Læsetid: 4 min.

Aktionær: Mindre grådighed på sukkertoppen

Hvorfor skal den administrerende direktør for sukkergiganten Danisco tjene 30 gange mere end en af virksomhedens rengøringsassistenter? Den gamle midteroprører Niels I. Meyer vil have beskåret direktionens vederlag med fem procent, men det støder på modstand fra flere sider inden koncernens generalforsamling nu på onsdag..
Administrerende direktør for Danisco, Tom Knutzen, tjener 30 gange mere end en af virksomhedens rengøringsassistenter. Det vil en af aktionærerne have ændret.

Administrerende direktør for Danisco, Tom Knutzen, tjener 30 gange mere end en af virksomhedens rengøringsassistenter. Det vil en af aktionærerne have ændret.

28. august 2007

Årsløn inklusiv bonus for administrerende direktør for Danisco, Tom Knutzen, (ifølge koncernens årsrapport 2006-07): 6,9 millioner kroner. Dertil kommer aktieoptioner for et større, ukendt beløb...

Årsløn for en rengøringsassistent på Danisco Grindsted (ifølge virksomhedens fællestillidsrepræsentant Flemming Kristensen): 240.000 kroner. Dertil kommer.... ikke rigtigt noget!

Når Daniscokoncernen på onsdag kl. 15 indleder den traditionsrige årlige generalforsamling i Tivolis Koncertsal, vil én af aktionærerne gerne diskutere baggrunden for koncernens markante lønforskel og foreslå, at direktionen sættes fem procent ned i løn.

Indtil videre har såvel formanden for Daniscos bestyrelse, Anders Knutsen (nej, han er ikke bror til Tom...), og generalforsamlingens dirigent, advokat Henrik Wedell-Wedellsborg, dog gjort, hvad de kunne, for at lægge sten i vejen for en debat af denne karakter.

Sådan opfattes forløbet i hvert fald af Niels I. Meyer, professor emeritus fra DTU og i offentligheden nok mest kendt for sin indædte modstand mod den europæiske union og tidligere for oprøret fra midten sammen med bl.a. forfatteren Villy Sørensen.

Det er Meyer, som gerne vil diskutere direktionens vederlag, og da han tilbage fra sin oldefar, der som grosserer og skibsredder spillede en rolle i grundlæggelsen af De Danske Sukkerfabrikker, har arvet en lille portion aktier i Danisco, kan han også deltage i generalforsamlingen og dér fremsætte sit forslag.

Det gjorde han for øvrigt også sidste år...

Mange klapsalver

"Sidste år fik jeg mange klapsalver fra salen, overraskende mange faktisk, da jeg stillede spørgsmålstegn til, om direktionen behøver at få så stort et vederlag. Det var sikkert alle små-aktionærerne, som støttede mig. Men dirigenten, som var den samme som i år, forhindrede, at mit forslag kom til afstemning, fordi det var indleveret for sent. Og det havde han da også ret i," forklarer Meyer.

Derfor sørgede Meyer forud for dette års generalforsamling for at være i god tid. Men selv om han med rettidig omhu indsendte sine forslag, er de alligevel stødt ind i en mur.

Men først et par ord om hvorfor Meyer ikke under Tom Knutzen og hans to meddirektører Søren Bjerre-Nielsen (6,3 mio kr. i årligt vederlag plus aktieoptioner...) og Mogens Granborg (6,3 mio. kr. plus optioner...) deres årsgage.

"Jeg forstår ikke, hvorfor ledende direktører i det danske erhvervsliv skal have en løn, der er mindst fem gange højere end en departementschef, en statsminister eller præsidenten for Højesteret. Og slet ikke, når erhvervslivet i øvrigt argumenterer for løntilbageholdenhed for at undgå en overophedning af dansk økonomi," forklarer Meyer, der også henviser til, at tidligere cementdirektør Niels Foss mener, at direktørernes grådighed nu er gået for vidt.

Især direktørernes aflønning med aktieoptioner, som afhængig af kursudviklingen giver mulighed for at købe aktier til en fordelagtig pris, er Meyer kritisk overfor:

"Systemet med tildeling af aktieoptioner giver klart interessekonflikter for direktionen både i relation til kurspleje og specielt i forbindelse med forhandlinger om eventuel fusion med andre virksomheder. Systemet kan desuden karakteriseres som en gratis lodseddel, og det bør ikke forekomme i en ansvarsbevidst virksomhed," siger han.

Jyder og sjællændere

Da Meyer så i god tid bad om at få sit forslag om fem procents lønnedgang for direktionen på dagsordenen, fik han afslag. For det første er det ikke generalforsamlingen, men bestyrelsen, som fastsætter vederlaget, forklarede dirigent Wedell-Wedelssborg. For det andet, fortsatte advokaten, så kræver aktieselskabsloven, at aflønning i form af aktieoptioner skal godkendes af generalforsamlingen, og derfor er punktet i forvejen sat på dagsordenen. Men da Meyer ikke havde formuleret sit forslag som et ændringsforslag til det af bestyrelsen fremsatte forslag om at give direktionen aktieoptioner, så kunne hans forslag ikke blive sendt ud til aktionærerne sammen med indkaldelsen og bestyrelsens forslag.

Den argumentation falder Meyer for brystet:

"Det er grotesk, at Daniscos bestyrelse forsøger at undertrykke og bortcensurere skriftlige indlæg fra en aktionær vedrørende virksomhedens drift. Den årlige generalforsamling er bestyrelsens eneste mulighed for en bred kommunikation med aktionærerne. Bestyrelsens misbrug af juridiske spidsfindigheder gavner næppe virksomhedens omdømme i et samfund med demokratiske spilleregler," som han siger.

Selv om Meyer sidste år høstede klapsalver for sit forslag om reduceret lønforskel, skal han ikke regne med opbakning fra de store Danisco-investorer. I hvert fald ikke fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), som ellers udgøres af lønmodtagernes indefrosne dyrtidsportioner. LD ejer hver tyvende Danisco-aktie, men ifølge Susanne Frelsvig fra LD "har LD ikke nogen principiel holdning til aflønning i de virksomheder, vi investerer i. Som aktionærer overlader vi denne type af beslutninger til bestyrelsen og undlader at involvere os i den daglige drift af en virksomhed," som hun formulerer det.

Heller ikke fra fællestillidsmand på Danisco Grindsted, socialdemokraten Flemming Kristensen, der har været medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i sukkerkoncernen siden 2005, skal Meyer forvente støtte til sit forslag om lønnedgang for direktionen.

"Der er jo også lønforskelle mellem jyder og sjællændere, og Danisco er en international virksomhed," lyder det fredsommeligt fra Kristensen, der som menigt bestyrelsesmedlem modtager 300.000 kroner I årligt vederlag.

Når Danisco argumenterer for forslaget om aktieoptioner, sker det ud fra et erhvervsøkonomisk rationale. Aktieoptioner skal "motivere og fastholde" direktionen og få direktørerne til at arbejde for "fælles mål" med aktionærerne, som det formuleres i årsrapporten.

Men hvad nu, hvis Danisco-toppen et kort øjeblik skulle forlade det økonomiske univers og begive sig ind på den bane, Meyer argumenterer på, findes der overhovedet grænser for grådighed? Gælder det bare om at få mere og mere, spurgte Information Daniscos kommunikationsdirektør Michael von Bülow om.

"Så tæt på generalforsamlingen har vi ingen kommentar. Diskussionen kommer til at foregå dér, og det fremgår også af den korrespondance, der har været med Niels I. Meyer," lyder hans svar.

Først efter onsdag kl. 15 ved offentligheden, om det lykkes for Meyer at berøve Knutzen, Bjerre-Nielsen og Granborg et beløb på ca. 340.000 kroner, eller 40 procent mere end rengøringsassistens løn - og I dét regnestykke er aktieoptionerne ikke medregnet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu