Kommentar
Læsetid: 3 min.

Misinformation om antidepressiva

Indland
25. juli 2007

I Informations kronik den 13. juli 2007 med overskriften "Århundredets medicinske bluff" postulerer Else Hackendorff (EH) og Anette Ulstrup (AU) fra Patientforeningen Danmark, i forbindelse med et stigende forbrug af antidepressiva, at disse lægemidler er skadelige. De betegner specielt de såkaldte SSRI-præparater, som "en af vor tids største syndere og dræbere".

Forfatterne taler yderligere om ukritisk receptudskrivning af antidepressiva, og om at læger - uagtet de er klar over risiko for (skadelige) bivirkninger - undlader at rapportere sådanne til relevante myndigheder, at der er et "omfattende journalfusk", og at læger ikke tager patienter, der klager over bivirkninger af behandlingen alvorligt.

Det er fristende at trække på skuldrene af dette katalog over usaglige påstande, men to forhold gør, at vi føler os nødt til at svare.

For det første opleves det dybt krænkende for de mange mennesker, hvis liv er blevet reddet af den omtalte behandling, at deres sygdom bagatelliseres og idylliseres, som det sker i kronikken. Alt for længe har der været fri jagtsæson på mennesker med depression.

Det andet forhold, som foranlediger os til at reagere, er at holdninger, som de nævnte, kan afholde mennesker i nød fra at søge hjælp. Vi ved således, at under halvdelen af alle deprimerede patienter får relevant behandling, det være sig medicinsk og/eller psykoterapeutisk

Selvmordshyppighed

Det vil føre for vidt at imødegå alle kronikkens udokumenterede påstande og anklager, men det er nødvendigt at tage til genmæle overfor kronikørernes hovedpostulater: at SSRI-præparaterne er ineffektive og medfører livsfarlige skader, og fastslå, at det med stor sikkerhed er dokumenteret i den videnskabelige litteratur, at dette ikke er tilfældet.

Det er et velkendt faktum, at depression er en udbredt og meget alvorlig sygdom med en betydelig selvmordsrisiko ved undladelse af behandling. De svære former behandles bedst med såkaldte tricykliske antidepressiva, mens det store flertal af lettere og middelsvære behandles med SSRI.

I en nylig forsvaret Ph.d.- afhandling af læge Lars Søndergaard fra Rigshospitalet er således påvist en sammenhæng mellem det øgede forbrug af antidepressiva, specielt SSRI-præparater og et fald i selvmordshyppighed i Danmark, et fund, der nøje svarer til flere internationale studier. Dette er i øvrigt i god overenstemmelse med et stort antal videnskabelige undersøgelser, der viser, at utidigt ophør med antidepressiv medicinsk behandling fører til en øget selvmordsrisiko.

Når antallet af personer der behandles med SSRI har været stærkt stigende gennem de seneste år hænger det også sammen med, at man har kunnet dokumentere en særdeles god effekt af netop disse stoffer på andre udbredte sygdomme end depression, nemlig angstlidelser og tvangstankesygdom (OCD), hvor man opnår behandlingsresultater, der ikke tidligere var set. SSRI-præparaterne har altså en bredere effekt end først antaget.

Bivirkninger

Alle virksomme lægemidler har uønskede effekter, det gælder også SSRI. Der er i lægefaglige fora - som også nævnt af EH og AU - stærkt fokus på mulige alvorlige bivirkninger. Et eksempel er den meget omtalte formodning om øget selvmordsadfærd hos unge i behandling, men den har ikke kunnet dokumenteres.

Ved al lægelig behandling må fordele og ulemper opvejes mod hinanden, og der pågår en fortsat forskning med henblik på at minimere gener og risici uden at sætte de terapeutiske fordele over styr.

En arbejdsgruppe udvalgt af Dansk Psykiatrisk Selskab under Sundhedsstyrelsen udsender i efteråret 2007 et såkaldt referenceprogram, hvor der redegøres for den videnskabelige dokumentation for forskellige typer af depressionsbehandling (inklusive psykoterapi).

Tom G. Bolwig er seniorforsker, dr. med, professor emeritus, Rigshospitalet

Poul Videbech er ledende overlæge professor dr.med. Århus Universitetshospital, Risskov

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her