Læsetid: 5 min.

Amerikanske studerende kræver grønne initiativer

En grøn græsrodsbevægelse er skudt frem på amerikanske universiteter. De unge presser administrationen til at bygge grønt, installere vedvarende energi og spise lokalt produceret mad
Eileen Horn og Ken Bagstad er i forbindelse med deres studier i henholdsvis Miljøtænkning og kultur og økologisk økonomi involveret i et projekt om at gøre deres universitet klimaneutralt. For dem handler klimaudfordringen om det moralske ansvar, USA har over for resten af verden - især udviklingslandene.

Eileen Horn og Ken Bagstad er i forbindelse med deres studier i henholdsvis Miljøtænkning og kultur og økologisk økonomi involveret i et projekt om at gøre deres universitet klimaneutralt. For dem handler klimaudfordringen om det moralske ansvar, USA har over for resten af verden - især udviklingslandene.

Indland
1. august 2007

BURLINGTON, Vermont - Idéen er simpel. Den er inspirerende og motiverende. Og så kan den give slagkraftige resultater.

I det sidste års tid har en gruppe klimabevidste studerende på University of Vermont startet en kampagne, der har til formål at pålægge hver af universitetets studerende et ekstra gebyr på 20 dollar pr. semester. Pengene vil indgå i en 'Clean Energy Fund', som skal bruges til at investere i energibesparende foranstaltninger og opnormering af vedvarende energikilder på universitetet.

"Der er ikke tale om småpenge," fortæller Ken Bagstad, ph.d.-studerende i økologisk økonomi.

"Vi har 10.000 studerende på University of Vermont. De ville skyde 400.000 dollar ind i fonden hvert år. Det kunne motivere universitetets administrative personale, lærerstaben og eksstuderende til at bidrage og tiltrække tilskud fra store private fonde."

Gruppen bag 'Clean Energy Fund' har lavet en opinionsundersøgelse af de studerendes holdning.

"Den viser, at et stort flertal foretrækker denne enkle løsning i stedet for på individuel basis at skulle gå ud og købe CO2-kreditter," siger Bagstad.

Til efteråret skal universitets bestyrelse tage stilling til, om man vil lægge et gebyr på 20 dollar oven i den i forvejen høje kursusafgift, som studerende betaler.

Det bliver til noget

Projektet bliver højst sandsynligt til noget. University of Vermont er nemlig ikke det første universitet i denne spirende græsrodskampagne. Overalt i USA er unge studerende kommet op på dupperne og blevet involveret i en landsdækkende bevægelse for at stoppe den globale opvarmning og 'redde vores civilisation' fra undergang.

I forbindelse med fejringen af Jordens Dag 14. april organiserede miljøbevidste grupper på amerikanske universiteter og i diverse trossamfund 'klima-happenings' rundt omkring i USA.

Kampagnen blev døbt 'Step It Up', og initiativet blev undfanget af miljøguruen Bill McKibben, forfatter til klassikeren The End of Nature. McKibben lancerede kampagnen fra Middlebury College i Vermont, hvor han har en stilling som forskningsstipendiat. Det var på dette lille universitet, at 20 studerende i 2005 først fandt sammen om idéen at presse den administrative ledelse til at gøre universitetsparken CO2-neutral. Året efter byggede Middlebury College et lille vedvarende kraftværk til biobrændsel, som opvarmer og nedkøler alle dens bygninger. Udgiften var 11 mio. dollar.

Idéen spredte sig til USA's største offentlige universitet University of California, hvor nogle studerende året efter startede 'Campus Climate Initiative'. Gruppen opstillede en liste over grønne, klimavenlige og bæredygtige initiativer, som universiteter overalt i USA opfordres til at vedtage og gennemføre. I dag har studentergrupper på 570 universiteter i USA sluttet sig til 'Campus Climate Initiative', og bevægelsen vokser fra dag til dag.

Men det rumler også i toppen. Parallelt med studenterbevægelsen har rektorer på indtil videre 317 universiteter forpligtet sig til at gennemføre en række konkrete klimatiltag inden for to år, som på sigt vil reducere udledning af drivhusgasser fra bygninger og køretøjer. Endemålet er klimaneutrale institutioner. Universiteterne må altså ikke udlede mere CO2, end de absorberer. Initiativet kaldes 'Presidents Climate Commitment'. Ifølge arkitekter og ingeniører er muligheden for nedsættelse af CO2-udslippet på universiteter betydelig.

"På mange måder er universiteter det rigtige sted at starte. Universiteter har en enorm indflydelse på udviklingen i USA. De er selvstændige institutioner, som kan tage vidtrækkende beslutninger af kompleks karakter i løbet af kort tid. Og de kan hurtigt føre disse beslutninger ud i livet," siger Dennis Pieprz, administrerende direktør for arkitekt- og byplanlægningsfirmaet Sasaki Associates i Boston.

Universiteter er som byer

Ifølge Pieprz findes potentialet for CO2-reduktion langt- fra kun i energibevarende forbedringer af bygninger og anvendelse af mere vedvarende energi.

"Universiteter virker som byer. Det er derfor også et spørgsmål om rationel planlægning af transport - f.eks. distancer mellem kollegier og auditorier. Der er ikke nok busser. Ikke nok cykelstativer. Pladsen bliver ofte ikke brugt effektivt," siger han.

På University of Vermont summer det af klimavenlige initiativer.

Rektor Daniel Mark Vogel satte sin underskrift på manifestet 'Presidents Climate Commitment' i juni. I maj måned fik universitetet et legat på 85.000 dollar fra den private Lewis-fond til at identificere specifikke metoder til at nedsætte udslip af drivhusgasser.

En særlig task force 'Leading by Design' - bestående af lærere og elever - foreslog på en konference at konvertere køkkenaffald til energi og give studerende incitamenter til genbrug af plastikkrus, tallerkener og bestik. Man vil have universitetetet til at købe flere fødevarer fra lokale producenter, hvorved der kan spares transport- og energiudgifter.

Miljøstuderende på universitetets Rubinstein School of Environment and Natural Resources har ydermere taget initiativ til at omdanne centret til en grøn bygning, der skal følge den selv-ejende institution United States Green Building Councils grønne byggestandard (LEED eller Leadership in Energy and Environmental Design).

"Det betyder, at centret vil være økologisk bæredygtigt indeni og udenfor," fortæller Eileen Horn, masterstuderende i miljøtænkning og kultur.

"Vi skal have et grønt tag, hvilket vil sige, at det vil være fyldt med planter, som absorberer CO2 og regnvand. Vi får et drivhus på sydsiden, som vil blive delvist opvarmet af solens stråler. Herudover solbatterier. Alt i alt vil det nyrenoverede Aiken Center være klimaneutralt," siger hun og fortsætter:

"Planen er, at alle universitetets bygninger skal være klimaneutrale," siger Horn, der er med i initiativet kendt som 'The Greening of Aiken'.

Det fascinerende for de klimastuderende på Rubinstein-skolen er, at Aiken-initiativet bliver integreret i undervisningen.

"Sidste semester var vi 20 studerende, der fik til opgave at måle centrets samlede CO2-udledning. Det var virkeligt spændende," fortæller Horn.

Moralsk ansvar

For Horn og hendes studiekammerat Ken Bagstad handler klimaudfordringen om det moralske ansvar, som USA har over for resten af verden - især i forhold til udviklingslandene.

"Det generer mig virkeligt, at vi som nation ikke har taget et medansvar og udvist lederskab på den globale scene," siger Bagstad.

"Det er derfor, at vi nu ser alle disse initiativer springe frem fra græsrødder, universiteter, kommuner og delstater."

Ligesom mange andre studerende er Ken Bagstad og Eileen Horn vokset op andre steder i USA og er i deres studietid blevet påvirket af Vermonts 'grønne' image.

"Det åbner virkeligt ens øjne. Man lever så tæt på naturen. Man spiser mad produceret på nærliggende gårde," siger Bagstad.

Horn har bemærket det meningskred, som har fundet sted blandt studerende.

"Da jeg startede mine studier i 2002, blev miljøaktivister anset for udflippede hippier. Nu er det blevet in og respektabelt at beskæftige sig med miljø og klima. Jeg tror, det var New Orleans og Al Gore, der fik sat gang i udviklingen," siger hun.

Hun er efterhånden blevet træt af at høre om Indiens og Kinas voksende udledning af CO2.

"Vi bør gå forrest og tage et ansvar i stedet for at pege fingre ad de andre. Vi er alt for teknologifikserede. Sandheden er, at vi ikke kan fortsætte med det nuværende forbrugsmønster," mener Eileen Horn.

Ken Bagstad runder af med denne iagttagelse:

"Vi bliver nødt til at stille spørgsmålstegn ved globaliseringen. Fra et energisynspunkt giver det ingen mening at shippe råmaterialer og varer frem og tilbage mellem verdensdele".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her