Læsetid: 5 min.

Humlebien flyver med kurs mod storm

'Overophedning' og 'tømmermænd' på vej - dansk økonomi styrer mod uvejr, men økonomerne er uenige om modgiften. Vismændene kalder på boligskatter, men den idé er ifølge en boligøkonom farlig og skyldes mest misundelse
Indland
4. januar 2007

Danmark er EU's mest konkurrencedygtige økonomi og én af de mest innovative. I de anerkendte internationale evalueringsinstitutter IMD og World Economic Forums årlige rangeringer af konkurrenceevne figurerer Danmark igen i år blandt verdens fem mest dynamiske og veladministrerede. Dertil kommer, at ledigheden er historisk lav; overskudet på statens finanser er rekordhøjt, inflationen er under kontrol, og på trods af stigende indkomstforskelle mellem rig og fattig overgås Danmark i økonomisk lighed kun af naboerne på den anden side af Øresund.

Der var således rig anledning i dansk økonomi for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at fejre sin egen regering i sin nytårstale til nationen.

Men der er langt fra den jublende overfladebetragtning om det danske økonomiske flexicurity-mirakel - den naturstridigt flyvende humlebi, der forener konkurrencedygtighed med social sikkerhed - til disse dages udmeldinger fra både de økonomiske vismænd og Nationalbanken.

Særligt med tanke på de overenskomstforhandlinger, der begynder i morgen fredag, og hvor fagbevægelsen kræver væsentlig reallønsfremgang:

"Risikoen for skadelig overophedning af dansk økonomi er voksende", sagde nationalbankdirektør Nils Bernstein i sin redegørelse til Finanstilsynet i starten af december, og kort efter fulgte vismændene i Det Økonomiske Råd trop med råd om finanspolitiske stramninger, hvis 'langvarige økonomiske tømmermænd' skal undgås.

Skat på mursten

Problemet er kraftig vækst i det offentlige forbrug, der i forhold til finansloven for 2006 maksimalt måtte stige med 0,5 procent, men i den nyligt vedtagne 2007-udgave er sat til en stigning på 1,3 procent. Dertil kommer den helt store udfordring: mangel på arbejdskraft. For gang i biksen med for få hænder at trække på, ender ofte med kraftige lønstigninger og svækkelse af virksomhedernes konkurrenceevne. Det vil ifølge økonomerne være ekstra uheldigt i en situation, hvor de store årgange har påbegyndt deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og Danmark ikke bredt tiltrækker arbejdskraft udefra.

Vismændenes kur lyder på en skattereform:

"Der er behov for at dæmpe efterspørgsels-presset i dansk økonomi. Det gøres efter vores mening bedst ved at omlægge fra skat på arbejde til skat på mursten. Derved får man både dæmpet presset på bygge- og anlægsektoren og øget udbuddet af arbejdskraft. Vort skøn er, at skatteomlægningen vil kunne mindske arbejdskraftmanglen med 5.000-10.000 fuldtidspersoner på kort sigt - primært i og med, at folk vil arbejde lidt mere," siger Overvismand Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet.

"Hvis skattestoppet politisk blokerer for en skatteomlægning, så er der behov for mere traditionelle stramninger, som f.eks. tvungen opsparing eller opbremsning i det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer. Den slags stramninger har altid ubehagelige bivirkninger, så derfor er skatteomlægningen klart at foretrække," mener Birch Sørensen.

Blød landing nu

Vismændene mener, risikoen for en egentlig overophedning er betydelig, og at et mildt indgreb, inden vanskelighederne sætter ind, vil være nådigt sammenlignet med de potentielle konsekvenser af en egentlig lavkonjunktur:

"Vores foreslåede skatteomlægning på 10 mia. kr. er ikke et særligt kraftigt indgreb, men det skyldes også en vurdering af, at ejerboligmarkedet kan være lidt sårbart nu, og at der ikke er behov for et dramatisk indgreb for at sikre en 'blød landing' for økonomien," siger Peter Birch Sørensen.

Boligskat er risikabel

Lektor i boligøkonomi ved Copenhagen Business School Jens Lunde er imidlertid ikke overbevist om det fornuftige i overhovedet at finansiere skattelettelserne via boligbeskatning. Særligt ikke i et usikkert marked.

"Hvis man står med et boligmarked, der muligvis står over for et knæk, så er det ikke særligt kvikt politisk at foretage ændringer i beskatningen, der kan udløse eller forstærke et egentligt prisfald på ejerboligerne; specielt vil de højt belånte boligejere da blive endnu mere insolvente. Det forslag tror jeg da heller ikke vil nyde fremme hos den nuværende regering," siger Jens Lunde.

Men det er ikke kun det politiske argument, der halter ifølge Jens Lunde.

"Reelt er de mennesker, der ejer deres egen bolig, selvfølgelig blevet rigere, når boligens pris er steget. Men man kan kun for alvor realisere den rigdom, hvis man 'handler ned' og f.eks. flytter fra Nordsjælland og ud på landet i en meget billigere bolig, og det gør jo de færreste. På det samfundsmæssige plan må køberen af huset, der 'handler op', betale en højere pris og derfor afstå fra et tilsvarende forbrug. Derfor er boligprisernes påvirkning af det private forbrug nationaløkonomisk set nærmest nul på lidt længere sigt," siger Jens Lunde og fremhæver Nationalbankens seneste kurve over sammenhængen mellem forbrug- og formuekvoten (se grafikken, red.), der er renset for pensionsopsparinger, som eksempel på, at den ofte fremhævede sammenhæng mellem vækst i forbrug og vækst i boligpriserne er overvurderet - hvis den overhovedet længere er reel på lang sigt. Dermed er han på linje med cheføkonom i Realkredit Danmark, Sune Worm Mortensen, der kort før nytår advarede boligejere mod at bruge for meget af friværdien til dyrt forbrug, fordi omkostningerne på længere sigt, særligt hvis renten stiger, kan komme tilbage som en boomerang:

"Man kan sige, at det er lidt kedeligt at skubbe en regning foran sig, hvis de bedste tider allerede har været der," siger Sune Worm Mortensen til Ritzau.

Misundelse eller rimelig?

Jens Lunde problematiserer også det ofte fremførte argument, at en forøget boligbeskatning skulle være samfundsøkonomisk ansvarlig. Han mener snarere, det argument kan kaldes 'misundelse':

"Der er ingen tvivl om, at boligejere i særlige områder - især i hovedstadsområdet - har haft ekstraordinært store kapitalgevinster. Skattestoppet har gavnet boligejerne og har isoleret kun kunnet virke mod højere boligpriser, men den effekt er procentvis lige stærk for hele boligmassen. Det er ikke så meget en omfordelingsdiskussion, som det er en misundelsesdiskussion. Det er ikke skattestoppet, der har givet de regionale skævheder i boligprisudviklingen, for disse ændringer skyldes grundlæggende erhvervsmæssige strukturforskydninger i landet," siger Jens Lunde, der påpeger, at der med de høje priser følger en tilsvarende risiko, når markedet vender.

Men den køber Peter Birch Sørensen ikke:

"Boligpriserne er over de sidste 50 år i gennemsnit steget med en procent mere om året end de almindelige forbrugerpriser, og den stigning i ejendomsværdiskatten, vi foreslår, er ikke specielt dramatisk. Den svarer stort set til det, boligejerne har sparet ved fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen. Det vil også i meget stort omfang være boligejerne, der vil nyde godt af den lavere skat på arbejdsindkomst, og derfor synes vi, den foreslåede model er 'rimelig' i fordelingsmæssig forstand.Mange traditionelle former for nedskæringer i de offentlige ydelser vil desuden helt sikkert trække mere skævt end den omlægning, vi foreslår," siger Peter Birch Sørensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her