Læsetid: 7 min.

Fogh & Fugls Føde

I mere end 28 måneder har regeringen skjult vigtig viden for Folketinget om amerikanernes forbehold over for principperne i Genèvekonventionen i Afghanistan. Uanset hvor mange gange oppositionen med snedige spørgsmål forsøgte at få oplysninger om tilbageholdte personer under Operation Enduring Freedom, klamrede regeringen sig til den samme melodi...
15. januar 2007

"Der er ikke fugls føde på den sag!"

Sådan sagde - og sådan siger - statsministeren gang på gang om anklagerne mod regeringen i forbindelse med håndteringen af tilbageholdte fanger under den amerikansk ledede indsats Operation Enduring Freedom i Afghanistan i foråret 2002.

Nu har Anders Fogh Rasmussen aldrig været specielt kræsen med sit ordvalg. Men denne gang har statsministeren nok taget munden for fuld. Tværtimod synes der i høj grad at være noget at komme efter...

I kølvandet på tv-dokumentaren 'Den hemmelige krig', som første gang blev sendt på DR den 7. dec. 2006, lovede regeringen at iværksætte en undersøgelse af tv-udsendelsens anklager.

En af de vigtigste handler om 34 afghanere, der blev tilbageholdt af danske specialstyrker og derefter overdraget til amerikanerne til videre udspørgning på Kandahar Detention Centre, hvor nogle af dem angiveligt skulle være blevet slået og ukorrekt behandlet.

På fyldestgørende vis...

Knap to uger senere udsendte Forsvarsministeriet så sin redegørelse. Den er på 22 sider og har en titel, der er næsten lige så lang: "Redegørelse for faktuelle og retlige spørgsmål i tilknytning til danske styrkers tilbageholdelse og overladelse af personer i Afghanistan i 1. halvår 2002."

Konklusionen efterlader ikke læseren med den mindste tvivl om, "at regeringen gennem hele forløbet på fyldestgørende vis overfor Folketinget har klarlagt sagens faktiske omstændigheder og dens retlige grundlag", som der ordret står at læse i de allersidste linjer. Det er den konklusion, som statsministeren henviser til, når han taler om manglende føde til fuglen.

Men... bagerst i Forsvarsministeriets redegørelse offentliggøres for første gang i dansk sammenhæng en række bilag, i alt 29 dokumenter. Og her fremkommer oplysninger, som ikke tidligere har været kendt af en bredere dansk offentlighed.

Disse oplysninger viser nemlig, at regeringen og statsministeren ikke har informeret Folketinget til fulde, dvs. om alt, hvad regeringen har vidst.

Således får Udenrigsministeriet så tidligt som den 11. februar 2002 faxet en såkaldt fact-sheet fra den danske ambassade i Washinton, der omhandler status for de tilbageholdte på den (på det tidspunkt) månedgamle fangelejr på Guantanamobasen i Cuba.

Allerede i de første linjer i denne factsheet kan embedsmændene i Udenrigsministeriet læse om et markant forbehold i forhold til Genèvekonventionen, som præsident Bush tog i et memorandum fra den 7. februar 2002. I memoet, som først bliver deklassificeret for den amerikanske offentlighed i juni 2004, lover Bush at behandle Guantanamo-fangerne humant og i overensstemmelse med principperne i den 3. Genèvekonvention om krigsfanger. Men så kommer forbeholdet: Det skal dog ske "i det omfang, det er passende og foreneligt med militær nødvendighed".

I dag ved offentligheden, hvad dette markante forbehold kunne bruges til - og også blev brugt til - nemlig systematisk at torturere tilbageholdte, hvis amerikanerne skønnede det nødvendigt for at skaffe oplysninger i krigen mod terror.

Således tillod den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld, som omtalt i Information for nylig, i december 2002 en række skrappe afhøringsteknikker over for f.eks. tilbageholdte Guantanamofanger.

Der er tale om metoder, som ville være ulovlige for danske soldater at anvende, men som blev tilladt for de amerikanske soldater netop med specifik henvisning til Bushs markante forbehold i memoet fra februar 2002.

Den 'falske melodi'...

I tiden efter februar 2002 er såvel statsministeren som udenrigsministeren mange gange på Folketingets talerstol for at svare på spørgsmål fra oppositionen om fangeproblematikken. Oppositionen ønsker at vide, hvad regeringen kan fortælle om den nyfortolkning, der ifølge nyhedsmedier og menneskerettighedsorganisationer foregår i den amerikanske regering om, hvordan og i hvilken udstrækning Genèvekonventionerne skal anvendes i krigen mod terror.

Men selv om regeringen altså så tidligt som fra februar 2002 ved, at den amerikanske præsident har indlagt et forbehold i forhold til Genèvekonventionen, når det drejer sig om medlemmer af Taleban og al-Queda, så fortier regeringen denne viden.

Information har nøje gennemgået samtlige svar fra perioden februar 2002 og frem til april-maj 2004, som regeringen har givet til oppositionen om krigsfanger og tilbageholdte.

Resultatet er lysende klart: Uanset hvor mange gange, og uanset hvordan oppositionen så end formulerer sine opfølgende spørgsmål, så nøjes Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller med igen og igen at oplyse, at amerikanerne har erklæret, at de vil behandle fangerne humant og "i overensstemmelse med principperne i Genèvekonventionen." Og at regeringen ikke har anledning til at tvivle på dette.

I dag ved vi, at hver eneste gang, stats- eller udenrigsministeren gik på talerstolen, kunne have været en lejlighed til at delagtiggøre Folketinget i regeringens reelle viden om præsident Bushs forbehold. Det sker bare ikke.

Ifølge Forsvarsministeriets redegørelse fra december 2006 giver den amerikanske ny-fortolkning af Genèvekonventionen, herunder forbeholdet om den militære nødvendighed ellers anledning til "nogen tvivl" i regeringen, som det formuleres med et knastørt understatement. Men heller ikke denne tvivl bliver på noget tidspunkt kommunikeret videre til Folketinget.

I stedet svarer Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller hver gang, som sad deres talepapir fast i en uendelig båndsløjfe.

Først langt senere - nemlig efter verdensoffentligheden den 28. april 2004 chokeres af en række foto fra Abu Ghraib-fængslet i Irak, der i tv-programmet 'Sixty Minutes' dokumenterer tortur og nedværdigende behandling af fanger i amerikansk varetægt - får piben en anden lyd.

Først nu - og i takt med, at en lang række dokumenter, inklusiv Bushs memorandum fra februar 2002, deklassificeres og offentliggøres af amerikanske borgerrettighedsorganisationer i sommeren 2004 - begynder den danske regering at lægge en forsigtig distance til de amerikanske grusomheder.

Ingen vil bestride...

I efteråret 2002 er der endnu adskillige måneder til offentliggørelsen af Abu Ghraib-billederne. Og det er måske forklaringen på, at der ikke er den mindste vaklen eller tvivl at spore i regeringens mange svar til Folketinget.

"De er derfor utvivlsomt krigsdeltagere og i en vis forstand krigsfanger," oplyser Per Stig Møller således i september 2002 til Enhedslistens Line Barfod, der har spurgt til Guantanamo-fangernes status.

I november 2002 fortsætter udenrigsministeren under et samråd i samme baner: "Ingen vil bestride, at de tilbageholdte skal behandles humant i overensstemmelse med gældende internationale normer. Regeringen lægger meget stor og afgørende vægt på, at dette sker i praksis."

I januar 2003 er det så blevet statsministerens tur. Han svarer Dansk Røde Kors, der indtrængende opfordrer til at overholdelse af Genèvekonventionen, med bl.a. følgende ord:

"Regeringen finder tværtimod, at de pågældende nyder beskyttelse efter den humanitære folkeret. Ingen vil bestride, at de tilbageholdte skal behandles humant i overensstemmelse med gældende internationale normer. Regeringen lægger meget stor og afgørende vægt på, at dette sker i praksis."

Den 29. januar 2003 svarer Anders Fogh Rasmussen socialdemokraten Sandy Brinck: "Som bekendt er det sådan, at fangerne på Guantanamobasen er i USA's varetægt, og det, jeg kan oplyse, er, at USA selv har vurderet, at de bør behandles i overensstemmelse med principperne i den 3. Genévekonvention om behandling af krigsfanger."

De følgende måneder forsøger oppositionen med stadig mere snedigere formuleringer at slå hul i ministrenes båndsløjfe. Det mislykkes. Hver gang svarer Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller enten med den kendte melodi eller ved at henvise til deres tidligere svar. Det står klart, at Folketinget ikke informeres om Bushs forbehold eller om den betydelige tvivl, som amerikanernes fortolkning af Genèvekonventionen angiveligt har medført i regeringen i starten af 2002.

Fuld tillid til USA...

På sit ugentlige pressemøde tirsdag den 9. januar 2007 udtaler statsministeren sig endnu en gang om spørgsmålet om at overdrage tilbageholdte til andre landes soldater.

Det sker som en reaktion på dagbladet Politikens nylige offentliggørelse af 10 edssvorne erklæringer fra amerikanske soldater med afsløringer af, at amerikanerne i januar og februar 2002 brugte tortur mod tilbageholdte på Kandahar Detention Centre.

"Selvfølgelig kan man ikke udlevere fanger til lande, hvis der er mistanke om, at der finder mishandling af fanger sted," sagde Anders Fogh Rasmussen på pressemødet.

Spørgsmålet er så, om regeringen kunne have - eller burde have haft - en sådan mistanke helt tilbage i foråret 2002, f.eks. i marts, hvor danske specialstyrker tilbageholdt 31 afghanere, der senere blev overdraget til amerikanerne til udspørgning?

Ifølge Forsvarsministeriets redegørelse fra december 2006 er svaret et klart nej, fordi regeringen "hverken havde et faktisk eller retligt grundlag for at vide eller burde vide, at USA ikke ville overholde sine internationale forpligtelser i relation til behandlingen af tilbageholdte i Afghanistan."

Dertil kommer, at regeringen også havde "fuld tillid til, at USA ville overholde sine internationale forpligtelser..."

Ifølge Enhedslisten har regeringen i givet fald forsømt at læse aviser, herunder to af de største danske dagblade. Den 24. januar 2002 bringer Politiken således en artikel med "kritik af fangelejr i Afghanistan", mens Berlingske Tidende den 12. februar 2002 skriver, at "USA beskyldes for vold mod fanger", og Politiken følger op dagen efter med en artikel, der beskriver, hvordan "Afghanske fanger fik tæsk".

Information har sammenstykket en kronologi for indsatsen i Afghanistan. Den kan læses på http://www.information.dk/files/fakta/afghanistan/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu