Læsetid: 1 min.

En uges krise i DR

Indland
15. september 2006

Det har været en travl uge i DR. Uopdagede ekstraudgifter på cirka 630 millioner kr. for DR-Byen i Ørestaden blev i første omgang fremstillet som et mindre problem. DR's generaldirektør oplyste på et hastigt indkaldt pressemøde i sidste uge, at ekstraudgifterne år for år ville beløbe sig til blot 28 mio. kr. Vel at mærke med et afdragsfrit lån af den slags, Nationalbanken nu om stunder fraråder til private boligkøbere. Sidenhen er tallet vokset til 100 mio. kr. om året - men også det tal er lidt af en konstruktion. Det er stadig uklart, hvem der har ansvaret. Har Kenneth Plummer ansvaret, eller har han arvet en rodebutik? Den største del overskridelsen kommer fra den ambitiøse koncertsal - og den franske arkitekt

Jean Nouvel har således været lige ved at koste to general-direktører jobbet. Men Plummer sidder indtil videre i stolen. DR-bestyrelsens formand, Nykredits Mogens Munk Rasmussen, har været bemærkelsesværdigt tavs, men har støttet generaldirektøren de få gange, han har givet lyd fra sig. Til gengæld har resten af bestyrelsen travlt med at tale - ligesom oppositionen. Plummer har i følge den socialdemokratiske kultur-ordfører Mogens Jensen været lige lovlig ærlig om sine byggetekniske indsigter eller mangel på samme. Derfor er Plummer blevet er kritiseret for sin kommunikationsstrategi. De radikale derimod skyder på den socialdemokratiske formand for byggeudvalget, Finn Aaberg, mens Børsen skyder på bestryrelsesformanden. Det er stadig meget usikkert, hvem der er skyld i hvad, men det er helt sikkert, at historien ruller videre i næste uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her