Interview
Læsetid: 3 min.

Til revolutionær morgenmad for forskelligheden

Mens partierne på venstrefløjen forsvarer sig blå i hovedet mod borgerlige beskyldninger, vil de unge røde græsrødder have plads til de store spørgsmål og forskelligheden
Parolerne ved ungdomshusaktivisternes 1. maj demonstration kredser om retten til forskellighed og plads til at udfolde den – i København og alle andre steder. Arkivfoto

Parolerne ved ungdomshusaktivisternes 1. maj demonstration kredser om retten til forskellighed og plads til at udfolde den – i København og alle andre steder. Arkivfoto

Niels Hougaard

Indland
1. maj 2007

Hun har ikke meget fidus til hoppeborge og flade fadøl på fælleden, men for ungdomshusaktivist Birgit Jensen er 1. maj en vigtig dag.

 »Det er en samlende dag, hvor vi kan sætte fokus på, at kampen for lighed langt fra er færdig. Og vi vil gøre vores til at politisere dagen,« lover Birgit.

Hun er del af miljøet omkring det tidligere Ungdomshuset, og parolerne ved deres 1. maj demonstration kredser da også om retten til forskellighed og plads til at udfolde den – i København og alle andre steder.

 »For os handler det om at stille de store spørgsmål om, hvordan vi gør verden til et sted for os, frem for et sted hvor pengene altid bestemmer,« siger Birgit.  »Vi vil kæmpe for lige rettigheder – ikke bare for dem, der er så heldige at være født til et rødbedefarvet pas,« siger Birgit.

21-årige Helga Mathissen er ligeledes aktiv på venstrefløjen og i operation Dagsværk, og hun skal i dag have en flok venner til ’Revolutionær morgenmad’. For hende understreger kampen om Ungdomshuset og Christiania, at der er en ny mobilisering i gang.

 »Bevægelsen er blevet meget bredere, og den er fuld af kreativitet og energi til at gå aktivt ind i kampen mod ensretning i vores samfund,« siger Helga, der mener, at det har givet første maj en nødvendig saltvandsindsprøjtning.  

»Socialdemokraterne har udvandet 1. maj ved at sælge så meget ud. Det er hyklerisk ,at de stadig står under de røde faner, men det betyder bestemt ikke, at 1. maj har mistet sin mening,« understreger hun.

Frihed i centrum

Ifølge Birgit bør friheden til at være den, man er, være et helt centralt venstreorienteret projekt.  »Den liberale fløj har til tider taget patent på den individuelle frihed. For mig handler frihed om retten til at være forskellig, og udfordringen er at skabe fællesskaber på tværs af forskellene,« siger Birgit.

Hun mener, at forløbet op til rydningen af Ungdomshuset viste, at der kun var ’plads’ i den udstrækning, at de unge accepterede at rette sig ind, men også debatten om Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid, der agter at stille op til Folketinget med slør, viser, at tolerance også har trange kår på venstrefløjen, siger Birgit. Hun betegner sig selv som både ateist og feminist, men mener, at det er stærkt, at Asmaa hævder sin ret ved at stille op med tørklæde.

 »Og så er det dybt småligt, når dele af venstrefløjen reagerer så voldsomt. At de samtidig taler om lighed og trosfrihed er jo en joke. Det er jo ingen kunst at være tolerant, hvis man kun skal være det over for dem, der ligner en selv,« siger Birgit.

Tilbage med kritikken

Birgit mener, det er på tide, at venstrefløjen generobrer debatten.  »Partierne på venstrefløjen er alt for optaget af at forsvare sig mod de ting, som de borgerlige udpeger som problemer. De ender derfor hele tiden i defensiven og glemmer at formulere, hvad de selv vil. Samtidig bekræftes de fjendebilleder, der egentlig burde være nemme at skyde ned, fordi de er baseret på falske forudsætninger,« siger Birgit, der efterlyser en reel kritik:

 »For mig indebærer det at være venstreorienteret, at man stiller sig kritisk over for det, som ellers tages for givet. At kigge bagved selvfølgelighederne og afsløre den magt, der ligger bag sproget og definitionerne,« siger hun.

Og så handler det om modet til at stille de store spørgsmål, hvor svarene ikke nødvendigvis er givet på forhånd, og løsningerne langtfra er nemme.

 »Efterhånden er vi kommet dertil, hvor ikke engang partierne på venstrefløjen tør at stille spørgsmål, der ikke kan besvares med enten ’send dem hjem’ eller ’tag pengene fra dem’,« siger Birgit.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her