Læsetid: 5 min.

Dømt til behandling

Antallet af psykisk syge med en behandlingsdom stiger år for år. Der er uenighed om, hvad den voldsomme stigning af 'farlige sindssyge' skyldes: Er det en stigning af anmeldelser, hårdere domme eller mangel på omsorg
22. maj 2007

Kim er 28 år, musiker og skizofren. For tre år siden blev han indlagt på en psykiatrisk afdeling, fordi han havde skiftet sin medicin ud med rusmidler. Efter et møde, hvor en læge beslutter at forlænge hans indlæggelse, bliver Kim gal og skubber til lægen, så han falder.

Kims mor, Winnie Jensen, fortæller om sin søns efterfølgende dom og det dilemma, hun som mor står i. Var dommen alt for hård, eller var det, hvad der skulle til for at hjælpe hendes søn?

"Da Kim skubbede lægen, blev det anmeldt, hvilket jeg naturligvis synes er i orden. I første omgang fik han ingen dom, men sagen blev anket, og han endte med at få behandlingsdom på fem år. Kim har mange gange siden forsøgt at komme af med den gennem patientklagenævnet. Han er ikke tidligere straffet, og vi synes, det var noget barskt. Han følte sig sat i bås som voldsmand og opfattede det som en meget hård straf. Det tog hårdt på ham," siger hun.

Men samtidig kan Winnie Jensen også pege på visse fordele ved hendes søns behandlingsdom:

"Hvis Kim bliver psykotisk, så kan jeg få ham indlagt med et telefonopkald. Hvis han ikke havde haft dommen, så kunne han være nok så psykotisk uden at blive indlagt. Det siger noget om behandlingssystemet. Er det virkelig sådan en dom, der skal til?"

Fordobling

På 10 år er antallet af behandlingsdomme så godt som fordoblet. Alene mellem 2004 og 2006 steg antallet 35 procent. Det har i medierne ført til overskrifter som: "Eksplosion i sindssyges kriminalitet" og "Vold og kriminalitet begået af sindssyge er blevet hverdagskost".

På trods af sin sygdom nægter Kim fortsat at høre med i kategorien af voldelige sindssyge.

Og tallene taler ikke for sig selv, mener Karl Bach Jensen konsulent i Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP).

Han mener, at man ville få et langt mere retvisende billede af de lovovertrædelser, psykisk syge har begået, hvis varigheden af behandlingsdomme ikke overskred den straf, man almindeligvis ville have fået. Han mener nemlig, at det ville medføre, et dramatisk fald af psykisk syge med en behandlingsdom.

"Tallene bliver fremlagt som om, det kun er alvorlig vold, folk bliver dømt for, men det er også mindre forbrydelser," siger han.

Kritikken understøttes af en rapport, Center for Menneskerettigheder udgav sidste år. En gennemgang af danske forvaltningsdomme fra 2000 til 2004 viser, at 93 procent af dommene lød på "dom til behandling på psykiatrisk hospital med mulighed for indlæggelse med længstetid på fem år". Også når det gjaldt mildere former for kriminalitet som tyveri.

Rapporten konkluderer blandt andet, at psykisk syge udsættes for forskelsbehandling i forhold til ikke psykisk syge, når de idømmes en behandlingsdom, for en forbrydelse, som man normalt ville få en lavere og proportional straf for. Det kommer især til udtryk i de mildere former for kriminalitet.

Professor i strafferet Vagn Greve mener dog at rapportens konklusioner bygger på et tyndt grundlag.

"Man kan ikke sammenligne en behandlingsdom, med den straf, en ikke-psykisk syg for eksempel ville få for tyveri," siger han. "Der er ingen, der får en behandlingsdom for at køre uden cykellygter. Det er da rigtigt nok, at butikstyverier kan virke som bagateller. Omvendt må man sige, at hvis en psykisk syg konsekvent går ind og begår butikstyveri igen og igen, så skal der sættes ind. Også selvom kriminaliteten, isoleret set, ikke er alvorlig. Derfor er det forkert at sige, at fordi det er tyveri, så er det uberettiget at give en behandlingsdom".

Et lægeligt skøn

Peter Kramp, overlæge på Rigshospitalets retspsykiatriske klinik, har længe advaret mod stigende kriminalitet blandt psykisk syge og har i den sammenhæng været stor fortaler for flere sengepladser i retspsykiatrien. Han er uenig i Bach Jensens vurdering af udviklingen.

Han forklarer, at den kriminalitet, der medfører bødestraffe for ikke-syge, i dag også medfører bødestraffe for psykisk syge. De virkelig alvorlige sager, hvor en ikke psykisk syg ville blive idømt en lang fængselsstraf, kan sammenlignes med en behandlingsdom. Der er dog undtagelser, tilføjer han.

"Hvis en psykiater skønner, at en person har brug for længerevarende indlæggelse, så kan det godt være, at man vil anbefale en behandlingsdom, selvom kriminaliteten ikke er særlig omfattende. Det er jo lægelige skøn," siger han.

En rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om psykisk sygdom og kriminalitet fra 2006 viser, at den største stigning i kriminalitet begået af psykisk syge er vold mod tjenestemænd. Ligesom i Kims tilfælde.

Vold mod tjenestemænd

Det nikker Dorthe Neergaard, jurist og rådgiver i landsforeningen Bedre Psykiatri genkendende til.

"Hele den stigning, som medierne beskriver, grunder, så vidt jeg kan se, i det her forhold. Der er ingen vækst i drab, men derimod en voldsom stigning i overfald mod tjenestemænd i funktion. Her er tallet eksploderet," siger hun og forklarer, at når en psykisk syg er indlagt på en psykiatrisk afdeling og skubber eller spytter efter en læge, så skal personalet melde det til politiet, hvis lægen senere skal have mulighed for erstatning ved en eventuel arbejdsskade.

"Det hører under den milde voldsparagraf, og sagen ryger videre til anklagemyndigheden. De rejser en sag, og der indstilles til, at vedkommende får en behandlingsdom. Men fordi vedkommende bliver dømt skyldig inden for strafferetsplejen, skal han betale sagsomkostninger på 10-20.000 kroner," siger hun.

Og det synes Dorthe Neergaard ikke er i orden.

"Selvfølgelig skal personalet have lov til at melde det til Arbejdsskadestyrelsen, men hvad er det samlede billede, man får ud af det her?" spørger hun og fortsætter:

" Personerne er jo indlagt, fordi de kan finde på at gøre noget uhensigtsmæssigt".

Overlæge Peter Kramp er enig i, at den type sigtelser er vokset, men han mener ikke, at personalets anmeldelser er forklaringen på hele stigningen i behandlingsdomme.

"Det er lidt af en myte. Det er ikke psykiatrisk personale, der er de hyppigste anmeldere. Det er politifolk, socia-l og sundhedsmedarbejdere og socialrådgivere," siger han og henviser til en undersøgelse med udgangspunkt i Storkøbenhavn.

På en telefonlinje fra den anden side af Storebælt fortæller Winnie Nielsen, at alle siger til hende, at hun burde være glad for, at Kim fik en behandlingsdom. Så fik han hjælp. Men det synes hun er svært. En behandlingsdom er en stor indgriben i folks liv, mener Tina Iversen, leder af OPUS Vesterbro, et ambulant behandlingstilbud for unge psykisk syge. Derfor mener hun, at man skal sætte ind langt tidligere, og før unge når så langt ud, at de ender i en behandlingsdom. Her skal det især tages i betragtning, at mange unge, ligesom Kim, ud over deres sygdom, lider af et misbrug.

"Jeg synes, at mere opsøgende arbejde ude i den ambulante psykiatri er at foretrække, da det er langt mindre indgribende end en behandlingsdom. Jeg synes, det er der, man skal sætte ind. Og gerne inden det bliver så slemt, at morgenavisernes overskrifter råber 'psykisk syg mand går amok'".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu