EN MODERNE folkevandring - en-to-tre-en-to-tre - har længe været i gang i Danmark. Der marcheres ikke i flok og følge, men enkeltvis, fra stol til stol, fra studie til studie, i det snævre tv-miljø. Det gælder chefer, det gælder studieværter. De går fra DR1 til TV 2 til DR2 til TV3 eller endog til TVS - og tilbage igen eller tværs over og frem og tilbage i en uendelig kæde. Den ene afløser den anden, som afløser den tredie. Klaus Laursen, Mette Utzon, Bo Reimer Christensen, Eva Jørgensen, Hans-Georg Møller, Preben Elkjær, Caspar Christensen, man kan blive ved, og hvor er egentlig søstrene Miehe-Renard? Nogle gange går de endog hjem til sig selv, idet de evt. sammen med kolleger starter et privat produktionsselskab, som sælger sine programmer til enten TV 2, DR2 eller TV3.
Det giver signalforvirring. Stationerne og kanalerne mister identitet. Man kan huske personerne, men ikke hvem der er hvor eller hvornår. Det er muligt, men næppe sandsynligt, at de ligefrem tager seerne med fra den ene kanal til den anden.
Årsagen til al den indavl er ganske åbenbart, at de pågældende har en professionalisme, som er efterspurgt inden for det, man aktuelt gerne vil konkurrere på. Der er trods alt tale om krævende jobs inden for genren, som det ikke er enhver journalist eller studieværtaspirant beskåret at have.
Til overmål er det de samme gæster, studieværterne får på besøg. Asger Aamund f.eks. Også gæsterne deltager i denne aldrig standsende folkevandring.
Dansk fjernsyn lider af tics - nervøse trækninger.
For hvad skal man efterhånden stille op med sig selv og alle de forhåbninger, og alle de seertal, og al den isenkram? Hvor ligger vejen til succes? Der investeres, slås ud med armene, bortforklares, udstedes nye løfter. Det hele pakkes ind i et teknokratisk sprog, som skal få det hele til at glide bedre ned i bestyrelserne.
DET SVENSKEJEDE TV3 meldte forleden pas, hvad det nye morgen-tv angår. Det har kun fået halvdelen af, hvad TV 2's tilsvarende program har, rent seertalsmæssigt. Samtidig afbrød TV3 en ny, stor programsatsning, hvor - Berlusconi vinker fornøjet i horisonten - Mimi Jakobsen og Hans Engell var ansat som studieværter.
Preben Elkjærs sportskanal (som ejes af bl.a. DR og TV 2) blev kodet for to dage siden. Tilmeldingerne har været så få og små, at man end ikke tør frigive tallene. Denne store satsning spås en langsom død.
Endelig forlyder det, at tv-seerne i stigende grad zapper væk fra de mange tv-reklamer. En omstændighed, som er nok så alvorlig på sigt, hvis firmaerne flytter reklamepengene over i andre medier.
I Frankrig tales om seerflugt fra fjernsynet som helhed. I Danmark kan man måske forsigtigt konkludere, at mætningspunktet er nået. Konservatismen regerer, folk samler sig om de to store, DR1 og TV2, som man ved, hvor ligger, og som remoten kan finde helt af sig selv.
DE NERVØSE trækninger, der præger branchen, gav sig også udslag i denne uges mest omtalte stillingsopsigelse, nemlig DR-chef Lasse Jensens. Det skete med en forklaring om, at der vil komme en strukturomlægning i ledelsen af DR, hvilket straks af de fleste iagttagere blev tolket som en fyring. Lasse Jensen var oprindeligt topjournalist og USA-korrespondent på DR, blev senere chef på TV A og vendte fra en international toppost, stadig tv, tilbage til DR-radioprogrammet Orientering for så at få en af topstillingerne på TV 2, hvorefter han blev hentet tilbage til DR som medlem af den magtfulde trojka, der desuden bestod af overchefen Christian S. Nissen og direktør Bjørn Erichsen, utvivlsomt for at tilføre stationen journalistisk styrke. I hvert nummer af personalebladet DRåben kommenterede han desuden forandringerne i de seneste seertal for ligesom at slå fast, at man DRåbenlyst interesserede sig særdeles meget for konkurrencen på seertal. Ofte har der været tale om ganske små hop på stedet i konkurrencen mod især TV 2, som man p.t. spiller nogenlunde lige op med.
HVAD DEN nøjagtige årsag til afgangen i utide har været, er ikke til at sige, da ingen af parterne endnu har ønsket at uddybe det skete, men man kan f.eks. gætte på, at parterne gensidigt har ment, at de stod i vejen for hinanden og dermed stationens opstigen på firmamentet. Nu er det op til de tilbageblevne, Nissen & Erichsen, at leve op til egen målsætning om få tallet bokset i vejret, hvad de måske kan gøre via TV3's aktuelle fiaskoer. Hvis da ikke TV 2 løber med det hele. Det har ikke været helt let via deres egen konstruktion med en ekstrakanal (DR2), det projekt, som de - om man så må sige - gik til valg på.
Den nye struktur indebærer, at der ansættes en slags chefredaktør for hhv. DR1 og DR2, hvorved disse må formodes fremover at skulle leve et mere adskilt liv. Ifølge Berlingske Tidende inspireret af BBC's såkaldte channel controllers, hvad nyt og epokegørende, der så er i det. Kanalkonstruktører - alene ordet. De kan bruge alle de smarte ord, de vil, det er dog ikke det, det handler om, men identitetstabet, kvalitetstabet, den stadig mere linde, ensartede grød, der kommer ud af alle anstrengelserne, og som således søges camoufleret under teknokratiske omstruktureringer.
Hvad der især fattes er imidlertid kvind- og mandfolk, der tør gå ud med personlige visioner, og som ikke lever med blikket skruet fast på andre landes koncepter og taltoppere.
