Læsetid: 4 min.

Klimaforandringer får Udenrigsministeriet til at ændre kurs

Klima skal inkorporeres i hele den danske udenrigspolitik, viser et nyt oplæg, der er på vej fra Udenrigsministeriet. Et totalt kursskifte, lyder det fra Folkekirkens Nødhjælps internationale chef, der dog advarer om udhuling af udviklingsbistanden
Klimaforandringerne i det nordlige Darfur er ifølge FN-s Miljøprogram, UNEP, nærmest uden sidestykke. Og netop tørke og forandringer i klimaet er en af de væsentligste årsager til den væbnede konflikt.

Klimaforandringerne i det nordlige Darfur er ifølge FN-s Miljøprogram, UNEP, nærmest uden sidestykke. Og netop tørke og forandringer i klimaet er en af de væsentligste årsager til den væbnede konflikt.

Alfred de Montesquiou

18. juli 2007

Gennemgribende forandringer i dansk og europæisk udenrigspolitik skal afhjælpe klodens miljøproblemer. Det er hovedpointen i et arbejdspapir fra Udenrigsministeriet, som er kommet Information i hænde, og som konkret gennemgår, hvordan klimahensyn bør spille ind på de danske udenrigspolitiske områder.

Og det nye oplæg, som endnu kun foreligger i skitseform, er seriøst ment, vurderer en af dem, der har fulgt den danske håndtering af de globale klimaudfordringer nært.

"Overordnet er det et fuldstændigt skift i tankegang og tilgang til klima," siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp.

- Hvorfor nu?

"Tonen skiftede for alvor sidste år, da Anders Fogh holdt en tale om klima- og udenrigspolitik på det asiatisk-europæiske topmøde, som blev taget rigtig godt imod," siger Christian Friis Bach.

Tanken bag det nye oplæg er, at en bred udenrigspolitisk indsats på klimaområdet er nødvendig for at supplere den smallere definerede miljøpolitik, når målet er at kontrollere den globale opvarmning, opretholde levevilkår i u-landene og tage højde for de uundgåelige ændringer, klimaforandringer vil medføre.

Oplægget bygger på et studie af klima og udenrigspolitik udarbejdet af det canadiske International Institute for Sustainable Development (IISD) for Udenrigsministeriet. Oplægget skal også ses i lyset af Danmarks rolle som vært for FN's klimakonference (COP15) i 2009 og regeringens mål om indgåelse af en global klimaaftale.

Det cirkuleres i øjeblikket i de danske repræsentationer og kontorer rundt om i verden for at hente input til klima-orienterede indsatser i Danmarks og EU's udenrigspolitik, herunder i relationerne til internationale organisationer, bilaterale kontakter og også helt konkrete politikområder, som for eksempel eksportkreditter, FN-arbejde og handelspolitik. Her vurderes det i oplægget, at der skal stilles miljøkrav i både de bilaterale og de multilaterale handelsaftaler fremover.

Ind i kampen

I en tale til den uafhængige internationale tænketank Chatham House den 26. juni i år sagde udenrigsminister Per Stig Møller, at "udenrigspolitik skal spille en stærk rolle for at styrke den internationale indsats mod klimaforandringer".

Storbritannien, hvor talen blev holdt, kan meget vel være forbilledet for det danske initiativ. Den naturvidenskabeligt uddannede diplomat John Ashton blev sidste sommer udpeget som den britiske udenrigsminister Margaret Becketts særlige rådgiver i klimaændringer, og han har udtalt, at klimaforandringerne udgør så stor en trussel, at miljøministre ikke kan sidde med ansvaret alene. Stats- og regeringschefer må gå ind i kampen.

Klima og udvikling

Også udviklingspolitik hører til et af de områder, hvor klimahensyn skal integreres ifølge det danske oplæg - både i forhold til forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringerne.

Christian Friis Bach påpeger, at Danmark tidligere har været foregangsland på området, men så langt vil han ikke gå i dag.

"Man så samme tendens til at blande udvikling og miljø i 1990'erne, hvor vi oplevede en stærk specialisering inden for området. Men den overordnede idé om klima som en integreret del af dansk udenrigspolitik, den er helt ny. I 1990'erne skabte vi en særlig ramme for miljøkatastrofeindsatsen, og det kom der flotte resultater ud af. Det røg i vasken i 2001, da regeringen skar ned på området," siger han.

På trods af planerne er der i arbejdspapiret ikke lagt op til ekstra penge til miljøinitiativer i u-landene ud over den normale bistand:

"Danmarks holdning er, at klimatilpasning er en integreret del af udviklingsbestræbelserne, og at det er et område, hvor der er behov for handling her og nu (...). Derfor sender det forkerte signaler til de fattigere udviklingslande, hvis man giver indtryk af, at handling kan afvente additionel financiering," står der i oplægget fra Udenrigsministeriet.

Christian Friis Bach er bekymret for, "at flere og flere globale problemstillinger som klima og terror æder den del af bistanden, som retligt burde være en overførsel fra rig til fattig".

- Er det ikke en fordel, at klima integreres i udenrigspolitikken?

"Jo, hvis der bliver spyttet nogle ekstra penge i. En indsats på klimaområdet kommer de fattige til gode, men det kommer også danskerne til gode i og med, at det er en global problemstilling. Man burde dele kasserne op: En kasse til de fattige og en til de globale problemer," siger han.

-Men nu er det jo ikke kun på udviklingsområdet, men på flere områder af udenrigspolitiken, klimaet skal spille en rolle?

"Ja, og det giver mening. Og naturligvis kan det være en fordel at få sat klima på dagsordenen i internationale forhandlingssituationer.

Men der hvor Danmark for alvor sætter nogle fingeraftryk, det er i vores udviklingspolitik, fordi det er der, vi har nogle store bevillinger at gøre godt med. Nu har man skåret i midlerne og skal alligevel gøre plads til nye hensyn," siger Christian Friis Bach.

Et stykke virkelighed

Darfur er et af de steder, der allerede er mærket af klimaforandringerne.

"Graden af klimaforandringer i Darfur er nærmest uden sidestykke. Og konsekvenserne af klimaforandringerne er nært knyttet til konflikten i regionen," sagde Udenrigsminister Per Stig Møller i sin tale i Chatham House.

Og Christian Friis Bach tror på, at viljen er til stede.

"Udenrigsministeren mener det her alvorligt. Det gør vi alle. Vores partnere i det sydlige Afrika, kan allerede se klimaproblemerne. Den internatonale debat er meget markant, og det handler om noget helt konkret: Risiko for hungersnød af massiv karakter og millioner af mennesker, der må flytte sig, fordi jorden bliver ubrugelig. Og skal Danmark have en god Københavneraftale i hus til klimatopmødet i 2009 - så skal det tages alvorligt".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu