Interview
Læsetid: 4 min.

'Giv hjemvendte soldater et støttecenter'

Jimmy B. Heüser blev hårdt såret og mistede bl.a. sit højre øje, da han var udsendt FN-soldat i Kroatien for 12 år siden. Siden har han kæmpet for bedre forhold for hjemvendte soldater og deres pårørende
Indland
14. juni 2007

Brug én procent af de midler, Danmark årligt køber våben og ammunition for, til et støttecenter for hjemvendte danske soldater!

Sådan lyder opfordringen fra Jimmy Bartholdy Heüser, 38, som siden den 18.-19. september 1995 har været ramt af 100 pct. tab af erhvervsevne samt en méngrad ligeledes på 100 pct.

Jævnligt har Jimmy demonstreret nogle timer foran Christiansborg for at udbrede budskabet og samle underskrifter blandt forbipasserende. Formålet har været at komme i dialog med de ansvarlige myndigheder inden for forsvaret i tale. Det har Jimmy Heüser dårlige erfaringer med.

– Hvad er det så, et støttecenter kan tilbyde, som forsvaret ikke allerede tilbyder i dag?

"En pause. Noget socialt samvær med andre soldater med lignende eller andre erfaringer. Og eventuel psykologhjælp. Det er den treenighed, som hjemvendte soldater og deres pårørende har brug for. Det er min opfattelse efter at have snakket med hundredvis af hjemvendte soldater," fortæller Jimmy Heüser, der er aktiv i Kammeratstøtteordningen, som har været med til at sende godt 100 danske soldater til et støttecenter i Norge.

Han understreger, at forsvaret efter en del startvanskeligheder i 1990'erne i dag har gjort meget for hjemvendte soldater. Men i andre europæiske lande, f.eks. Holland, er myndighederne betydeligt længere fremme efter Jimmy Heüsers vurdering.

Samvær eller piller

"Det må da være bedre for en hjemvendt soldat at få en pause eller et frirum, være med i nogle snakke sammen med andre soldater og deltage i et fællesskab - frem for at sidde ensom hjemme med sine problemer, som så ofte bliver håndteret ved hjælp af medicin," siger Jimmy Heüser.

Udgifterne til et permanent støttecenter vil løbe op i ca. 20 millioner kr., har Jimmy Heüser vurderet. Mange penge, men som han siger:

"20 millioner svarer til én procent af det beløb, Danmark årligt køber våben og ammunition for, eller én promille af de samlede årlige udgifter til forsvaret."

I flere materielsammenhænge har forsvaret vist, at penge sagtens kan sidde løst. Det mislykkede overvågningsfly Tårnfalken endte således med at koste forsvaret 436 millioner kr.

På den baggrund burde opgaven være overkommelig, mener Jimmy Heüser, der sammen med fire andre har dannet en forening, der arbejder for oprettelsen af et støttecenter. Tidligere har f.eks. Centralforeningen af Stampersonel (CS), som er den største fagforening inden for forsvaret, bakket op om et støttecenter, men gør det ikke længere. Jimmy Heüser kender ikke årsagen til dette skift.

"Når jeg har spurgt CS hvorfor, får jeg bare ikke noget svar. Som enkeltperson har jeg jo heller ingen magt," som han siger.

Hverken Forsvarsministeriet, Hærens Operative Kommando, Center for Militærpsykologi, Folketingets forsvarsordførere eller nogle af de øvrige fagforeninger for forsvarets ansatte har ifølge Jimmy Heüser et eksakt tal for, hvor mange danske soldater, der efter udsendelse har behov for hjælp. f.eks. fordi de lider af PTSD-syndrom (post traumatic stress syndrome).

Forsvaret har alene tal for de hjemvendte, som selv har henvendt sig. Men derudover må der findes et mørketal, dels for soldater, der har kontaktet egen læge, dels for soldater, der ikke vil vedkende sig et problem.

Tørstige soldater

"Så alle skyder i blinde, når der tales om behovet for hjælp. Det gør jeg sådan set også, men efter mere end seks års arbejde blandt hjemvendte soldater har jeg en klar fornemmelse af, at et permanent værested eller støttecenter ville være gavnligt," siger Jimmy Heüser.

De hjemvendte soldater fordeler sig på tre niveauer. Det første er de danske FN-soldater fra Gaza-striben og Cypern. Andet niveau er soldater, der var udsendt til Eks-Jugoslavien i starten af 1990'erne (som Jimmy Heüser), mens tredje niveau er hjemvendte fra Irak og Afghanistan. Dem vil der i fremtiden komme mange flere af.

"Der er ikke så mange fra Gaza eller Cypern, der har fået alvorlig PTSD, men mange af dem er til gengæld blevet rigtig tørstige," vurderer Jimmy Heüser om de første hold danske FN-soldater, mens han om hjemvendte fra Eks-Jugoslavien siger:

"Havde forsvaret nu indrettet et støttecenter allerede i 1991, hvor de første hold vendte hjem, så kunne et sådant center have fungeret som et supplement til de 14.000 soldater, der siden da enten er afmønstret eller fortsat er i forsvaret."

Den måde, som mange regimentschefer dengang "løste"problemerne, var ifølge Jimmys Heüsers erfaringer under afmønstringen at bede dem, der mente at have behov for hjælp, om at rejse sig.

"Forsvaret er i høj grad en mandeverden, og i en sådan situation tror jeg, at alt for mange blev siddende. Selvfølgelig har det heller ikke været nemt for regimentscheferne, som jo kun havde de værktøjer, som forsvaret tilbød. Men stadig er tanken om et støttecenter af en eller anden grund ikke populær hos forsvarets ledelse," siger Jimmy Heüser.

Jimmys historie

Jimmy Heüser kender i bogstavelig forstand på sin egen krop, hvor svært det kan være at komme hjem og skulle opbygge en ny tilværelse i fredelige velfærdsdanmark.

Under den granatbeskydning ved den kroatiske by Dvor i september 1991, hvor Jimmy Heüser blev såret, døde to af hans holdkammerater, som opholdt sig i samme bunker. Men da Jimmy Heüser med granatfragmenter i hovedet, højre lår, venstre overarm og ryggen blev overflyttet til Rigshospitalet, ventede der ham endnu en hård kamp. Først mod hospitalsverdenen (der sendte ham hjem med op til to cm lange fragmenter i benet), så mod Arbejdsskadestyrelsen (det tog fire år at få tilkendt en erstatning), men så sandelig også mod forsvaret (de havde først stillet et skånejob i udsigt, men løb senere fra det tilsagn).

"Da jeg blev udsendt, blev vi lovet guld og grønne skove ved tilskadekomst. Jeg tror ikke, at befolkningen er klar over, hvad der tilbydes os, der på nationens vegne har været ude og slå ihjel for et folketingsflertal," lyder den bitre kommentar fra den standhaftige soldat på Christiansborg Slotsplads.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære jimmy.
For det første vil jeg give dig stor medhold i det skrevne, og kun støtte dig og dine med kollegaer i, at et støttecenter for pårørende og hjemvendte soldater skal op og stå. Jeg har selv været pårørende, og lever idag også med min mand Jess som har været udstationeret i Irak i 4. år Jeg selv er uddannet social og sundhedsassistent og dynamisk &spirituel psykoterapeut/samt healer. Jeg har gennem de 12 år fået et stor indblik i en soldats liv, og de forskellige fysiske, psykiske og mentale problemer der følger med. Min mand er i øjeblikket også under udd. til psykoterapeut, med det henblik/erfaring at kunne hjælpe både familier og hjemvendte soldater.Jeg selv har også rettet min fokus på dette område, og vil derfor gerne tilbyde min hjælp/støtte. Hvis dette kunne have din/jeres interesse, er i meget velkommen til at kontakte os: via mail eller på tlf: 20768901 / 20768909
Med de varmeste hilsner fra : Marianne Søndergaard & Jess Poulsen.