Læsetid: 5 min.

Bare fordi mor og far er kriminelle, behøver de ikke at være dårlige forældre

Rundt om i de danske fængsler opholder omkring 10 børn mellem nul og tre år sig sammen med deres kriminelle mor eller far. Børnene tager ikke skade af fængselsmiljøet, men nyder tværtimod godt af at være sammen med deres mor eller far, vurderer en psykolog
3. august 2007

Helena er ved at spise frokost. I Ringe Statsfængsel koster frokosten normalt 21,27 kr., men for Helena er den gratis lidt endnu. Hun bliver nemlig ammet af sin mor, der er indsat i fængslet. Moren har fået en dom for medvirken til drab, brandstiftelse og usømmelig omgang med lig, så nævningene idømte hende 16 års fængsel.

Ifølge FN's Børnekonvention må man ikke fængsle børn i Danmark. Alligevel står der i Lov om Straffuldbyrdelse § 54: "En indsat har ret til at have sit barn under tre år hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet".

Men hvor meget skal der til, før barnets behov er vigtigere end morens? Er det til barnets bedste at leve sammen med mor eller far, hvis det betyder, at barnet skal i fængsel?

"Et barn mellem nul og tre år har brug for trygge, faste og pålidelige rammer, og man kan da sige, at et fængsel har faste rammer," siger klinisk psykolog Ask Frellesvig.

"Det afhænger af, hvordan moren har det. Barnets tarv er ikke som sådan truet i fængslet, men nærmere afhængig af, hvordan moren tackler sin situation."

Alene morens ansvar

Både mænd og kvinder kan afsone med deres barn, men det er oftest mødre, der gør det.

De indsatte får deres børn med, når de skal i fængsel, hvis barnet er meget lille, og der ikke er familie eller andre, der kan tage sig af det. Direktoratet for Kriminalforsorgen har ingen central registrering af, hvor mange børn det drejer sig om, men anslår, at det er under 10 om året.

Netop fordi det handler om så få børn, er der kun sparsom lovgivning på området. Besøgsbekendtgørelsens paragraf 15-17 fastsætter rammerne for, hvilke betingelser der skal være opfyldt, hvis barnet skal bo hos en af sine forældre i fængsel. Blandt andet skal de sociale myndigheder udtale sig om, hvorvidt det er foreneligt med barnets tarv at være i fængslet, og de skal vurdere, om mor eller far er i stand til at tage sig af barnet i fængslet.

Kommunerne og fængslerne er i høj grad med til at fastsætte rammerne, fortæller Louise Hansen, der er socialrådgiver i det åbne fængsel i Møgelkær.

"Det er selvfølgelig ikke uproblematisk at have et barn i et åbent fængsel. Risikoen for, at et barn spiser en klump hash, er jo noget større herinde. Derfor skriver moren under på, at ansvaret alene er hendes," siger Louise Hansen.

Kollektivt eje

Alle indsatte skal arbejde eller studere, mens de er i fængslet, og derfor går mødrene på barsel. De indsattes økonomi er afhængig af, hvilket fængsel kvinderne afsoner i. I Ringe Statsfængsel får forældrene et fast kostbeløb plus en halv gang mere til barnet.

Når barslen er forbi, skal Helenas mor derfor på arbejde, og Helena skal i vuggestue uden for fængslet. Men Helenas mor afsoner i et lukket fængsel, og derfor skal en fængselsfunktionær hver dag hente og bringe Helena i en taxa.

Helena og begge hendes forældre bor i Ringe Statsfængsels stoffri afdeling, hvor de kan afsone i et relativt børnevenligt miljø. Fængslet har indkøbt en høj stol og puslebord, og de har slået en mur ned mellem to celler, så familien har dobbeltcelle.

I fængslets gård er der en lille legeplads, men der er stadig låste døre, høje mure og kameraer overalt. Dørene smækker hårdt, og stemmerne i et fængsel er høje og aggressive.

Men miljøet i fængslet er ikke skadeligt for barnet, mener psykologen Ask Frellesvig:

"Indtil barnet er tre år, skal det være tæt på sin mor. Omgivelserne betyder ingenting, men morens reaktioner på hendes omgivelser er vigtig. Hvis moren deltager i konflikter, kan barnet enten blive bange eller en hård hund, men hvis moren beskytter barnet, har det mindre betydning. Det er jo ikke anderledes end turbulente familier med råben og skrigen."

Men de andre indsatte reagerer på barnet. Det fortæller Asger Dam, der har været vagtmester i Ringe Statsfængsel, siden det åbnede i 1975:

"Før barnet kommer, er der masser af brok på afdelingen, men når det først er her, bliver det et kollektivt eje. Der kommer en særlig stemning, en blidhed, hvor selv de hårdeste kvinder, som konstant slås, bliver rolige. Men det er et problem, når forældrene ikke kan finde ud af at sætte grænser, så spiser barnet is fra morgen til aften om torsdagen, når det er lønningsdag."

Asger Dam kan huske fire børn, der har afsonet sammen med deres forældre. Det gavner hverdagen med børn i fængslet, siger han. Men han mener, at mødre, der er misbrugere, ikke burde have lov til at få deres børn med i fængslet.

Konsekvenser for barnet

Hverdagens faste rammer skal hjælpe de indsatte til at få styr på deres tilværelse. Den rytme er positiv for et lille barn, siger Ask Frellesvig.

"Måske har børn og deres kriminelle mødre bedre af at bo i fængslet, end de har af at bo sammen derhjemme. I fængslet er der faste spise- og sengetider, og forældrene er desuden tvunget til at være sammen med deres børn," siger han.

Når Helena fylder tre år, må hun ikke længere bo i fængslet. Så skal hun forlade sin mor, der skal afsone resten af sin dom. Helenas mor kan søge om dispensation hos Kriminalforsorgen om udslusning til et af Kriminalforsorgens pensionater, men det bliver som regel kun bevilget, hvis der er mindre end tre måneder tilbage af straffen. I sjældne tilfælde gives dispensationen, hvis der er mindre end seks måneder tilbage af straffen.

"Jeg kan kun huske, at det er sket én gang, at en kvindelig indsat med en dom på mere end otte år har fået dispensation for sin straf, og det skete af hensyn til barnets tarv," siger Marianne Hoffgaard fra Kriminalforsorgen.

For børn, der bor sammen med en af deres forældre i fængsel, er fremtiden afhængig af, om mor eller far bruger de tre år, de har sammen i fængslet til at fortsætte deres liv i kriminalitet eller knytte stærke bånd til barnet.

"Hvis barnet bliver tvangsfjernet, når det fylder tre år, er det vigtigt, at det oplever en ny følelsesmæssig tilknytning, som kan opveje det traume, det er at blive fjernet fra sin mor. Men de tre første år er de vigtigste," siger Ask Frellesvig.

Helena er færdig med at spise frokost. Hendes mor vugger hende i søvn. Om to år og ti måneder skal Helena bo hos sin fars tante og onkel og sin storesøster uden for Ringe Statsfængsel. Så kan mor, far og Helena tidligst blive familie igen i 2014.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu