Havde Sherwood-skoven ligget i Danmark, ville 2006 være året, hvor Robin Hood blev valgt som sherif. På et enkelt år er flere danskerne blevet villige til at målrette velfærds-ydelserne mod de svageste. Faktisk har hver tien- de vælger skiftet holdning til nogle af velfærds-samfundets helligste klenodier: De velfærdsydelser, der deles ud til alle - uanset indkomst.
Holdningsændringen kan give regeringen gode kort på hånden til et opgør med den velfærdsmodel, der netop bygger på, at alle har ret til grundlæggende ydelser som pension, uddannelse eller børnecheck. 61 procent af danskerne erklærer sig nemlig enige i, at disse ydelser i højere grad skal målrettes de mest trængende.
"Herligt!" lyder den korte kommentar fra formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Søllerød, Erik Fabrik (V).
Og så den lange:
"Det er en meget spændende holdningsudvikling, der flugter fint med KL's tanker. Hvis alle skal have mere velfærd, ender det med, at de, der virkelig trænger, ikke får den hjælp, de har brug for."
Beskeden fra vælgerne kommer, netop som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har indledt en charmeoffensiv i befolkningen for en reform af den offentlige sektor. I en kronik i Politiken forklarede han for nylig, at målet bl.a. er en større målretning af de offentlige ydelser:
"Hvis man på flere områder målretter den offentlige service til dem, der har mest brug for den, så bliver der penge til at hjælpe de svageste endnu bedre," skrev statsministeren.
Sød musik for Fogh
Ugebrevet A4's undersøgelse tyder på, at Anders Fogh Rasmussen har et flertal af danskere på sin side. Mens 6 ud af 10 vælgere altså nikker ja til at målrette konkrete ydelser, er hele 77 procent enige i, at "velfærdsstaten bør bruge færre penge på dem, der godt kan klare sig selv, og flere på dem, der ikke kan klare sig selv."
Det burde være sød musik i socialminister Eva Kjer Hansens (V) ører, men selv om hun finder befolkningens tanker om målretning "sympatiske", så slår hun fast, at regeringen hverken har planer om at begrænse børnecheck, efterløn eller SU:
"Og det tror jeg heller ikke, at et flertal i befolkningen inderst inde ønsker. Hvis vi skal gå videre ad den vej, der hedder målretning, tror jeg først og fremmest, at det vil komme til at gælde fremtidige, nye velfærdsydelser. Jeg har svært ved at se opbakningen til at målrette de eksisterende velfærdsydelser," siger Eva Kjer Hansen.
Følsomt stof
KL-formanden har noteret, at regeringen har svært ved at tage opgøret med de vælgere, der i givet fald skal afgive rettigheder. Han løb selv panden mod en mur, da KL for nylig lancerede idéen om brugerbetaling for praktisk hjemmehjælp.
"Alle ved, at det er følsomt stof. Hvis du fjerner rettighederne fra selv den mindste hønseavlerforening her i kongeriget, så er man jo i stand til at organisere et oprør, som om det var en katastrofe," siger Erik Fabrin.
Nej til brugerbetaling
A4's rundspørge viser da også, at vælgerne nok er enige om, at de svage skal have mere af velfærden. Men de er lige så enige om, at det ikke skal ske ved hjælp af brugerbetaling for de rigeste. Kun blandt konservative vælgere og danskere med en husstandsindkomst over 900.000 kroner er der flertal for brugerbetaling, hvis det kan få indkomstskatten ned.
69 procent af vælgerne mener tværtimod, at "brugerbetaling på velfærdsydelser som sundhed og uddannelse er en dårlig ide". Og at "velfærdssamfundet skal finansieres over skatterne".
SF's socialordfører Ole Sohn tilslutter sig befolkningens ønske om mere målrettede ydelser, men heller ikke han mener, at brugerbetaling på for eksempel hjemmehjælp er midlet, fordi det vil virke som en ekstra skat til syge ældre, mens raske og unge kan slippe for at betale.
Målet må være skattefinansieret velfærd til alle, der har behov, men ikke til alle, der tilfældigvis får børn eller fylder 65 år, mener han:
"Når du bliver svækket af alderdom, så skal samfundet træde til med hjemmehjælp og plejehjemsplads. Men der er ingen logik i at sige, at nu bliver jeg 65 år, ergo har jeg krav på at få 4.700 kroner i pension uanset min indkomst. Så er det alderskriteriet, der afgør, at du får penge, og ikke behovskriteriet."
Synligere urimeligheder
Ole Sohn (SF) mener, at danskernes stigende opmærksomhed på de svageste sker på en sørgelig baggrund:
"Urimelighederne i vores samfund bliver jo mere og mere synlige. Middelklassen har aldrig været mere velhavende, men for mange er den nye rigdom en flov fornemmelse, når de kan se, at nogle af børnenes kammerater ikke kan holde børnefødselsdag, fordi den enlige mor ikke har råd. Derfor er der også en stigende bevidsthed om, at der er andre end en selv, der har mere brug for pengene."
Han mener, venstrefløjen bør tage middelklassen på ordet.
S freder middelklassen
Men handler det om at skære i middelklassens vel- færdsydelser - for eksempel ved at indtægtsgraduere børnechecken - så er Socialdemokraterne ikke med, siger socialordfører Lise von Seelen (S).
"Vi skal også tænke os om, så vi ikke bare laver symbolpolitik på udvalgte områder."
Der bliver heller ingen symbolpolitik på pensionsområdet, lover hun. Danmarks voksende antal pensionsmillionærer kan trygt regne med også i fremtiden at få en offentligt betalt folkepension.
"Der er altså nogle universelle ting, som binder os sammen som et velfærdssamfund, og det holder vi så meget af, at vi slet ikke vil gøre det sårbart på den måde."
Også når nye penge skal fordeles, holder S fast i at give mere til alle. Det seneste eksempel er børneudspillet fra november. Her lover partiet flere pædagoger og gratis mad til alle børn i daginstitu- tionerne. Ved at give flere penge til alle, bliver der også mere overskud til de svage, lyder logikken:
"Vi skal lave systemerne så robuste, at de børn, der har særlige behov, kan få dem opfyldt inden for det almindelige system. På den måde kan vi også minimere udgiften til specialpædagogik, fordi det vil komme risikobørnene så meget til gode, at vi faktisk vil hente gevinsten der," forklarer Lise von Seelen.
Hun mener, det vigtigste må være at holde alle samfundsgrupper "i samme båd".
