København har nu i halvandet år været regeret af borgmesterduoen Bjerregaard & Bondam. De to kommunale toppolitikere har det til fælles, at de er uden kommunalpolitisk erfaring, og så lyver de om kap. Men det er vist også det eneste, de har travlt med. Det går jo rigtig godt for byen for tiden, så politikerne fordriver tiden med at bagtale hinanden, mens forvaltningen har nok at gøre med at gennemgå Klaus Bondams regninger fra hans talrige besøg på byens dyreste restauranter.
Ritt Bjerregaard blev valgt på et program, der lovede 5.000 boliger til en husleje på 5.000 kr. Nu påstår hun frejdigt, at hun aldrig afgav sligt løfte. En mere åbenlys løgn har Københavnerne ikke været udsat for, siden Bondam løj om Realdanias parkeringshus og bro til Operaen.
Det gale er slet ikke, at politikerne lyver. Clinton gjorde det, Nyrup gjorde det, Auken gjorde det, Schlüter gjorde det, og Bush gør det. Transportminister Flemming Hansen lyver også, når han siger, at broen over Femer Bælt er gratis for skatteyderne. Ved hjælp af den løgn, kan politikerne slippe for den besværlige demokratiske debat, om de 50 mia. mon ikke kunne bruges til noget andet og bedre.
Det gale er, at vi er blevet så dårlige til det. Oscar Wilde skrev i 1889 The Decay of Lying - om lyvekunstens forfald. Når man anklager en person for at være en ublu løgner, anklager man ham ikke så meget for at lyve, som for at gøre det åbenlyst, ublu. Det gale er, at han ikke beskytter sin løgn. Hitler var en dårlig løgner, en grov og ublu løgner. Han benyttede sig af, at de største og mest uforskammede løgne bliver troet, mens ingen tror på de de halve og mindre løgne.
Sandheden er ilde hørt
At lyve er besværligt. Det er meget lettere at sige sandheden. Den, der lyver, skal nemlig sørge for, at løgnen bliver taget for gode varer. Mange selvbiografier er fulde af løgn. Det gør bare ikke noget, for de skrives som regel af folk, der har trukket sig tilbage. Det gjaldt ikke Ritt Bjerregaards selvbiografi, så den måtte hun trække tilbage.
Vi kan sagtens leve uden hug- og stikfaste sandheder. Men hvis også løgnen forsvinder, bryder det sociale sammen. Hvordan kan løgnen forsvinde? Det kan den ved at blive misbrugt. Hvis man lyver, hurtigere end en hest kan rende, og lyver åbenlyst, resignerer vi og slår os til tåls med, at alt nok er løgn. Og hvis alt er løgn, er ingenting løgn, for så er det også løgn, at jeg lyver.
Løgnen findes i mange udgaver: hvide løgne, sorte løgne, nødløgne, lystløgne og livsløgne. Og vi har brug for dem alle. Ved siden af sandheden, der er blank og skyggeløs, gives der en hel rang-orden af løgne. Løgnen glitrer i tusind farver. Man kan ikke leve af en løgn, men man kan leve på en. Løgnen kan bringe meget godt med sig. Det kan sandheden sjældent. Sandheden er derfor ilde hørt. Det er løgnen ikke. Det vidste Churchill, da han til en politisk modstander sagde: "Hvis du holder op med at lyve om mig, skal jeg til gengæld undlade at fortælle sandheden om dig".
