Læsetid: 4 min.

Mord på fredstropper forværrer Libanons krise

Al-Qaeda-agtige grupper stod efter alt at dømme bag søndagens drab på fem FN-soldater - en aktion der både var frygtet og forudset. Spørgsmålet er, om USA nu vil søge at give Hizbollah skylden
Indland
26. juni 2007

BEIRUT - Så skete det da omsider - det, som alle havde forudsagt, ikke mindst FN's egne officerer i styrken: En deling internationale fredstropper i Sydlibanon blev angrebet af en sunnimuslimsk gruppe med forbindelse til al-Qaeda. Søndag eftermiddag måtte tre spanske og to colombianske soldater bøde med deres liv for opfyldelsen af denne profeti.

En vejbombe mellem landsbyerne Marjayoun og Khami blot seks km fra den israelske grænse eksploderede ved siden af to pansrede FN-køretøjer, hvorved de fem FN-soldater blev dræbt og mindst fire andre såret, heraf de tre spaniere. Denne vej var sidste år genstand for hårde kampe mellem den israelske hær og Hizbollah, og det er muligt om end ikke særlig sandsynligt, at bomben, der gik af, var blandt efterladenskaberne fra disse slag. Men den snorlige og afsides beliggende vej imellem de to landsbyer var i sidste måned erklæret sikker af to minerydningshold, og den libanesiske hær erfarede for flere måneder siden, at sunniislamistiske grupper fra området omkring Tripoli havde indtegnet FN's patruljeruter, herunder de spanske FN-troppers, på deres kort over det sydlige Libanon.

Spanierne, der med bomberne i Madrid i forvejen led så hårde tab for deres støtte til George Bushs Irak-krig, må altså denne gang betale prisen for den udvidede FN-hær i Sydlibanon, hvis oprettelse kom i stand på opfordring fra George Bush og Tony Blair for at sikre Israels nordgrænse efter sidste sommers krig. FN-hæren er en international styrke, der står under fire NATO-generalers kommando, og mange libanesere ser den da også snarere som en udvidelse af NATO end som en fredsbevarende FN-mission.

Aftale med Hizbollah

Brigader af libanesiske brandmænd og andre delinger FN-tropper hastede til skuepladsen for dette angreb, men andre steder i Libanon udbrød der næsten lige så farlige voldsscener: I den nordlige by Tripoli stormede libanesiske styrker en lejlighedsblok i Abu Samra-kvarteret, efter at partisaner fra Fatah al-Islam-gruppen - som Libanons hær efterhånden har bekæmpet i 34 dage omkring den palæstinensiske flygtningelejr Nahr el-Barad - havde overtaget bygningen.

Mindst ti af de militante islamister blev dræbt, da soldaterne indtog bygningen, hvor de kunne konstatere, at islamisterne havde myrdet en ung libanesisk politimand for øjnene af hans kone og lille datter.

Mindst 62 soldater og 32 medlemmer af Fatah al-Islam - foruden 30 civile - har mistet livet i lejren i kampe, som den libanesiske forsvarsminister, Elias Murr, i sidste uge overilet erklærede for at være overstået med en knusende sejr til Libanons hær. Voldsudbruddet søndag i Tripoli var beregnet på at gøre disse ord til skamme.

Tidligere er FN blevet udsat for angreb fra israelske styrker, proisraelske guerillaer i Sydlibanon og undertiden også fra palæstinensiske partisaner og Hizbollah-guerillasoldater. Men Hizbollah har gjort sig store anstrengelser for at beskytte den nye FN-styrke af frygt for, at netop et angreb, som hændte søndag, vil få USA til med urette at hævde, at det var deres organisation - som støttes af Iran - der stod bag.

Realiteten er, at efterretningsofficerer fra Frankrigs, Spaniens og Italiens ambassade i al hemmelighed mødtes med Hizbollah-ledere for tre uger siden i Sidon for at få garanter fra Hizbollah om, at organisationen som væbnet lokal milits ville gøre sit bedste for at beskytte den internationale styrke.

Hizbollah skal være gået med til en sådan ordning, men advarede også om, at al-Qaeda-lignende grupper fra de sunnimuslimsk dominerede områder i Nordlibanon meget vel kunne finde på at udfordre FN-tropperne. Det vil nu vise sig, om USA vil tro på dette - som er sandheden om denne sag - eller om man vil fortsætte med at beskylde Iran for at stå bag ved at påstå, at Hizbollah gennemførte angrebet på de spanske FN-soldater.

'Så er vi på den igen'

Søndagens angreb rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt den udvidede 11.000 mand stærke FN-hær - oprindeligt indsat i landet i 1978 - kan udfylde sin rolle som fredsbevarende mission.

Så såre fredstropper angribes, bliver deres første prioritering øjeblikkelig deres egen beskyttelse frem for beskyttelse af civile i området eller af den grænse op til Israel, som de afpatruljerer.

I forvejen lader de forskellige NATO-kontingenter, der deltager i FN's interimstyrke i Libanon, sig omgive at vældige betonvolde, og deres officerer har da også længe frygtet et angreb som søndagens.

Libanon bevæger sig dermed ind i endnu en alvorlig krise, der denne gang ikke blot involverer landets egne al-Qaeda-agtige satellitgrupper, men også vestlige hære. Når som helst, NATO tidligere har været involveret i Libanon, er det blevet angrebet - mest katastrofalt ødelæggende da amerikanske marinesoldater og franske faldskærmstropper blev angrebet af selvmordsbombere i Beirut i 1982, hvor næsten 300 mistede livet.

Der er næppe noget område af Libanon, som ikke er blevet berørt af det seneste års vold, og hver ny krise har kun skærpet den foregående. Så som man siger her i Libanon: 'Så er vi på den igen'.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

udland@infrmation.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her