Nyhed
Læsetid: 5 min.

Unge opfylder regeringens ønske om tidligere studiestart

De unge bevæger sig stadigt hurtigere fra gymnasiet til universiteterne. Men er de unge blevet mere målrettede og fokuserede, eller hopper de som lopper efter regeringens taktstok for ikke at komme i klemme i utallige uddannelsesreformer?
Indland
25. juli 2007
Flere og flere unge når dårligt nok at blive ædru efter studentergilderne, før de indfinder sig i auditorierne på landets universiteter. På Aarhus Universitet var der i 2006 292 ansøgere under 19 år, mens der er 351 i år, og ser man på de 19-20-årige, udgjorde de 3.571 i 2006 mod 4.300 i år.

Flere og flere unge når dårligt nok at blive ædru efter studentergilderne, før de indfinder sig i auditorierne på landets universiteter. På Aarhus Universitet var der i 2006 292 ansøgere under 19 år, mens der er 351 i år, og ser man på de 19-20-årige, udgjorde de 3.571 i 2006 mod 4.300 i år.

Tariq Mikkel Khan

I disse dage går en stor flok unge danskere rundt med bankende hjerter og venter på at få afgjort deres fremtid: Vil døren til drømmestudiet åbne sig med et magisk Sesam-Sesam-luk-dig-op, eller må de nøjes med det næst- eller tredjebedste bud?

Faktisk har der aldrig været så mange, der ansøgte om plads på en videregående uddannelse. Hele 27.300 ansøgninger skal der returneres svar på den 28. juli - en stigning på 1.100 i forhold til sidste år.

Videnskabsminister Helge Sander glæder sig over tallene:

"De sidste seks år er der kommet stadig flere ansøgninger til universiteterne, så regeringens indsats for at få flere højtuddannede har båret frugt."

Men det er ikke kun antallet af ansøgere, der slår alle rekorder. Også aldersfordelingen blandt ansøgerne har ændret sig. Ved Århus Universitet er antallet af ansøgere under 19 år steget markant over de seneste år. Hvor tallet i 2006 lå på 292, er det i dag 351, og ser man endvidere på de 19-20-årige, udgjorde de 3.571 i 2006 mod 4.300 i år.

Mentalitetsændring

Studiechef ved Århus Universitet Eva Teilmann nævner to væsentlige årsager til, at de studerende i stigende grad kvitter sabbatårene og drøner direkte fra gymnasiet til universitet:

"For det første handler det om et almindeligt skift i kulturen. For år tilbage var det nærmest pinligt ikke at holde sabbatår, men i dag er man ikke underlig, hvis man begynder direkte efter gymnasiet. Man kan så spørge til, hvorfor denne ændring er sket. Jeg tror dels, det handler om et skift i ungdomskulturen, og dels om den offentlige retorik, altså om hvordan forældrene, medierne og regeringen udtaler sig. For det andet tror jeg, det er ændringer i optagelsesreglerne, der giver en vis usikkerhed hos de unge, og som får dem til at starte hurtigere."

De ændringerne, Eva Teilmann refererer til, er skærpelserne i optagelseskrav på de enkelte studier, der træder i kraft per 2008.

F.eks. skal man på medicinstudiet, hvor man i år skal præstere matematik og fysik på B-niveau og kemi på C-niveau for at blive optaget, fra næste år have dansk og matematik på A-niveau og engelsk, fysik og kemi på B-niveau. Skærpelsen af adgangskravene betyder, at gymnasieeleverne nu og fremover skal være meget påpasselige, når de sammensætter deres gymnasiale uddannelse, og at de tidligt må målrette den mod en bestemt videregående uddannelse.

Aktiv uddannelsespolitik

Gry Möger Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), mener, at der først og fremmest er politiske årsager til, at stadig færre just udklækkede gymnasieelever pakker rygsækken og rejser ud i verden.

"Regeringen fører en meget aktiv uddannelsespolitik, der ved hjælp af en række konkrete tiltag skal genne de studerende ind på række og føre dem i en lige linje gennem uddannelsessystemet. Derudover er det med stor succes lykkedes for regeringen at benytte den aktuelle mangel på arbejdskraft mange steder i samfundet til at placere en uddannelsespolitisk fortælling centralt i den offentlige bevidsthed. En fortælling om en glohed økonomi, et hungrende arbejdsmarked og potentielt dovne og ufokuserede gymnasiestuderende. Det er kombinationen af disse faktorer - en række konkrete tiltag og reformer - og en mere diffus, men altgennemtrængende og virkningsfuld fortælling - der er afgørende for mange studerendes aktuelle valg," siger Gry Möger Poulsen.

På den sikre side

Med en hed økonomi og alle muligheder for at få relativt vellønnet ufaglært arbejde, kan man ellers undre sig over, at gymnasieeleverne har så travlt. De vil have rig mulighed for at arbejde i en periode efter gymnasiet og dermed spare sammen til et højskole- eller udlandsophold, eller blot til fremtiden.

Men ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Ugebrevet A4 tidligere i år, planlægger 11 procent af eleverne på de almene gymnasier og tre procent af eleverne på handels- og tekniske gymnasier at holde to eller flere års pause, før de læser videre. Det er markant færre end i 1997, hvor henholdsvis 53 og 29 procent tog to eller flere sabbatår.

Ifølge Gry Möger Poulsen er regeringens mange reformer på uddannelsesområdet en væsentlig årsag. Siden 2006 har gymnasiaster måttet gange gennemsnittet på eksamensbeviset med 1,03, hvis de har taget tre højniveaufag i stedet for normalvis to, og fra 2008 må de gange deres gennemsnit med 1,08, hvis de begynder på universitetet inden for de første to år efter afsluttet gymnasial uddannelse. Men hvornår de enkelte reformer træder i kraft, er der meget få, der har overblik over.

Gry Möger Poulsen siger:

"De studerende på gymnasieniveau kan ofte have svært ved at gennemskue konsekvenserne af de mange reformer og regelændringer for adgangen til videregående studier. Derfor er der i en vis udstrækning tale om, at mange hurtige studiestartere har en diffus frygt for, hvad reformerne kan have af betydning for deres studievalg og derfor skynder sig videre for at være på den sikre side."

Med andre ord handler mange halvvejs i blinde, når de haster fra gymnasiet og over i universitetsverdenen, og ansvaret for dette forhold skal placeres politisk, mener formanden.

Eva Teilmann fremhæver, at det er umuligt at sige, om tendensen i retning af tidligere studietstart afspejler, at ungdommen er blevet mere målrettet. Endnu ved ingen, om de tidlige startere også kommer hurtigere igennem universitet, altså om de unge er blevet mere målrettede, eller om de blot skubber sabbatårene til senere i uddannelsen eller måske blot får flere studieskift.

Forkælede studerende

Sociolog Henrik Dahl er mindre bekymret for udviklingen og mener, det er godt, at de studerende starter på en videregående uddannelse relativt hurtigt efter gymnasiet. Han opfordrer blot til, at de gør deres studier færdige så hurtigt som muligt, så de kan komme ud som kandidater i den anden ende og begynde at fornøje sig med at bruge deres tillærte færdigheder:

"Der er ærlig talt en del fag på en uddannelse, der ikke er specielt sjove, men som skal overstås og giver nogle afgørende redskaber, der kan bruges i arbejdslivet efter studiet, hvor de sjove og spændende opgaver forhåbentlig venter. Det er ligesom at tage kørekort - undervisningen er essentiel, men skal bare overstås, for det er jo sjovere at køre bil," siger han og fortsætter:

"Jeg kan kun græde tørre tårer over indskrænkningen af sabbatår. Som virksomhedsejer og tidligere rusvejleder medgiver jeg gladeligt, at det er den studerendes hele personlighed og individuelle dømmekraft, der er interessant i en ansættelsessituation - og ikke kun, hvad der står på karakterbladet. Men jeg mener afgjort, at det danske studiesystem rummer tid og mulighed for, at den enkelte studerende kan oparbejde en bunke erfaringer sideløbende med studiet. Det er de færreste studerende, der - modsat f.eks. i USA - har en studiehverdag på fulde 37 timer, så der burde være luft til andre ting."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her