Andelen af svenske studerende på det københavnske lægestudie er steget markant i forhold til sidste år.
I alt er 42 procent af de studenter, der i dag får et brev ind ad døren med besked om, at de skal læse til læge i København, fra vores nabolande - langt hovedparten svenskere. Det svarer til en stigning på syv procent. På landsplan er omkring hver tredje nye lægestuderende fra Norge eller Sverige, sidste år lå tallet på 27 procent.
Grunden til den markante stigning er en ny regel, som regeringen har fået indført fra i år. Den betyder, at man kan gange sit gymnasiegennemsnit med 1,03, hvis man har været flittig og taget tre fag på højt niveau.
Regeringen havde imidlertid glemt at tænke på, at kun 10 procent af de danske gymnasieelever har tre højniveaufag, mens tallet i Sverige ligger på hele 59 procent.
Det initiativ, der skulle lette adgangen for de flittige danske gymnasieelever, har med andre ord fået den stik modsatte effekt. Ikke alene optager svenskerne flere pladser, men tilgangen som følge af den ekstra bonus på snittet, har gjort det sværere for danske studerende generelt at komme ind på drømmestudierne, fortæller studiechef ved Københavns Universitet, Jakob Lange.
"De steder, hvor det er svært at komme ind, er det blevet overordentligt meget sværere. Det, at man kan gange sit snit op, har sat trumf på karaktererne," siger han.
Øget lægemangel
Regeringens bommert kan koste Danmark dyrt i fremtiden, for erfaringen viser, at hovedparten af de udenlandske lægestuderende tager hjem, når de er færdiguddannede, og i Danmark har vi i forvejen lægemangel. Dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Ulla Wæver er bekymret.
"Vi skal selvfølgelig uddanne internationalt, men vi skal også sørge for, at der bliver uddannet til vores eget land. Og vi kan konstatere, at der er reel lægemangel. Så jeg er som det første led i fødekæden selvfølgelig nødt til at råbe op, når jeg kan se, at vi ikke uddanner så mange, som vi har brug for," siger hun.
Ikke kun i den offentlige sundhedssektor, men også i den private industri mangler der læger.
Og Ulla Wæver forudser, at flere læger vil slå sig sammen om deltidspraksisser, mens flere samtidig går på pension.
Derfor ser hun gerne en drøftelse og revision af regeringens karakterbonus kombineret med et større optag på lægestudiet generelt.
"Hele den demografiske diskussion skal tages seriøst nu, inden vi om 20 år står med et endnu større problem," siger hun.
Undersøgelse iværksat
Videnskabsminister Helge Sander oplyser, at han blev gjort opmærksom på problemet allerede for et par uger siden.
Han erkender blankt, at karakterordningen kan have en utilsigtet effekt.
"Absolut, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er ikke tilsigtet," siger videnskabsministeren.
Han har derfor iværksat en undersøgelse, der skal klarlægge tallene.
"Hvis det forholder sig således, som vi er blevet gjort opmærksomme på, skal vi selvfølgelig kigge på det," siger han.
Ministeren har tidligere drøftet problemet om de mange svenske lægestuderende i Danmark i Nordisk Råd. Det gav ikke resultat, og nu planlægger regeringen at rejse spørgsmålet i EU.
"Vi har ikke kunnet overbevise svenskerne om, at det her er et urimeligt forhold. Nu er bægeret fyldt, så nu må vi gå videre til EU. Det er for mange pladser, svenskerne besætter, og de andre EU-lande har tilsvarende problemer."
Socialdemokraterne var i sin tid med til at vedtage karakterordningen for de studerende med tre højniveaufag, og her er forskningsordfører Rasmus Prehn ikke i tvivl om, at ordningen skal tages op til revision.
"Det er selvfølgelig ikke en tiltænkt effekt, at man skal hjælpe andre studerende end de danske. Det er en fejl, man skal kigge på. Udgangspunktet må være, at der ikke er danskere, der bliver sorteret fra på et urimeligt grundlag," siger han.
Forskningsordfører Jesper Langballe erklærer, at han hele tiden har været imod reglen, og synes, at den slags politiske ordninger er et generelt problem.
"Et eksamensgennemsnit er ikke et tal, man skal manipulere med. Jeg synes, at det er horribelt, at man på den måde ganger karaktererne op," siger Jesper Langballe.
