I oktober slog erhvervsminister Bendt Bendtsen syv kors for sig. Det kunne ikke komme på tale, at den danske forsvarsindustri kunne være med til at aflønne en officiel dansk repræsentant på ambassaden i Washington for at fremme industriens interesser på det amerikanske marked. Den form for sammenblanding af statens og forsvarsindustriens interesser ville stride mod de forvaltningsretlige regler. Men forsvarsindustrien nægtede at give op, svarede cheferne for nogle af Danmarks største våbenvirksomheder igen. Og i sidste måned bar industriens pres frugt: Danmarks amerikanske ambassade kan nu byde på en særlig forsvarsindustri-attaché, Oberstløjtnant Per Lyse Rasmussen, som med en tredjedel af sin løn betalt af forsvarsindustrien, med kontor på ambassaden og iklædt sin uniform fra det danske forsvar skal skaffe den eksplosivt voksende danske forsvarsindustri kontrakter på det gigantiske amerikanske marked.
Uniformen skader ikke
Den fælles ansættelse af en uniformeret repræsentant er da også blot det seneste eksempel på den ekstremt tætte danske forlovelse mellem forsvar og forsvarsindustri. "Samarbejdet mellem forsvarsindustrien og forsvaret er unikt i Danmark. Det fungerer mere elastisk og ubureaukratisk end mange andre steder," forklarede kontreadmiral Niels Mejdal til Information i oktober 2005. Han var som så mange andre af sine kolleger gået fra en stilling som chef for en af forsvarets materielkommandoer (og altså ansvarlig for dets indkøb) til en lukrativ post i industrien efter sin pensionering, der i forsvaret falder ved det 60. år. Mejdal var leder af Søværnets Materielkommando og blev leder af brancheorganisationen Naval Team Danmark, hvis medlemmer netop da var på verdensrundrejse for at promovere de nye danske "fleksskibe" i tæt forening med det forsvar, der havde betalt dem og nu sejlede industriens salgsopvisninger rundt i blandt andet USA. "Uniformen skader ikke hos de amerikanske forsvarskoncerner," skrev ambassaden i sin pressemeddelelse ved ansættelsen af forsvarsindustriattachéen i sidste måned, og samme princip gjaldt også i 2005, hvor dansk uniformeret personel stillede sig til rådighed for salgsfremstillingerne. Kontreadmiral Mejdals tilfælde var langt fra enestående. En lang række højstående officerer fra det danske forsvar pendulerer til højt betalte stillinger i forsvarsindustrien. En anden, generalmajor Jens Christian Frandsen, gik i 2003 direkte fra en stilling som leder af Hærens Materielkommando til arbejde som rådgiver for den gigantiske forsvarsvirksomhed BAE Systems, som for tiden er viklet ind i korruptionssager i en række lande og også deltog i forsvarschef Jesper Helsøs jagttur.
Én har sagt fra
En tredje, generalløjtnant Ole Kandborg, var flyttet fra posten som chef for NATO's militære stab til at repræsentere de største danske forsvarsvirksomheder i klubben JSF DK Team, der skulle skaffe virksomhederne kontrakter i udviklingen af Joint Strike Fighter-flyet. Forsvarsminister Søren Gade tildelte for nylig Joint Strike Fighter-projektet et yderligere dansk bidrag på to milliarder med en kommentar om, at bidraget "først og fremmest er af hensyn til industrien." I 2005 forsvarede Kandborg over for Information sin sammenblanding af statslige og industrielle interesser med, at han altid havde fulgt reglen om, at "alt, hvad jeg gør, er til gavn for forsvaret." Men juraprofessor Joshua Schwartz fra George Washington University og våbenhandelsekspert Nicholas Marsh fra det norske fredsforskningsinstitut PRIO advarede de danske politikere om den store risiko for korruption, når officerer kan ansættes hos de virksomheder, de handler med. "Det handler også om de militærfolk, der gerne vil holde mulighederne for et fremtidigt job i forsvarsindustrien åbne og derfor ikke vil beslutte noget, der går imod firmaernes interesser," forklarede Marsh. Siden har generalløjtnant Kandborg sagt fra. Han trak sig i januar som leder af JSF DK Team i protest mod, at den var blevet for lukket, og ordrerne derfor ikke gik til de bedst kvalificerede. Hans stilling er overtaget af en af de største kanoner i den lukrative forsvarsforlovelse: Ena Bjerregaard, chef for våbenindustriens brancheforening FAD, medlem af Forsvarets Materielnævn og nu også leder af de danske forsvarsvirksomheder, der på grund af Gades milliarder bevarer deres særstilling i Joint Strike Fighter-samarbejdet. I 2005 eksporterede den danske forsvarsindustri for en milliard og omsatte for 4,7 milliarder kroner. Men Ena Bjerregaard kunne for et halvt år siden love sin industri udsigt til en fordobling i løbet af de næste tre til fem år, især på grund af det stærke indtog på det amerikanske marked, hvor industrien er hjulpet af en særaftale, som Danmark fik i hus på grund af vores deltagelse i Irak-krigen, og som den nye fællesrepræsentant for Danmark og vores forsvarsindustri skal hjælpe med at få endnu mere kød på.
