Læsetid: 2 min.

Statsstøttet Hipo-bog afvist af forlag

Erik Haaests bog om Anna Lorentzen blev afvist af Ekstra Bladets Forlag. 'Han var ude i et ærinde med at rense hende,' siger forlagsredaktøren om Haaest. Forfatteren forstår ikke alt det påstyr om hans Holocaust-skepsis. 'Det eneste jeg er, er journalist,' siger Haaest
Erik Haaest har gennem hele sin skrivekarriere været fascineret af de danske nazikollaboratører og deres skæbner.

Erik Haaest har gennem hele sin skrivekarriere været fascineret af de danske nazikollaboratører og deres skæbner.

Lars Skaaning

24. juli 2007

Kunstrådets litteraturudvalg mente, at den var 100.000 kr. værd. Ekstra Bladets Forlag, der først fik tilbudt bogen, blev hurtigt af en anden mening. Forlaget havde i første omgang sagt ja til at udgive portrættet af Hipo-kvinden Anna Lund Lorentzen, der blev dødsdømt og senere frikendt for sin terrorvirksomhed under besættelsen, men afviste den efter gennemlæsning af det endelige manuskript. Hans Larsen var dengang direktør for forlaget. "Da Haaest fremlagde ideen, lød det som en god og fascinerende menneskehistorie, men som processen skred frem, blev jeg stadig mere bevist om, at han var ude i et ærinde om at rense hende. Jeg var kritisk overfor fremstillingen af hende som et uskyldigt offer. Haaest ønskede ikke at ændre det, så jeg mente, at det var bedst at vores veje skiltes," fortæller Hans Larsen, der også mente, at bogens lange passager af dagbogsudskrifter og andre originaldokumenter sænkede det litterære niveau.

En kærlighedshistorie

Erik Haaest er i dag 'overordentlig glad' for, at bogen ikke udkom dengang.

"På det tidspunkt havde jeg endnu ikke fået indsigt i de 10 kasser om Lorentzen, der står på landsarkivet. Den handlede derfor primært om hendes forhold til Jørgen Lorentzen og var i den forstand en kærlighedsroman," siger Haaest. Han vil ikke afvise, at bogen på det tidspunkt var lidt ensidig. Han vedholder dog, at det er hans ærinde at forstå, hvorfor en kvinde som hende endte, som hun gjorde.

"Anna mødte Jørgen Lorentzen, da hun var kontordame på Politigården i København. Hun var en ret almindelig kvinde, der troede, at hun bare udførte et almindeligt stykke arbejde. Da hun indså, at det var mere end det, havde hun svært ved at stå af, da hun sandsynligvis vidste for meget," lyder analysen fra Haaest. Også hans nuværende redaktør, Keld Lund Jensen fra Forlaget Documentas, mener, at den bog, han nu har liggende klar til tryk, er grundlæggende anderledes end den, som Haaest forsøgte at få udgivet i 2004. Redaktøren afviser, at bogen er en hvidvaskning af kvinden.

"Hvis vi oplevede, at bogen om Anna Lund Lorentzen var en rensning af en forbryder og landsforræder, ville vi ikke udgive den. Men der var store, og der var små fisk. Hun var en af de mindre. Hun blev jo ikke dømt for mord, men for at lokke en frihedskæmper i armene på Gestapo," siger Keld Lund Jensen.

Bare journalist

Da Information i slutningen af sidste uge talte med Erik Haaest, havde han som hovedperson svært ved at forstå, hvorfor sagen vækker så meget interesse.

"Jeg har set mange agurketider, men det her er dog det mest hysteriske," sagde Haaest, der mener, at deltagerne i debatten taler på et fejlagtigt grundlag.

"Jeg var glad for, at Information kaldte mig Holocaust-skeptiker. Det er nemlig lige det, jeg er; skeptiker i alle livets forhold, sådan som en journalist bør være," sagde Erik Haaest og sluttede:

"Jeg er blevet kaldt enhver ting, der slutter på 'ist', men det eneste, jeg altid har været, er journalist."

Erik Haaest ønskede i går ikke at kommentere, at tidligere formand for Litteraturudvalget, Claes Kastholm, nu, ifølge Jyllands-Posten 'fortryder', at udvalget gav Haaest legaterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu