Læsetid: 3 min.

Børn og unge proppes ukritisk med medicin

Børns og unges medicinforbrug stiger. Næsten ingen medicin er testet på børn, selvom medicin kan have en helt anden effekt på børn end på voksne. Risikoen ved det øgede forbrug er derfor uvis
Børns og unges medicinforbrug stiger. Næsten ingen medicin er testet på børn, selvom medicin kan have en helt anden effekt på børn end på voksne. Risikoen ved det øgede forbrug er derfor uvis
13. juli 2007

Forbruget af medicin mod hovedpine, søvnbesvær, tristhed og stress er fordoblet blandt de 11-15 årige fra 1988 til 2006, viser en undersøgelse lavet af forskere på Københavns Universitet.

Forældrenes forbrug og en lettere adgang til medicin på nettet og hos lægen er bare nogle af forklaringerne på det øgede forbrug. Næsten ingen medicin er dog testet på børn, og i nogle tilfælde kan medicin have en anden virkning på børn end på voksne, forklarer overlæge i Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling Steffen Thirstrup: "Anvendelsen af f.eks. lykkepiller til børn og unge er ikke godkendt fra vores side, men vi er godt klar over, at lægerne har brugt f.eks. lykkepiller i nedsatte doser til børn og unge alligevel," siger Steffen Thirstrup.

En af de bivirkninger, som lykkepiller har haft specielt blandt unge, er en hyppigere forekomst af selvmordstanker, oplyser han.

Han mener, at en del af forklaringen på det stigende forbrug er, at megen medicin kan bruges til flere forskellige lidelser. For eksempel kan potensmidlet Viagra bruges til spædbørn med lungeproblemer, og lykkepiller bliver også brugt til børn og unge med angst eller tvangstanker.

Selvom virkningen af medicinen på børn og unge i mange tilfælde er uvis, så bliver den brugt alligevel, men under nøje kontrol, forklarer Hanne Børner, der er formand for Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab:

"Det er heller ikke ansvarligt at lade børn gå rundt med en psykisk lidelse, som kan gå ud over deres indlæring og udvikling, hvis der eksisterer medicin, som kan hjælpe dem," siger Hanne Børner, der dog mener, at der mangler forskning om medicin til børn.

"Men det er ikke noget eksperiment, når vi følger barnet tæt og holder øje med om medicinen virker, som den skal. Børn og unge kan ikke altid hjælpes via pædagogiske eller psykologiske tiltag," siger Hanne Børmer.

90 procent af al medicin i Danmark udskrives af de praktiserende læger. Næstformand for Foreningen af Praktiserende Læger Henrik Dibbern mener, at lægerne generelt er tilbageholdende med at udskrive medicin til børn og unge, men grænsen for, hvornår man skal have medicin ved symptomer som depression eller stress, er ofte til forhandling mellem læge og patient.

"Vi vil gerne begrænse brugen af medicin blandt børn og unge, men tærsklen for, hvad befolkningen som helhed vil finde sig i, før de vil have medicin, er blevet mindre, og det smitter også af på børn og unge. Men hvis jeg nægter at udskrive receptpligtig smertestillende medicin til en 18-årig, så er der jo også mange andre måder at få medicin på end hos lægen," siger Henrik Dibbern med henvisning til medicinkøb på internettet.

Han peger også på, at øget indflydelse fra medicinalindustriens side på forskningen sætter lægerne under pres for at give medicin til flere.

Enkelte undersøgelser tyder dog på, at børn og unge ikke kun får medicin fra lægen, men også fra forældrenes medicinskab.

Skadet af medicin

Konsekvenserne på lang sigt af det øgede medicinforbrug er der dog ingen, der ved noget om. "Vi udsætter os selv for store ricisi også ved almindelige lægemidler. På den måde er vi hele tiden med i et stort medicinsk forsøg. Godt nok er lægemidlerne testede, men det er ikke ensbetydende med, at medicinalindustrien ved alt om effekten af dem. Dels fordi lægemidler ikke altid bliver brugt efter hensigten, dels fordi nogle af virkningerne først kan ses på længere sigt," siger Claus Møldrup, der er farmaceut og lektor i samfundsfarmaci på Københavns Universitet.

I Patientforeningen Danmarks Medicingruppe er der dog ingen tvivl om, at medicin kan give varige skader på både børn og voksne.

"Vi har et stigende antal henvendelser fra folk, der har langvarige eller kroniske lidelser på grund af medicin. Det er en ond cirkel, der gør, at vi får brug for mere medicin," siger Anette Ulstrup, der er sygeplejerske og initiativtager til Medicingruppen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu