Læsetid: 1 min.

Første danske forskerskole i astronomi

Indland
8. september 2006

Videnskabsministeriet har netop bevilliget seks millioner kroner til etablering af den første danske forskerskole i astrofysik. Det er de to forskergrupper ved Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet og Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, der står bag forskerskolen i samarbejde med det Nordiske Optiske Teleskop og en række internationale partnere, deriblandt Oxford Universitet og den europæiske rumfartsorganisation ESA.

Talentfulde studerende vil kunne søge optagelse på forskerskolen, og efter et uddannelsesforløb på tre-fire år vil de blive ph.d. i astrofysik. Det forventes, at der årligt vil blive uddannet 10-15 unge forskere.

På grund af sit særligt høje faglige miljø forventes forskerskolen også at trække en hel del dygtige udenlandske studerende til landet. Skolens leder bliver lektor Steen Hannestad fra Aarhus Universitet, der er internationalt kendt for sin forskning i kosmologi og partikelfysik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her