Læsetid: 4 min.

Jeg en borg mig bygge vil

I velhaverkvartererne er man i hidtil uset grad begyndt at befæste ejendommene med nye, kraftige havemure. Er det pral i første parket? Eller er de, der er ved muffen, i disse terrortider ved at mure sig selv op i et hjørne?
Gentofte. Prisen for de populære havemure er 25.000 kroner per meter, men så har man også signaleret velstand og beskyttet sig mod en omverden med stigende sociale modsætninger.

Gentofte. Prisen for de populære havemure er 25.000 kroner per meter, men så har man også signaleret velstand og beskyttet sig mod en omverden med stigende sociale modsætninger.

Asger Liebst

10. august 2007

Hjælp, hvor skal man nu lande friværdien?

Designerkøkkenet med kogevandhanen er klar, spa-badeværelset med udsigt til haven er for længst installeret, og udekøkkenet med de varmforzinkede elementer er selvfølgelig også på plads. Men der er stadig dundrende overskud på ejendommene i landets velhaverkvarterer. Hvad gør man så?

Bygger en solid havemur!

Som aldrig før opføres der i landets velhaverkvarterer havemure, der erstatter den hidtidige hæk, det gamle raftehegn eller de smuldrende rester af en oprindelig mur. Blot undtagelsesvis går den nye havemur hele vejen rundt om ejendommen, men den skal i hvert fald pryde stykket ud til vejen. Den forbløffende iver, hvad angår mure, kan blandt andre sjællænderne iagttage ved at bevæge sig gennem et af de klassiske velhaverkvarterer i Gentofte eller en af de mere nyrige strækninger i Greve.

"Når alt det andet er kommet i orden, står haven for tur, og der bruges flere penge end tidligere på forbedringer," bekræfter arkitekt Thomas Hjort fra Bolius Boligejernes Videncenter. "Det er i visse områder meget vigtigt for folk, at indgangspartiet er repræsentativt," siger han.

Hold jer væk

Henrik Jensen fra ejendomsmæglerkæden Home siger, at havemuren er udtryk for et ønske om privatliv.

"Man gemmer sig bedre bag muren, skærmer sig mod en stresset hverdag og signalerer, at man her vil passe sig selv," siger Henrik Jensen.

Han ser også et stilsignal i murene.

"De giver ejendommen et ambassade-agtigt præg, måske kopieret fra en finere ejendom i nærheden, som man gerne vil sammenligne sig med," mener ejendomsmægleren, som i øvrigt ikke tror, at der generelt er tale om et forsøg på at hæve ejendommens værdi.

"Omkostningerne til en mur er store og kan ikke uden videre forventes at indkasseres som en gevinst. Nogle købere vil måske tænke, at ejendommen har en mærkelig bastant mur," vurderer Henrik Jensen.

Historikeren Jonas Møller, der er medforfatter til Bag hækken - det danske parcelhus i lyst og nød, siger, at havemuren er en naturlig del af overklassens patricier-ejendomme.

"Muren skulle forhindre udefrakommende børn i at gå på æblerov og på landejendomme indtrængende dyr i at forgribe sig på nyttehaverne. Selv om man ikke havde nyttehave at beskytte, byggede ejerne af domicilvillaer i blandt andet Gentofte også havemure for at efterligne det befolkningslag, der lå et trin højere end en selv, nemlig landadelen, gerne med engelsk forbillede," fastslår Jonas Møller og tilføjer:

"I dag bygges de svære havemure ofte af nyrige familier. Muren fungerer som et signal udadtil om velstand, ligesom udskiftningen af de oprindelige røde teglsten på ejendommens tag med sortglaserede gør det."

Ved herlighedens port

Der er blandt de nyrige ofte et modsætningsforhold mellem den overdimensionerede mur og tilhørende prangende smedejernsport og så ejendommens mere beherskede stil og størrelse, vurderer han.

Jonas Møller sammenligner indemuringen med de mange sommerhusområder, der hegner sig selv inde bag en skov af - ofte ulovlige - skilte, som forbyder adgang til eller gennem området.

"Tendensen med mure og skilte afspejler et samfund, hvor de sociale modsætninger er voksende. Havemuren er symptom på segregeringen, altså adskillelse og opdeling af befolkningsgrupperne i afgrænsede kvarterer. I yderste konsekvens fører tendensen til 'gated communities', hele kvarterer som burer sig selv inde for at beskytte sig mod en fjendtlig omverden. Den slags ses dog endnu kun i udlandet," siger parcelhushistorikeren.

Men hvad koster da den nye grundmurede dille?

I Øens Murerfirma, der har opført talrige havemure, oplyser Thomas Müller, at en typisk mur bygges sten for sten på et langt smalt armeret betonfundament, hvorpå der er fastgjort en række galvaniserede stålsøjler. Disse søjler bliver kernen inde i de murede piller, som udgør murens bærende konstruktion. Mellem pillerne står de murede vægge, og på toppen kan lægges sortglaseret tegl, der svarer til husets.

Prisen for det hele er såmænd 25.000 kroner pr. løbende meter. Plus moms, altså. Har man 30 meter på vejsiden, må man således hoste op med 750.000 kroner. Dertil kommer porte og låger af smedejern.

Dyr fæstningsmur

En anden ekstraudgift er i visse tilfælde elektronisk perimetersikring, det vil sige alarmer ved ejendommens omkreds. En populær løsning er her, melder salgschef Brian Alexandersen fra firmaet Dansikring Direct, at indbygge såkaldt aktive skud i muren - en boks i hver sin ende af muren, hvorimellem der sendes en serie strålende glimt. Brydes strålen, går alarmen.

Denne sikring koster i installation fra et par tusinde kroner op til 300.000 kroner, hvis man - som et forhenværende medlem af popgruppen Aqua - ønsker en elektronisk sikring af hele ejendommens perimeter, siger salgschefen.

Er de omfangsrige havemure at betragte som regulære fæstningsmure i en tid, hvor omverdenen virker stadig mere truende? I givet fald er borgen fuldt kampklar, når der ved kantstenen foran ejendommens murede forsvarsværk står en stridsvogn i form af en firhjulstrækker, der takket være sin overlegne størrelse og motorkraft ikke lader sig tromle flad af modstanderne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu