Kronik
Læsetid: 7 min.

Det gode studiemiljø

Campusmiljøerne i København er til debat i disse år. Lise Nielsen vandt med nedenstående kronik førstepræmien i en essaykonkurrence, udskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen, om dette emne
New York University er privilegeret på den måde, at det er placeret omkring Washington Square Park, en park, der fungerer rekreativt, og som er befolket med meget mere end blot studerende. I midten af parken er et rundt springvand, hvor folk sidder og spiser frokost, både studerende, turister og arbejdende newyorkere. Rundt omkring er der gadegøgl eller et orkester der spiller, og der står gadehandlere med deres vogn forskellige steder i parken.

New York University er privilegeret på den måde, at det er placeret omkring Washington Square Park, en park, der fungerer rekreativt, og som er befolket med meget mere end blot studerende. I midten af parken er et rundt springvand, hvor folk sidder og spiser frokost, både studerende, turister og arbejdende newyorkere. Rundt omkring er der gadegøgl eller et orkester der spiller, og der står gadehandlere med deres vogn forskellige steder i parken.

Lee Snider

Indland
21. juli 2007

Mit fysiske studiemiljø har altid været andre steder. Det har aldrig været på mit institut ude på Amager. Og jeg tror ikke, at det udelukkende er instituttets skyld. Man kan vist slet ikke tale om skyld. Jeg tror også, at det er et spørgsmål om gemyt. Jeg søgte ikke et 'miljø'. Jeg forventede faktisk heller ikke, at der var et miljø. Da det nye KUA blev stablet på benene, var jeg dybt taknemmelig for lysindfald i klasselokalerne og internetadgang på gangene. Men stadig stemte min ide om at være studerende ikke overens med det mentale rum, der blev skabt via instituttets rammer. Jeg vil nærmere sige, jeg søgte at skabe mit eget studiemiljø. Jeg tror, at begrebet studiemiljø er bøjeligt, lige så mobilt som det moderne menneske. Og ikke nødvendigvis bundet til ét specifikt fysisk rum. Ideelt set er det bundet til flere rum.

Visse ting går igen for de 'andre' steder, hvor jeg så har søgt hen, når jeg ikke havde undervisning ude på KUA. Jeg søgte Diamanten, og jeg søgte Handelshøjskolens bibliotek. Jeg har læst et år i New York, og der brugte jeg typisk New York Universitys mastodont af et bibliotek. For det første er alle tre steder præget af en forskellighed i sammensætningen af studerende. Ikke alene kommer de studerende fra forskellige institutter, de kommer også fra vidt forskellige skoler. Jeg kan mærke, at jeg har brug for denne forskellighed, for en identitet som studerende, der ikke alene er betinget af mit institut.

For det andet tilbyder alle tre steder gode rammer for at studere. Hvad forstår jeg ved gode rammer? Mange ting spiller her ind, men først og fremmest noget så simpelt som ro og tildelingen af ens egen autonome lille ø af et bord, ens egen lampe; rammer, der udstråler, at de dels er til for de studerende, dels at man som gruppe figurerer som en faktor. Det styrker identiteten og i sidste ende motivationen. Desuden udmærker Handelshøjskolens og NYU's bibliotek sig yderligere ved i endnu højere grad at være for de studerende. Handelshøjskolens bibliotek har ikke kun åbent i hverdagene og lørdag, men også hver søndag til kl. 17, og der er proppet med mennesker, en levende ø i et ellers dødt København.

Mandag-til-fredag-tider

I New York har de taget skridtet videre, her kan man benytte bibliotekets læsesale til kl. 24 hver eneste af ugens dage, og der er flere hundrede computere med internetadgang til rådighed for de studerende, trådløst netværk i hele bygningen, gigantiske læsesale, og enerum, hvis man gerne vil have fuldstændig ro. Her kan det godt være, at institutbibliotekets mandag-til-fredag-tider har været en ud af mange årsager til, at jeg aldrig en eneste gang har benyttet det. Med andre ord bidrager de tre biblioteker med en tilgængelighed, der passer mig og mange andre, tror jeg, fordi det passer fint med en trang til selv at administrere sin tid på tværs af weekender og lukkelov. Tænk bare på podcasts, der er udtryk for samme fænomen.

For det tredje indeholder alle tre steder en dobbelthed af fællesskab og individualisme. Man sidder en masse mennesker principielt i gang med det samme, at tilegne sig viden, på lange rækker, men man gør det ved sit eget bord, ligesom ens eget projekt stadig er ens helt eget, som regel væsensforskelligt fra sidemandens. Den dobbelthed af fællesskab og individualisme styrkes via de fysiske rammer alle tre steder. På Diamanten er der f.eks. lange rækker af borde, hvor man har udsyn til studerende både foran og bag sig. Dette udsyn, mener jeg, er helt essentielt. Det styrker fornemmelsen af fællesskab, og i sidste ende identiteten som studerende, at kunne se andre i gang med samme aktivitet som en selv.

For det fjerde går det igen alle tre steder, at der takket været glasfacaderne er masser af naturligt lys i læsesalene. Eksempelvis kan man fra Diamanten kigge ud over Københavns Havn. Bygningen åbner i stedet for lukker, hvilket giver en fornemmelse af, at man ikke har lukket sig selv væk fra verden; man er stadig en del af den. Samtidig giver lysindfaldet simpelthen energi, og en mulighed for at løfte blikket fra bøgerne eller computeren hen imod et punkt, hvor der er liv og bevægelse, et skib, der sejler forbi, mennesker, der står og taler sammen etc. Derved integreres pausen i langt højere grad, mens man sidder ved sin plads. Hvilket, tror jeg, i sidste ende er mere produktivt, fordi kontrasten mellem pause og arbejde ikke bliver så stor.

Identitetsskabende rum

I forhold til den fysiske placering af en campus, mener jeg, at hvad jeg vil kalde proximity er centralt for fornemmelsen af at tilhøre et egentligt studiemiljø. Den relative tæthed mellem forskellige af universitetets funktioner forstærker fornemmelsen af et regulært identitetsskabende rum. Her oplevede jeg igen New York Universitys campus som noget nær ideel. Universitetets administration, institutter, træningscentre og dorms er placeret omkring en park, Washington Square Park, som så igen er omkranset af New York. Hvor man på det ene side kan sige, at det er umuligt at sammenligne Danmark med USA, da strukturen er markant anderledes end i Danmark - bl.a. er universiteterne i USA typisk private, og campuskulturen er langt mere udbredt - kan man på den anden side sige, at alt ikke behøver være sammenligneligt, for at man kan lade sig inspirere. New York University er unikt, fordi campus er byen, og ikke et afgrænset område uden for byen, som man ser det med stort set alle andre amerikanske universiteter og visse danske. Hvilket gør eksempelvis København oplagt til sammenligning.

Det, jeg mener, er lykkedes ved NYU, er at skabe et studiemiljø, der ikke er forceret. Det er et studiemiljø, hvor man på den ene side via bl.a. den relative tæthed mellem de forskellige NYU-bygninger ikke er i tvivl om, at man hører til, og hvor ens identitet som studerende, der aldrig er tvivl om, men hvor rammerne på den anden side ikke bliver for trange eller for dikterende. Man står jo midt i forskelligheden, byen er lige der, eksisterende som modpol til en identitet som udelukkende 'studerende'. F.eks. er NYU's dominans ikke altoverskyggende omkring Washington Square Park. Der ligger også cafeer, restauranter og tøjbutikker i området. Ud over at jeg selv trivedes med denne dobbelte identitet af studerende og 'mig selv', og ved visheden om, at der var huller i studieidentiteten, jeg kunne sive ud af, hvis den blev for trang, tror jeg, at det er en studiemiljøform, mange unge trives med i dag. Det moderne menneske har brug for flere identitetsskabende flader, en enkel tror jeg hurtigt vil virke begrænsende. Samtidig tror jeg også, at en identitet med 'huller' omvendt er gunstig i forhold til forståelsen af ens omverden. Verden forandrer sig konstant, og for at forstå denne foranderlighed tror jeg, at det er vigtigt, at man selv er foranderlig og har evnen til at gå ind på andre menneskers præmisser. Især i forhold til den voksende globalisering tror jeg, at jo mere samspil mellem forskellige fysiske rum, og i sidste ende, identiteter, jo bedre udviklet evne til empati og forståelse.

Samspillet mellem 'rum'

Endelig er det jo helt essentielt, at der findes oaser, hvor man kan mødes og slappe af fra læsningen. New York University er privilegeret på den måde, at det som nævnt er placeret omkring Washington Square Park, en park, der fungerer rekreativt, og som er befolket med meget mere end blot studerende. I midten af parken er et rundt springvand, hvor folk sidder og spiser frokost, både studerende, turister og arbejdende newyorkere. Rundt omkring er der gadegøgl eller et orkester der spiller, der står gadehandlere med deres vogn forskellige steder i parken.

I et hjørne er der en lille park i parken, hvor hundene bliver luftet. I et andet hjørne spilles der skak, der er en legeplads, en imitation af Triumfbuen, og imellem de mange stier ind til springvandet er grønne områder, hvor nogle sidder for sig selv og læser, andre sidder og taler sammen, og nogen spiller frisbee eller football. Igen er det forskelligheden i de mennesker, der føler, at det er deres park, og forskelligheden i de tilbud, parken har, der inspirerer. Parken er nok fyldt med studerende, men det er ikke kun deres park, det er alles park, eller byens park. Hvis man i fremtiden forestiller sig at forstærke campusfornemmelsen i Danmark, tror jeg, det er vigtigt ikke at skabe for klaustrofobiske rammer. Byen, som campus er tilknyttet, skal ideelt set sive ind og blande sig. Lige som med alt andet kan tankegangen i et studiemiljø blive for ensrettet, hvis man aldrig møder andet end folk, der minder om en selv og taler samme akademiske lingo. Her er de fysiske rammer altafgørende for at skabe denne åbenhed.

Jeg tror, at det er i samspillet mellem flere rum, at man når det optimale studiemiljø i fremtiden. En dobbelthed af en fysisk tilkendegivelse af, at de studerende er vigtige via nogle grundlæggende gode rammer, og åbenhed over for omverdenen. I sidste ende er det den omgivende verden, livet, der inspirerer de akademiske overvejelser.

Lise Nielsen er cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet og har desuden læst journalistik ved New York University

Kronikken mandag: Virtuelle krige og virkelige magtspil

Serie

Kronikkonkurrence 2007

Seneste artikler

  • Hvad 'den mindst ringe' førte til

    31. juli 2007
    En dame træder ind i en elevator, stiller et spørgsmål og træder ud på tredje sal. Efter en time træder hun atter træder ind og beder om et svar
  • Spor der åbner og lukker sig

    30. juli 2007
    Tab, planer der krydses og nye verdener, der åbner sig, det er hvad deltagerne i Informations kronikkonkurrence har fået ud af stikordet 'sporskifte'
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her