. maj 2007

.

En bøf er som en Cadillac, og vi lever alle sammen i en narkotisk vrangforestilling.

Sådan mener den amerikanske fødevareekspert Francis Moore Lappe i hvert fald, at vi bør tænke, når vi sætter os foran fredags-culotten.

"I USA blev vi hooked på benzinslugende biler, fordi vi havde illusionen om billig og evig olie. På samme måde blev vi afhængige af en kornfedet, kødbaseret diæt, på grund af myten om billig og ubegrænsede mængder korn," sagde hun for nylig i amerikansk tv.

Francis Moore Lappe er forfatter til bestselleren Diet for a Small Planet (Diæt til en lille klode) og bruger i dag enhver lejlighed til at pointere, at myten om det uudtømmelige kornlager til dyrefoder bør lide den samme skæbne som illusionen om den uudtømmelige oliereserve.

Over 90 procent af det amerikanske korn bruges til dyrefoder. Men de utaknemmelige husdyr giver ikke meget igen. Kun et pund kød for hver 16 pund korn ender på spisebordet, og i processen spildes uanede mængder vand, bruges tonsvis af kunstgødning, mens metangasserne fra bøvser og prutter fra milliarder af slagtedyr udgør en stadig større belastning på klimaet.

Tarmluft i atmosfæren

I denne måned kom FN's klimapanel med endnu en rapport om klodens tilstand. Som før var fokus på nedbringelse af CO2-udledningen fra primært energisektoren, men der var denne gang også sat fokus på et andet problem: Den hyperpotente drivhusgas metan er i dag langt over det naturlige niveau og det højeste i 650.000 år. Man vurderer, at metan udgør ca. 20 procent af de samlede drivhusgasser, men da gassen er op imod 21 gange mere skadelig end CO2, står den for en endnu større del af skaderne.

Metan stammer blandt andet fra naturgas, vådområder og smeltningen af permafrost-områder. Men en stadig større bidragyder er de milliarder dyr, der er opdrættes for at ende på vore tallerkener.

Arealer til dyrkning af foder kræver fældning af de skove, der optager de klimaskadelige gasser. Samtidig prutter og bøvser dyrene store mængder metangas ud i atmosfæren.

Alene i New Zealand står tarmgas fra de mange får for omkring halvdelen af landets udledning af drivhusgasser.

"Fremskrivninger viser, at stigningen i forbruget af produkter fra dyr vil betyde stigning i udledningen af metan," lyder advarslen fra FN's klimaeksperter.

Stephan Singer, leder af Verdensnaturfondens klimaenhed, mener, at det er på tide, at der kommer international opmærksomhed omkring metan-problemet, der i dag kun er 50 procent reguleret.

Og en del af hunden ligger begravet hos forbrugeren i den rige del af verden.

"Stigningen i metangasser fra husdyrenes maver er meget bekymrende. Det, vi spiser i Vesten, har stor indflydelse på atmosfæren," siger han.

At vande høns

Og det er ikke kun klimaet, der kan mærke den globale trang til kød. Ved årtusindskiftet stod landbruget for 70 procent af verdens vandforbrug og er stadig globalt set den største forbruger af ferskvand. Også her er det kødet, der trækker de største veksler.

Fra vugge til grav kræver en ko kolossale mængder vand. Dyrkning af foder, græsningsarealer, slagtning og forarbejdning er alle vandkrævende processer.

Den amerikanske forsker David Pimentel har opgjort vandforbruget således: Hvert kilo produceret oksekød kræver 43.000 liter vand. Til sammenligning kræver det 900 liter at lave et kilo hvede og et kilo kartofler 'koster' kun 500 liter. Flere end 2,3 milliarder mennesker i 21 lande lever i dag i områder, hvor vand er en mangelvare. Ifølge FN panelet vil den globale opvarmning kun forværre den situation.

Kødvækst

Francis Moore Lappe udgav sin bog Diet for a Small Planet i USA i 1971. Men siden er kødproduktionen flerdoblet og har i mange år været den sektor i landbruget, der har oplevet størst vækst. Og det ikke kun i hamburgerens hjemland, at den udvikling ventes at fortsætte.

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) forventer, at produktionen af kød vil fordobles over de næste 50 år. Fra at ligge på 229 millioner ton i 2000, vil verden i 2050 producere omkring 465 millioner ton kød.

Soja til dyr

Danske Randi Dalgaard fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet forsker på forskningscenteret Foulum i, hvor stor påvirkning produktion af et enkelt kilo kød, kylling eller grøntsager har på miljøet.

Hun siger om perspektiverne, hvis kødproduktion fortsætter med at vokse:

"Behovet for foderarealer bliver stadig større, og vi ser store naturområder blive inddraget til foderarealer. Det er klart, at der ligger en tikkende bombe dér i forhold til udledningen af drivhusgasser. Der er ingen grund til at tro andet".

Randi Dalgaard understreger, at det særlig er sojabønner til dyrefoder, der i de seneste år har fortrængt naturområderne. Således er mængden af sojabønner, der handles globalt per år, mere end fordoblet de seneste 20 år. Arealer, som er opdyrket med soja, er næsten tredoblet siden 1997, især i Sydamerika, hvor den har fortrængt regnskoven.

Fra linser til lamselår

Det er stadig de store kødproducerende lande med USA, Australien og Argentina i spidsen, der konsumerer flest bøffer, men også i andre lande som Kina og Indien skiftes linser og bønner i stadig højere grad ud med kylling og gris.

Øget velstand og bevægelsen fra det hårde og kaloriekrævende arbejde til det stillesiddende byliv har betydet, at særlig kineserne og inderne langsomt er begyndt at omlægge til en mere kødbaseret daglig kost.

I et land som Indien - der ellers ikke traditionelt har produceret store mængder kød og som stadig har omkring 280 millioner konsekvente vegetarer - blev kyllingeproduktionen fordoblet mellem 2000 og 2005, viser tal fra FAO. Og det er ikke længere kyllinger, der fodres op med køkkenaffald ved bagdøren, der kommer i karryretterne.

Overalt omlægges små landbrug til farme og fabrikker, hvor både spildprocenten og miljøbelastningen er stor. Den hurtigt voksende mængde husdyr kræver store mængder foder. Den skal dyrkes på marker, hvor der ellers kunne dyrkes mad til mennesker. Linser, der traditionelt har været den primære proteinkilde i Indien, producerer 10 gange så meget protein pr. hektar som det kød, der kommer ud af foderplanterne. "Med over en milliard mennesker, hvoraf størstedelen stadig lever på landet, er vegetarismen en samfundsbærende institution. Det har store konsekvenser, hvis urbaniseringen, sekulariseringen og den generelle livsstilsomlægning efter vestligt forbillede, gør kødet centralt i den indiske diæt," siger fødevareekspert Lalu Bashrah fra Bangalore Universitet i Indien.

Drop dellerne

Men hvad så? Er vi alle sammen nødt til at blive vegetarer? Ifølge FAOskal der i hvert fald nye boller på suppen. Og det ville gavne miljøet, hvis vores middagsbord i højere grad afspejlede kostpyramiden.

De miljømæssige omkostninger pr. husdyrenhed må nemlig halveres, hvis vi vil forhindre, at skadevirkningerne på miljøet vokser ud over deres nuværende niveau, lyder det fra FN's fødevareorganisation.

Forsker i jordbrugsproduktion og miljø Randi Dalgaard siger: "I første omgang bør vi kigge på forbrugeren. Vi er nødt til at appellere til, at folk ikke smider animalske produkter ud. Det, vi ikke spiser, forurener også. Samtidig skal man gøre sig overvejelser over, hvad man spiser. Nogen gange kunne vi godt skifte kødet ud med tunge grønsager, fordi de forurener langt mindre."

Kødnarkomani

Mens den danske ekspert maner til større opmærksomhed og mindre livsstilsændringer, anbefaler den amerikanske miljøforkæmper Jeremy Rifkin en skrappere kur. Han er leder af tænketanken Foundation on Economic Trends og her er budskabet klart: Vi er nødt til at mindske vores kødnarkomani med fuldt ud samme alvor, som vi arbejder på at reducere vores afhængighed af olie.

"Selvfølgelig vil den umiddelbare reaktion på et krav om, at vi må til at spise mindre kødholdig mad være, at mennesker nu engang er kødædere, og at vi behøver kød i kosten af hensyn til vores helbred. Men det passer ikke," skrev han for nylig i en kronik i Information.

"Sandheden er, at gennemsnitsamerikanere allerede forbruger langt mere protein, end deres kroppe kan optage."

Sunde amerikanere, mætte afrikanere og klimaforandringerne under kontrol. Hvis man skal tro Jeremy Rifkin, står både forbrugere, politikere og de internationale institutioner i fremtiden over for en 'kødfuld' udfordring, hvis ikke det gamle børnerim "Spis min gris, i morgen skal du slagtes" skal få en meget ubehagelig global aktualitet.

Læs om Francis Moore Lappes

www.smallplanetinstitute.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her