Asylbørns skæbne afhænger alene af en medicinsk test, som flere eksperter i Information kalder "usikker".
Som arbejdsgangen er i dag, bruger Udlændingeservice ikke fødselsattester, pas og id-kort til at fastsætte flygtningebørns alder, hvis de kommer fra Irak, Afghanistan eller Somalia. Den slags dokumenter tror de danske myndigheder ikke på, så derfor bruger man en medicinsk undersøgelse, der afgør, hvorvidt et barn er over eller under 15 år, og dermed om det kan blive familiesammenført med sine forældre, som opholder sig i Danmark.
Som flere eksperter fortalte i gårsdagens avis, er der stor aldersusikkerhed med den medicinske metode. Det får nu oppositionen til at råbe vagt i gevær. Ifølge SF's integrationsordfører, Steen Gade, er det dybt problematisk, hvis myndighederne afviser asylbørn i at blive genforenet med deres forældre på et forkert grundlag.
"Jeg vil forlange, at ministeren (integrationsminister Rikke Hvilshøj, red.) redegør for, hvorfor Danmark har valg at bruge en medicinsk undersøgelse, som flere eksperter betegner som "usikker". Desuden skal vi have klarlagt, hvad man gør i de andre EU-lande," siger Steen Gade. Han vil også have svar på, hvorfor de danske udlændingemyndigheder ikke bruger identifikationspapirer i deres sagsbehandling.
Systemets præmisser
Også den radikale integrationsordfører, Morten Østergaard, undrer sig over, at Danmark bruger en metode, som flere lande er gået bort fra.
"Der er behov for at komme til bunds i denne her sag. Det kan ikke passe, at asylbørn hele tiden bliver behandlet på systemets præmisser. Regeringens mantra om, at mennesket skal komme før systemet, gælder tilsyneladende ikke for asylbørn. Nu må ministeren se på, om der er brug for at ændre sagsbehandlingen," siger Morten Østergaard. Han mener, at sagen er endnu et eksempel på, at Danmark burde gå i spidsen for fælles asylregler i EU.
I Venstre er man klar til at se på, om man skal justere den medicinske undersøgelse, men partiets integrationsordfører, Irene Simonsen, pointerer, at flygtningebørnenes identifikationspapirerne ofte er fejlagtige.
"Hvis der er nye oplysninger i sagen, så er jeg altid villig til at høre på det igen. Men sidste gang vi havde problemet oppe at vende, så viste det sig, at drengebørnene fik skæg efter tre dage. Derfor er der fortsat behov for at tjekke alderen med en eller anden form for medicinsk undersøgelse," siger hun.
Vi skriver nu 2012, - og i 2010 var der denne artikel på Politiken:
http://politiken.dk/indland/ECE948343/unge-udvises-efter-tvivlsom-alders...
Er der sket noget siden da?