Læsetid: 10 min.

Sagen med de løse ender

Der skulle et tv-billede til - af en irakisk mand på en kasse med hætte over hovedet og ledninger fastgjort til hænderne - før det danske forsvar tog anklager om fangemishandling i Afghanistan alvorligt. På det tidspunkt havde forsvaret ellers kendt til den såkaldte tolkesag i mindst ni måneder
13. august 2005

 

Der er én bestemt dato, som er nødvendig at erindre, hvis man vil grave et spadestik dybere i den såkaldte tolkesag, hvor væsentlige dele fortsat er indhyllet i et uigennemtrængeligt mørke: Den 28. april 2004 sendte den amerikanske tv-station CBS programmet 60 Minutes II med de billeder fra Abu Ghraib-fængslet uden for Bagdad, Irak, der omgående chokerede offentligheden i det meste af verden. 'Tolkesagen' er svær at forstå, hvis man ikke indtænker et før og efter den 28. april. Skåret til benet handler sagen om en dansk soldat, der påstår at have fået psykiske mén efter at have overværet amerikansk mishandling af tilbageholdte fanger i januar-februar 2002. Angiveligt skulle mishandlingerne være foregået i en amerikansk fangelejr oprettet i Kandahars lufthavn i Afghanistan, Camp Kandahar Detention Centre, hvortil tolken var udlånt. Egentlig skulle tolken hjælpe med at oversætte beslaglagte dokumenter, men i stedet kom han til at assistere ved afhøringer, bl.a. af 'den danske Guantanano-fange', Slimane Hadj Abderrahmane. Men selv om Forsvarets Auditørkorps i en hemmeligholdt undersøgelse tre år senere, dvs. i januar 2005, ikke har kunne få 'bekræftet' anklagerne om mishandlinger, så rummer 'tolkesagen' fortsat så mange mystiske omstændigheder og løse ender, at den nok er en nærmere overvejelse værd. Samtidig er den i sig selv et studie i, hvordan forsvaret tackler åbenhed om sager, der allerede fra første færd er kontroversielle.

Abu Ghraib

Først den afgørende dato: Den 28. april 2004 sender CBS-programmet 60 Minutes II et billede af en irakisk fange, der står på en kasse med en hætte over hovedet og ledninger ved hænderne. Fangen har angiveligt fået at vide, at han vil blive dræbt af elektrisk strøm, hvis han falder ned fra kassen. Andre tv-billeder i programmet forestiller afklædte irakiske fanger, der ligger oven på hinanden og foregiver at udføre oralsex, mens amerikanske soldater grinende peger på dem. Abu Ghraib-skandalen er en kendsgerning, som straks møder fordømmelse fra hele verden. Før offentliggørelsen af billederne var der sandsynligvis ikke mange i eller i nærheden af det danske forsvar, der ville svare ja til spørgsmålet, om amerikanske soldater gang på gang overtræder Genève-konventionernes bestemmelser om anstændig behandling af fanger. Selvfølgelig gør de ikke det, lige som danske soldater selvfølgelig heller ikke gør det. I tiden efter den 28. april krakelerer den opfattelse. I hvert fald tager det danske forsvars behandling af 'tolkesagen', som forsvaret på dette tidspunkt har haft kendskab til i næsten et år, nu en bemærkelsesværdig drejning: Hidtil har sagen været behandlet som en simpel arbejdsskadesag, dvs. på relativt lavt niveau i forsvaret, men bare få uger senere, den 2. juni 2004, er den nået helt til tops: Forsvarschef Jesper Helsø får nu fra forsvarets personelstab kendskab til tolkens anklager, og efter fire dages overvejelser giver Helsø ordre til, at Auditørkorpset skal indlede en strafferetlig un-dersøgelse af tolkens anklager. Desuden skal undersøgelsen klarlægge, om nogle af de flere 100 danske soldater har begået strafbare handlinger, mens de har været udsendt som det danske styrkebidrag til Operation Enduring Freedom. Netop samme dag - den 6. juni 2004 - udsender Politikens Forlag en bog, der bringer førstehåndsberetninger om forholdene blandt de tilbageholdte i Camp Kandahar Detention Centre: Danskeren på Guantanano - den personlige beretning om Slimane Hadj Abderrahmane. Bemærkelsesværdigt er det ikke mindst, at Slimane Hadj Abderrahmane har mødt tolken.

Dannebrogsmærket

Det er ellers ikke meget, offentligheden kan få at vide om personen bag 'tolkesagen'. Det er således hemmeligt, hvad manden hedder, og hvor han kommer fra. Eller om tolken har en militær uddannelse. I et af sagens mange ordknappe svar fra forsvarsministeren til folketingsmedlem Frank Aaen (EL) hedder det lidt svævende, at "den danske tolk var uddannet som en almindelig dansk soldat". I Danskeren på Guantanano findes også en kortfattet fysisk beskrivelse: "Manden var i midten af 30'erne, høj, muskuløs og med mørkt hår og mørke øjne. Da forhøret skulle til at begynde, slog han over i engelsk, så amerikanerne også kunne følge med. Danskeren stillede korte og præcise spørgsmål: "Hvem var din kontaktmand? Taleban lader jo ikke bare folk komme ind i Afghanistan," sagde han-." Sådan beskriver Slimane Hadj Abderrahmane den "mand med Dannebrogsflag på sin militærjakke", som i flere omgange afhører ham. Umiddelbart lyder beskrivelsen af den muskuløse, mørkhårede soldat med de kontante spørgsmål og dannebrogsmærket på jakken måske ikke som en person, der få måneder senere skal få psykiske anfægtelser over sine oplevelser. Men ifølge oplysninger fra forsvarsminister Søren Gade (V) er personen med dannebrogsmærket på armen angiveligt den danske tolk. Det oplyser Gade i hvert fald den 9. juni 2004, efter at han først på et møde i Udenrigspolitisk Nævn under streng fortrolighed har orienteret folketingspolitikerne om sagen.

Udlånt til andet formål

Tolken er kun udsendt til Afghanistan i ganske kort tid, helt præcist i 49 dage frem til den 28. februar 2002. Han afrejser fra Danmark den 9. januar, efter al sandsynlighed i samme omgang som størsteparten af de 102 danske specialoperationssoldater fra Jæger- og Frømandskorpset, der udgør kernen i det danske styrkebidrag. Tolken får dog kun en uge til at arbejde sammen med soldaterkammeraterne i den danske Camp Mjølner, der også ligger i Kandahar lufthavn knap 800 meter fra Camp Kandahar Detention Centre. Allerede den 17. januar udlåner den danske styrkechef, daværende chef for Jægerkorpset oberst Frank Lissner, tolken til amerikanerne, der mangler kvalificerede tolke til at oversætte beslaglagte dokumenter. Udlånet af den danske tolk varer i tre uger, frem til den 8. februar, og foregår efter reglerne, dvs. først indhentes en godkendelse fra Hærens Operative Kommando (HOK) i Karup. Godkendelsen kommer, dog med den udtrykkelige betingelse, at tolken ikke må yde bistand under "egentlige afhøringer". Men på trods af forbeholdet er det lige akkurat, hvad tolken kommer til. I deres kortfattede pressemeddelelse fra januar 2005 har Auditørkorpset i deres juridiske sprogbrug formuleret det således: "Det må dog formodes, at han i nogle tilfælde også deltog i afhøringerne. F.eks. utvivlsomt i afhøringer af SHA (dvs. Slimane Hadj Abderrahmane, red.)." Inden tolken sendes hjem til Danmark den 28. februar 2002, har han én eller flere samtaler med oberst Frank Lissner, den danske styrkechef. Det fremgår af Gades oplysninger til Aaen om en hemmelig redegørelse, som Lissner to år senere udarbejder om tolkens påståede oplevelser. Lissners redegørelse er, har forsvarsministeren langt senere oplyst til Folketinget, bl.a. "baseret på samtaler med tolken". Hvad tolkens og Lissners snak går ud på, er fortsat ukendt for offentligheden. Men ifølge forsvaret ser Lissner ingen anledning til at orientere Hærens Operative Kommando.

En snæver kreds

Mere end 16 måneder efter tolkens oplevelser, dvs. i juli 2003, får Forsvarsakademiet (FAK) på Svanemøllens Kasserne - som står for den generelle uddannelse af forsvarets tolke - kendskab til, at tolken har problemer som følge af sine oplevelser. Det fører til, at tolken rejser en sag om arbejdsskade. Den 23. januar 2004, dvs. to år efter udsendelsen til Afghanistan, får forsvarets ledelse ifølge Forsvarskommandoen (FKO) for første gang kendskab til arbejdsskadesagen. Samtidig oplyses FKO om, at Forsvarsakademiet i gennem et stykke tid har haft kontakt til tolken. Men ifølge FKO betinger Forsvarsakademiet sig, at kendskabet til anklagerne om fangemishandling begrænses. Angiveligt sker det af hensyn til tolken, idet FAK oplyser, at "det tætte tillidsforhold" til tolken "ikke måtte blive kompromiteret ved, at personkredsen med kendskab til sagen blev for stor." Tre måneder før Abu Ghraib-skandalen brager ud over verdens tv-apparater beslutter Forsvarskommandoen sig derfor for at "behandle sagen som en personfølsom sag". Det indebærer, at "der ikke orienteres" om anklagerne om fangemishandling "uden for en snæver kreds". Ikke at informere forsvarets topledelse - i sidste ende også forsvarsministeren og regeringen - om anklager fra en udsendt dansk soldat om allierede styrkers brud på Genèvekonventionen giver kun mening, hvis man tænker sig tilbage til tiden før Abu Ghraib-afsløringerne. At forsvaret har kendt til anklager om fangemishandling siden juli 2003 - hvis ikke tidligere - er ikke en oplysning, forsvaret af sig selv bringer frem til offentligheden. Det skyldes kun kritiske ministerspørgsmål fra Frank Aaen, Enhedslistens forsvarspolitiske ordfører. Først i slutningen af juli 2005 - to år efter, at Forsvarsakademiet får kendskab til anklagerne - rykker Søren Gade ud med denne oplysning.

Oberstens afvisning

Som et led i FKO's behandling af arbejdsskadesagen i løbet af foråret 2004 bliver styrkechef Frank Lissner bedt om at vurdere tolkens anklager. Lissners redegørelse fra februar 2004 - der som tidligere nævnt bl.a. er baseret på samtaler med tolken tilbage i januar-februar 2002 - er fortsat hemmelig. Men af et svar på Aaens spørgsmål fremgår det, at obersten fuldstændigt afviser tolkens anklager. Det sker bl.a. med ordene, at "tolken ikke kan have overværet eller medvirket til mishandlinger i strid med krigens love og gældende konventioner". I første omgang bliver Lissners redegørelse sendt til Arbejdsskadestyrelsen, der skal afgøre arbejdsskadesagen. Hos forsvaret må holdningen være, at sagen kan holdes under låg og ikke mindst væk fra enhver offentlig interesse. Den opfattelse krakelerer den 28. april 2004. Fem uger efter tv-billederne af de ydmygede irakere er gået verden rundt, orienterer forsvarets personelstab forsvarschef Jesper Helsø om tolkens anklager. Nu er det, der tidligere forekom usandsynligt, ikke længere en umulighed: Måske har danske soldater selv været indblandet i mishandling af fanger. Fire dage senere beder Helsø så Auditørkorpset om at undersøge sagen, mens forsvarsministeren den 9. juni orienterer Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om anklagerne. Samme aften får den danske offentlighed via et Ritzau-telegram for første gang kendskab til tolkens anklager. Men selv om nyheden er forsidestof i de følgende dage, forsøger forsvaret at sænke et jerntæppe af mørke om sagen. Der er tale om en personsag, der er tale om en strafferetslig undersøgelse- Argument efter argument føres i marken fra forsvaret for at begrunde, hvorfor offentligheden ikke må få mere at vide om de alvorlige anklager. Når journalister senere begærer aktindsigt i sagens voksende dokumentbunke, får de som svar, at "akterne kan ikke kan udleveres", bl.a. på grund af "væsentlige hensyn til rigets sikkerhed og forsvar samt forholdet til fremmede magter".

Et mystisk indbrud

I sommeren og efteråret 2004 undersøger Auditørkorpset sagen, bl.a. ved at indhente oplysninger fra det amerikanske forsvar. Men auditørerne må flere gange rykke amerikanerne for oplysninger. At samarbejdet ikke har været gnidningsfrit, får offentligheden også et fingerpeg om, når forsvarsminister Gades oplyser til Folketinget, at vicegeneralauditør Niels Christiansen "generelt" mener, at amerikanerne har givet de nødvendige oplysninger. En anden ting, der må have besværliggjort auditørundersøgelsen, er, at den danske tolk ikke har ønsket at "opgive navne på eventuelle gerningsmænd eller ofre". Noget kunne tyde på, at tolken er panisk for følgerne, hvis han 'sladrer'. I hvert fald har tolken pure afvist overhovedet at tale eller samarbejde med amerikanerne om anklagerne. Ifølge oplysninger fra tolkens advokat, Steen Poulsen fra Hørsholm, skyldes det, at tolken er angst. Han "frygter for sit liv", citerer Ritzau for to uger siden advokaten for, ligesom tolken er bange for "repressalier". At frygten måske kan være begrundet, fremgår af, at tolken, der ikke længere er bosiddende i Danmark, ifølge advokat Steen Poulsen har haft et mystisk indbrud i sit hjem, hvor alt hans materiale om opholdet i Afghanistan - og kun det - er blevet stjålet. Amerikanerne har tidligere haft egne undersøgelser i gang om påståede krænkelser af Genèvekonventionen i Camp Kandahar Detention Centre. Undersøgelser har også haft fokus på de to måneder, hvor den danske tolk har bistået ved afhøringer. Men vicegeneralauditøren har oplyst, at ingen af disse undersøgelser "involverer danske soldater".

Intetsigende minister

I januar 2005 kommer så auditørernes rapport, som straks hemmeligstemples, efter den er sendt til forsvarschefen. De vigtigste konklusioner sammenfattes i en kortfattet pressemeddelelse, der oplyser, at anklagerne om mishandling "ikke er blevet bekræftet fra hverken amerikansk eller dansk side". Siden har medlemmerne af det Udenrigspolitiske Nævn haft mulighed for - under fortrolighed - at gennemlæse rapporten. Det har Frank Aaen gjort, hvorefter han har stillet nærgående spørgsmål til Søren Gade. Efter al sandsynlighed må de være baseret på oplysninger fra rapporten, hvorfor der kan være anledning til at kigge nærmere på nogle af spørgsmålene. Således spørger Aaen om "hvilke typer af mishandling, der er omtalt i auditørrapporten", og om hvilket kendskab forsvaret har til hændelser, "der kunne medføre de problemer, der er grundlag for arbejdsskadesagen". Og han spørger, hvorfor amerikanerne ikke kan efterforske anklagerne, selv om den danske tolk ikke tør medvirke. Og om baggrunden for, at den danske styrkechef Lissner i sin februar-2004-redegørelse blankt afviser, at tolken har set mishandlinger. Aaen spørger også til det præcise tidspunkt, hvornår tolkens militære foresatte første gang fik kendskab til anklagerne om fangemishandling. Skete det tidligere end juli 2003, hvor Forsvarsakademiet blev klar over det - f.eks. under de samtaler, Lissner havde med tolken forud for tolkens hjemsendelse i februar 2002? Men- Der er ikke meget at hente i svarene fra Søren Gade. Ministeren nøjes med at henvise til tidligere besvarelser, der ofte er lige så intetsigende, eller han gentager de få facts, offentligheden allerede kender. Endnu mangler Arbejdsskadestyrelsen at færdiggøre tolkens klagesag, som efterhånden har været to år undervejs. Hvornår sagen er færdigbehandlet, eller hvad resultatet bliver, må fremtiden derfor vise. Kun ét synes allerede sikkert: Afgørelsen vil være hemmelig. Forsvarsminister Søren Gade mener, at han har givet de svar, han kan give. "Jeg har den holdning, at hvis der kommer nye oplysninger frem, så skal de belyses. Det er fint og relevant, at Frank Aaen stiller flere spørgsmål, men så længe jeg ikke fået nye oplysninger, kan jeg ikke svare anderledes. Sagen kører som en arbejdsskadesag, og når tolken selv har valgt ikke at stå frem, så er det en beskyttelse af ham. Og vi skylder ham at være med til at beskytte ham, hvis han er bange for et eller andet," siger Søren Gade til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu