Selvom flere af landets politikere efterhånden har pakket feriekufferten, er Villy Søvndal stadig aktiv med kritik af sine politiske kolleger.
I går var det Socialdemo-kraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som stod for skud. Hun bliver skoset for at være alt for passiv i den aktuelle debat om højere løn til plejepersonalet.
Her har SF foreslået, at staten skal øremærke en særlig lønpulje på 2,4 milliarder til de lavtlønnede i ældreplejen. Men af frygt for at blande sig i de kommende overens-komstforhandlinger vil S ikke vil være med til særlige ordninger, men kun sætte penge af til et generelt lønløft af i den offentlige sektor. Og det, mener Villy Søvndal, langt fra er godt nok.
Siden han overtog for-mandsposten i SF for godt to år siden, har det ellers især været regeringen, han er gået efter.
Der går sjældent en dag, uden at han i medierne eller i Folketinget langer hårdt ud efter især statsminister Anders Fogh Rasmussen. Således også i dette interview, der egentligt skal handle om idealisme, men hvor han benytter enhver lejlighed til at lange ud efter regeringschefen.
"Det er en nederlagets mand, vi har som statsminister. Han har jo taget fejl på alle de afgørende dagsordener. Deltagelsen i Irak-krigen har jo været en katastrofe, og når det kommer til miljø, har han har lagt sig op ad Lomborg og så forsøgt at blive grøn her på det sidste. Og så tror han, at man kan managementstyre hele den offentlige sektor," lyder en typisk svada fra SF-formanden.
Begge idealister
Men hvor politisk uenige de to herrer end måtte være, så har de ifølge Villy Søvndal én ting til fælles: De er begge idealister. Hvordan det hænger sammen, vender vi tilbage til.
Her i avisen har flere eksperter peget på, at idealismen lever i bedste velgående i moderne dansk politik, selvom man måske kan få en anden opfattelse i den konsensus- og kontraktpolitik, der præger Christiansborg i disse år.
For Villy Søvndal er det at være idealist da også nødvendigt for overhovedet at kunne agere som en hæderlig politiker med integritet.
"Hvis ikke man er styret af et ideal, hvad er man så styret af? Kynisme eller viljen til magt?"
Hans egen idealisme blev grundlagt for 30 år siden, da han fik partibog i SF.
"Jeg meldte mig ind med et ønske om at forandre verden. Og jeg kæmper stadig for et samfund, der giver lige muligheder, og hvor vi påtager os et fælles ansvar for verdens udvikling ud over den nærmeste familie og venner."
God vaccine
Venstrefløjens form for idealisme er ofte blevet kritiseret for at have så høje idealer, at man i det det godes navn har undertrykt basale frihedsrettigheder som demokrati og ytringsfrihed. Det oplevede Villy Søvndal på første hånd, da han som ung mand drog ud i verden.
I slutningen af 1970'erne efter HF rejste han 40.000 kilometer gennem Østeuropa i et gammelt folkevognsrugbrød.
"Det var en god vaccine mod alle antidemokratiske strømninger på venstrefløjen. Dem har jeg aldrig været fanget af. For mig er demokrati en uadskillelig del af et socialistisk projekt."
Derfor er lakmusprøven for Villy Søvndal, at idealismen kan bestå et reality check.
"Det er jo helt afgørende, at man får sine idealistiske forestillinger koblet på en virkelighed. For idealisme løsrevet fra virkeligheden er ekstremt farligt."
Og her vender vi så tilbage til statsministeren og hans version af idealisme.
For når Venstre bliver kritiseret for at lefle for vælgerne på bekostning af idealistiske holdninger, fremhæver partiet normalt Danmarks deltagelse i Irak-krigen som et eksempel på, at Fogh turde trodse folkestemningen og forfølge idealer om frihed og demokrati.
Men selvom idealisme altså ifølge Villy Søvndal er nødvendig, så er det ikke nok.
"I dag findes de virkelige politiske idealister på højrefløjen. Det ser vi tydeligst i Irak, hvor de amerikanske neokonservative har ment, at deres værdier er moralsk hævet over alle andres."
Netop når det kommer til Irak, fik mange af de højreorienterede republikanere, som tidligere viceudenrigsminister Paul Wolfowitz, superhøgen Richard Perle og ex-forsvarsminister Donald Rumsfeld, indflydelse på præsident Bushs beslutning om, at Irak skulle invaderes for enhver pris.
"Her lægger Fogh sig fuldstændigt ukritisk i slipstrømmen af den mest religiøst fundamentalistiske præsident nogensinde. Bush har jo henvist til, at Gud fortalte ham, at han skulle gå i krig i Irak. Det må man jo kalde sand idealisme."
Systemet før mennesket
Når det kommer til den klassiske liberale ideologis læresætning om, at mennesket kommer før systemet, så mener Villy Søvndal, at Fogh i den grad har svigtet de idealer, som hans parti er grundlagt på.
"Vi har aldrig før haft en regering, der i den grad sætter systemet før mennesket. Se bare på detailstyringen af den offentlige sektor."
- Men et af regeringens højt profilerede projekter er det frie valg. Her bliver det netop fremhævet, at man har sin personlige frihed til at vælge mellem ydelser i den offentlige sektor?
"Det er jo et abstrakt valg for mange mennesker. 80 procent af alle, der bliver indlagt på sygehuse, er ældre mennesker til akut medicinsk behandling. De skal bare fragtes til det nærmeste hospital og har brug for et velfungerende sundhedsvæsen."
Når det kommer til de svageste i dagens Danmark som kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4, mener Villy Søvndal også, at statsministeren har glemt sine liberale rødder.
"Mantraet er hele tiden, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men jeg har aldrig hørt en Venstre-mand sige, at det er synd for de mennesker, der skal smides ud af deres lejlighed, fordi de mister penge fra det offentlige. Det er systemets benhårde lov, der kommer til at gælde. Jeg kan ikke huske, at vi siden Sovjet-tiden har haft en så stor tro på, at staten sammen med markedet kan styre folks liv."
- En stor og stærk stat - det lyder da lige som vand på SF's mølle?
"Nej, vi har aldrig væ-ret statssocialister i SF. Det var os, der startede med selvforvaltning i 1980'erne. Men det er da rigtigt, at vi ønsker en stærk offentlig sektor."
Mens flere iagttagere og eksperter begræder, at de fleste partier samler sig om midten i kampen om magten, så har filosoffen Arno Victor Nielsen peget på, at moderne politik ikke handler om, at dele sig efter anskuelser, men efter magtinteresser. Man er naiv, hvis ikke man forstår det vilkår, og så kan man ligeså godt holde sig væk fra politik, lyder analysen.
- Er der ikke sådan, det forholder sig i den realpolitiske virkelighed?
"I hvert fald ikke for SF. Vil ville lide en langsom død, hvis vi forsøgte at blive en del af den grå midte i dansk politik. Det er rigeligt med partier i forvejen. Vi er et erklæret venstrefløjsparti, hvor vi gør en dyd ud af at have skarpe synspunkter."
- Men handler det ikke blot om, at I har en helt anden eksistensberettigelse end de andre partier?
"Jo, men det går da ikke særligt godt for Socialdemokraterne. I meningsmålinger vipper de lige omkring valgresultatet fra 2001. Jeg tror, at man skal turde mene noget i politik, og jeg tror fortsat på, at man skal dele sig efter anskuelser."
Ingen topstyring
Efter at have skiftet fra Venstre til Ny Alliance fortalte Leif Mikkelsen her i avisen, hvordan Venstres top tryner medlemmer af gruppen, der ikke taler ledelsen efter munden. Det er en karakteristik, som Villy Søvndal sagtens kan genkende.
"Fogh har næsten Stalins ønske om at kontrollere enhver detalje i menneskers handling. Og der er mange Fogh-kloner i Venstres folketingsgruppe, som ikke tør stå op mod ham. Det kræver en robusthed som Birthe Rønn Hornbech, og den er der ikke mange, som har."
Det er ikke ofte, at der er historier fremme om internt splid om partilinjen i SF. Her i foråret har der været en vis ballade om, hvorvidt partiet skal arbejde for at få ophævet de danske EU-forbehold, ligesom Villy Søvndals kritik af den kontroversielle folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, har skabt lidt uro på de indre linjer. Men ellers er der rimelig ro på bagsmækken i partiet. Det kan skyldes fornuftige meningsmålinger eller en fin tilstrømning af medlemmer til partiet. Men det kan også skyldes, at alle partier - også SF - praktiserer en stram partidisciplin, hvor menige gruppemedlemmer får ordre om at rette ind. Ikke i SF, lyder det fra Villy Søvndal.
"Vi har en lang tradition for en åben og fri debat i SF's gruppe. Vi har aldrig været tiltalt af topstyringen i Venstre og Dansk Folkeparti. Udvikling forudsætter uenighed. Og så ville topstyring være helt utænkelig i et parti som SF. Dertil er vores folk alt for selvstændigt tænkende."
- Giver det ikke problemer, hvis der kommer en idealist ind i folketingsgruppen og gerne vil forandre alt fra dag ét?
"Jo. Men det afgørende er, om vi har et ideal om, at vi gerne må udtrykke uenighed. Og det må vi altså gerne i SF."
