Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danmark bagud i kampen om udenlandske hjerner

Det vil kræve en massiv rekrutteringsindsats, hvis Danmark skal tiltrække de bedste udenlandske studerende uden for EU til de nye betalingsuddannelser. Men markedsføringen af de danske universiteter i udlandet halter bagefter de andre europæiske lande på det internationale uddannelsesmarked
Indland
3. august 2006

Det er blevet sværere for Danmark at tiltrække de bedste udenlandske hjerner til de videregående uddannelser.

Fra i år skal de udenlandske studerende nemlig selv betale mellem 50.000 og 100.000 for deres uddannelse i Danmark, og derfor vil det kræve en ekstra rekrutteringsindsats fra de danske universiteter at tiltrække dem. Men markedsføring er ikke de danske universiteters stærkeste side.

Danmark har ikke ligesom andre EU-lande en national koordinationsenhed, der skal sælge de danske uddannelser i udlandet. Men styrelsen Cirius under Undervisningsministeriet understøtter flere af universiteternes aktiviteter i udlandet.

Specialkonsulent i Cirius Jesper Langergaard siger, at de danske universiteter er midt i en omstillingsperiode, hvor de skal lære at markedsføre sig selv.

"Vi står i en skærpet konkurrencesituation, især nu hvor man skal betale for vores uddannelser. Vi bliver helt klart nødt til at gøre noget mere for at tiltrække studerende uden for EU," siger Jesper Langergaard.

Derfor forsøger Cirius at tage ved lære af de andre EU-landes måde at rekruttere på, men det kniber med ressourcerne til at følge deres aggressive markedsføring.

"Når man f.eks. er til rekrutteringsmesser i udlandet, er det bare ikke nok at sidde med en stol, et bord og en plakat med H.C. Andersen. Da vi var til messe i Kina, stod British Council f.eks. med en hel landsby, stande med visum og arbejdstilladelse og en 40-50 universiteter i ryggen. Så føler man sig lidt lille," siger Jesper Langergaard, der tilføjer, at Cirius nu har fået bygget en mere professionel stand.

Cirius fik i 2005 en engangsbevilling på 500.000 kr. til fremstød for universiteterne. Størstedelen gik til at lave træningsseminarer for institutionerne, informationsmøder, engelsksproget materiale om dansk uddannelse og deltagelse i internationale uddannelsesmesser.

Men selv om Cirius understøtter universiteterne på området, har de ikke har noget formelt ansvar.

"Faktum er, at studiesøgende udlændinge først kigger på landet, dernæst på studierne. Derfor er der behov for en koordinerende national indsats," siger Jesper Langergaard. Cirius er derfor i gang med en analyse og strategi for, hvordan man bedst markedsfører de danske universiteter.

Rige folks børn

Rektor på Aalborg Universitet Finn Kjærsdam er bekymret over tabet af de udenlandske studerende, som kan fungere som ambassadører for Danmark, når de vender hjem. Men han mener, at markedsføringen er spild af penge, når de udenlandske studerende kan læse gratis i vores nabolande.

"Det er et problem for Danmark, at vi går glip af de kloge hoveder, for en del bliver her efter endt uddannelse. Når de dygtigste studerende kan læse gratis i hele verden, er det de mindre begavede studerende med rige forældre, der er villige til at betale for en uddannelse," siger Finn Kjærsdam.

På Roskilde Universitetscenter mener rektor Poul Holm, at mange danske universiteter har svært ved at markedsføre sig, fordi de som offentlige institutioner ikke er tilstrækkeligt rustede til at skulle være organisationer, der skal sælge en vare på et marked.

"Problemet er, at vi ikke har kapital til at etablere en sådan organisation. Det handler om, at der skal politisk vilje til at sætte universiteterne fri til at drive en mere markedsorienteret virksomhed," siger Poul Holm.

- Mener du, at det vil være en fordel med en national markedsføringsinstitution?

"Jeg mener faktisk, at det er en nødvendighed," siger Poul Holm og peger på, at Europas og Danmarks konkurrencedygtighed er afhængig af, at vi får løst det problem, at vores befolkning bliver ældre, og at vi derfor er nødt til at tiltrække flere studerende fra lande uden for EU.

For 100.000 kroner hygge

Et af de universiteter, der først nu er begyndt at sætte fokus på at sende signaler til omverdenen, er Aarhus Universitet. Markedsføringen består bl.a. af annoncer i tidsskrifter som det internationale 'Science' og Udenrigsministeriets 'Fokus', der udkommer i flere lande.

Men kommunikationschef Anders Frølund tvivler på, at Danmark nogensinde vil kunne etablere kontorer og have deciderede rekrutterings agenter i udlandet, som for eksempel Holland.

"Det skulle være på nationalt plan, for det er vi for små til at gøre selv."

Rektor for Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet Jens Oddershede mener, at selv national markedsføring nærmest er håbløst, så længe det er gratis at læse i vores nabolande: "Vi kan ikke markedsføre os ud af en prisforskel på 100.000 kroner. Hvad skal vi markedsføre os på? At vi har for 100.000 kroner mere hygge end i Sverige," spørger han.

Videnskabsminister Helge Sander er enig med Cirius i, at der skal en overordnet national indsats til for at forbedre markedsføringen af de danske universiteter.

"Det er jo først og fremmest universiteternes egen opgave, men i Globaliseringsrådet har vi besluttet, at der skal lægges en national strategi for Danmark som uddannelsesland for at sikre, at universiteterne kan tiltrække højtkvalificerede studerende og undervisere."

Han understreger, at universiteterne har fuld frihed til at operere som private organisationer, der skal sælge en vare, men vil ikke gå ind i, om der vil blive givet ekstra bevillinger til universiteternes markedsføring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her