Læsetid: 7 min.

’Man skal ikke lade sig kyse’

Weekendavisens kommentator Ulrik Høy bruger sin fleuret af en pen med stor kamplyst. Han har nemlig ytringspligt, og så nytter det ikke at tænke taktisk
14. februar 2006

Ulrik Høy får fyr på Davidoff-cerutten i sit lillebitte kontor på Weekendavisen. Denne sprogets fægtemester og højrefløjs-ikon har det nærmest som en fisk i vandet i den standende islam-opstandelse. Han synes, det er pragtfuldt at læse aviser i disse uger, hvor ytringsfriheden udfolder sig på det flotteste uanset holdninger.

"Men hvad ytringsfrihed egentlig er, har jo næsten ethvert orakel talt om i disse dage og begavede tekstudlæggere har ført lang, abstrakt tale om det."

"Men jeg er i den specielt privilegerede situation, at jeg også har ytringspligt. Det er ikke min opgave at tale som en diplomat eller en statsminister. Jeg har pligt til at bruge den mulighed, jeg har, for at ytre mig på det skarpeste, mest indsigtfulde og også, hvis jeg skønner det, mest impertinente – simpelthen," erklærer Ulrik Høy.

– Du har kastet lidt benzin på bålet ved at kalde Jyllands-Postens tegninger for fremragende sindbilleder på det, der sker i den muslimske verden?

"Der er to elementer i ytringsfriheden. Det er selve tilstedeværelsen af den – og så er der altså også et indhold. De tegninger siger jo noget. Men det er tydeligt, at reaktionen har været så overvældende, at de fleste er blevet kyst og søgte tilbage fra billedernes indhold til at beskæftige sig med selve retten til at tegne de billeder," siger Ulrik Høy.

"Jeg holder fast i det dobbelte. Jeg siger, at selvfølgelig har bladet lov til at trykke de billeder – men vi er også nogle, der mener, at det var gode og præcise billeder. Man skal ikke lade sig kyse."

Polemik til lejligheden

– Det er du vel næsten den eneste, der har sagt. De er blevet betegnet som primitive, pubertetsagtige, dumme – selv om man altså har ret til at trykke dem?

"Det er ikke kunst i verdensklasse. Det er ikke stor, polemisk kunst. Men det er polemik til lejligheden. Og jeg skriver også til lejligheden ud fra den situation, der nu er."

"Men der er jo den faktor, der hedder: Lige pludselig at blive bange. Vores stakkels statsminister gik i knæ, vore diplomater gik i knæ. Politiken gik som sædvanlig i knæ – det er jo ligesom deres bestemmelse her i livet – og Berlingske er en tøsedreng."

"Men man skal holde fast i sin mulighed for at hævde ytringsfriheden. Og jeg har altså trods de fuldstændig forrykte reaktioner holdt fast i indholdet af de tegninger. Jeg synes, de gav et meget spotsk og præcist billede af en række brister i islam."

"Jeg kan godt følge statsministeren. Jeg kan godt følge diplomaterne og Mærsk McKinney Møller. Der gives nogle omstændigheder, hvor man blot skal have lov at være bange. Men jeg synes, at det ville være skammeligt, hvis også jeg begyndte at komme med taktiske udlægninger. Det vil jeg ikke."

En lykkelig gnist

– Andre hævder, at den egentlige årsag er vores fjendtlige holdning til muslimer. At tegningerne kun har været gnisten?

"Det er, hvad der siges. Men det amokløb, vi har set, viser jo også, at det var en lykkelig gnist for dem, der ønskede at sætte brand i gaden. Og det, vi er i gang med i disse dage og uger, er jo at trævle mekanikken op. Og den er, kan vi se nu, at der er et kontingent af sharia-muslimer i Danmark, koncentreret omkring Islamisk Trossamfund, som har set en lykkelig mulighed for at promovere sig selv, og som ikke skyr noget middel til at fremme deres magt," siger Ulrik Høy.

"Jeg mener, de er klædt af til skindet. At det teknisk set har komplot-karakter, hvad de har foretaget sig. De har forsøgt at tage fusen på os med deres rejser til Mellemøsten. De har virkelig ført os bag lyset og forrådt os."

– Tror du selv, de opfatter det sådan?

"Jeg modtager ikke åbenbaringer. Men jeg synes, de opfører sig fantastisk frækt, umådeligt udspekuleret. De kan skiftevis flæbe over at være en minoritet, de kan true os – og de kan lade sig se sammen med danske politikere på CNN. Det vinder man status på."

Vi blev lidt bange

"Og det har så været Danmarks i hvert fald øjeblikkelige elendighed, at vi måtte se denne meget lokale, meget danske lille spottefugl af en flok tegninger gå i selvsving – og faktisk vise sig at være en ud over alle grænser præcis tilkendegivelse af, hvad den kategori af islam rummer. Et stort, hysterisk, magtfuldt og farligt potentiale."

"Vi blev lidt bange,da USA tøvede. For da stod vi blottede. Men nu begynder vi at blive klædt på. Nu, hvor den ene ambassade efter den anden er blevet brændt af, og vi kan se, hvordan disse lokale sharia-muslimer alle skal hen og stikke et spyd i svinet – da ser vi jo opfyldelsen af en form for komplot – kombineret med et stort opgør, hvor arabiske tyrannier slås med tyranniske islamiske kræfter på en for os meget grov og hårdhændet måde."

"Det er rigtigt af os at tage en konfrontation. Vi må stå fast, ikke lade os føre bag lyset, hverken statsministeren eller diplomaterne. For vi kan ikke fortsætte med at tækkes arabiske tyrannier. Vi kan ikke være tilfredse med, at dominante imamer styrer masserne. Så er vi jo tilbage i Sportspalatz 1938, hvor Goebbels orkesterede massernes hysteri."

– Men islam er jo også det store flertal af rolige, fornuftige muslimer. Hvordan skal de opfatte det her?

"Det er ikke kun os selv, der er blevet bløde i koderne nogle dage og uger. Det er også den store gruppe af moderate muslimer. Men de er dog begyndt at formulere sig, at stå imod. De er foreløbig få og tydeligt nervøse ved at stå frem. Men hvis der er opløftende punkter i det her, så er det jo, at muslimer bliver ligesom kastet tilbage på sig selv og i eftertanke og dermed også til evnen til at artikulere sig selvstændigt."

Kreative kaoskræfter

"Det har de mulighed for i Danmark. De må tage kampen op mod de autoritære kræfter, som har domineret dem. Og det ville være en lykke, hvis det blev muligt at være en dansk muslim, der kan trække vejret uden at skulle se sig over skulderen af frygt for repressalier, fordi man betragtes som frafalden."

"Det er da min forventning, at vi udgør et tillokkende eksempel, ikke bare på fri tale, men på det, man måske kunne kalde at tæmme de kreative kaoskræfter. Den vestlige verden er jo stort set et sammensurium af positive kaoskræfter. Og det må man altså være modig nok til at gå ind i."

"Jeg tror også, at mange indvandrede muslimer ønsker at finde sig tilrette der. Men der er også en usikkerhed over for, hvad der sker. Og det er tydeligt at se, at der er en kategori af muslimer, der vil tæmme disse kaoskræfter på en fuldstændig klassisk måde – det vil sige totalitært, at du får en livsopskrift fra morgen til aften og skal tilslutte dig den ubetinget."

"For enden af alt det her ser jeg nogle store muslimske befolkninger, som har til gode at blive selvstændige borgere med modet til at se imamerne i øjnene og sige: Vi behøver ikke at være tusinder, der ligger på knæ. Vi kan da tænke selv."

"Det er fem år siden, at Niels Højlund og jeg snakkede om, at nu venter vi på de moderate muslimer. Nu må I træde frem og formulere jer. Og vi talte om, at muslimer i Danmark skylder os en reformation, et internt selvopgør."

Det med respekt

– Og muslimer taler om, at vi skylder dem og deres religiøse tro respekt?

"Men respekt er noget, man fortjener. Det er ikke noget, man kan forlange. Og i Danmark vinder man respekt, hvis man er en god læge, en god radiomontør, en dygtig VVS-mand. Men man vinder ikke respekt ved at sige, at man er en dygtig troende. Og at man er meget, meget dygtig, hvis man har slør på og ekstra dygtig, hvis man beder fem gange om dagen og spiser halal-kød."

"Det er en form for dygtighed, hvor man forveksler respekt med underkastelse. Og det er et fejlspor, uanset hvor meget deres talsmænd smiler og virker tilforladelige. "

"De mener, de er Vesten spirituelt overlegne. De har jo et system. Og så ved vi, hvor vi er. Så er vi hos de dogmatiske sovjet-kommunister, hos de dogmatiske nazister, som vi måtte bøje os for et lang stykke – og så er vi hos de dogmatiske islamister. Og det kan og skal vi ikke bøje os for i Danmark," slår Ulrik Høy fast. Og tilføjer: "Men vi har nær sagt været i den lykkelige situation, at vi er kommet ud i virkeligheden. Og hvor er det sundt!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu