Læsetid: 3 min.

Borgerne anno 2007

Socialdemokraternes nye katalog af velfærdsrettigheder reducerer borgerne til en kaglende kalkunfarm, som politikerne er rystende bange for. Rettighedstankegangen og kontraktpolitikken fjerner den sidste rest af ideologisk projekt i dansk politik, mener filosoffer
Socialdemokraternes nye katalog af velfærdsrettigheder reducerer borgerne til en kaglende kalkunfarm.
18. august 2007

Gkkk, gkkkk, gkk, borgerne kagler og klager for mere velfærd. Socialdemokraterne svarer ved at kaste store lunser velfærd i form af et velfærdskatalog med 29 klart definerede rettigheder ind til kalkunerne. Dermed gør Helle Thorning-Schmidt statsminister Anders Fogh Rasmussen og før ham Poul Schlüters ord om, at alle ideologier er døde, til sandhed, mener en række filosoffer, som peger på, at socialdemoraternes nye måde at føre politik på med et katalog af velfærdsrettigheder afgørende ændrer ved princippet for velfærdsstaten.

"Politik bliver låst fast i kontraktpolitik i en ekstrem grad. Velfærdsstaten er blevet et forsikringsselskab med en koncerndirektør, hvor man indbetaler en præmier og forventer rettigheder til gengæld. Tanken om velfærdsrettigheder er udtryk for en total afpolitisering og afideologisering af dansk politik," siger filosoffen Arno Victor Nielsen.

Lektor i mentalitetshistorie ved Roskilde Universitetscenter, Henrik Jensen, er rystet over, i hvor uhørt grad det gamle arbejderparti appellerer til brugernes rettigheder.

"Dette fører til en ganske anden velfærdsstat, som ikke har det moralske perspektiv, at vi har pligt til at holde de svage flydende. Ideologierne er døde i den forstand, at det bare handler om den enkelte, og ikke hvad vi skal give videre. Derfor står vi tilbage med den enkeltes stemme og behov. Vi er er reduceret til en stemme og et dankort," siger Henrik Jensen.

Et katalog af centralistiske velfærdsrettigheder, som skal gælde for alle borgere i hele landet, vil tage al autoritet ud af kommunerne, som det mellemled, der før har været mellem stat og borger, og kun efterlade et kontaktforhold mellem Folketing og bruger, mener Henrik Jensen.

"Borgerne kommer mere og mere til at ligne en kalkunfarm, som politikerne er rystende bange for, fordi den skriger så højt, at de føler deres politiske liv afhænger af, hvordan de skærer kagen til," siger han.

Ole Thyssen, professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, finder det skræmmende, at store emner som for eksempel sikkerhedspolitik, udenrigs- og arbejdsmarkedspolitik må vige for en snævert defineret velfærdsdagsorden.

"Socialdemokraternes projekt er ekstremt smalt. De er næsten som en NGO, der driver velfærdsegoisme. Og det kan godt være, at de adskiller sig fra regeringen i forhold til de midler, de vil anvende for at skaffe mere velfærd til borgerne, men retorikken i forhold til VK er den samme," siger han.

Ole Thyssen, har selv haft små børn i en københavnsk daginstitution, som ifølge filosofiprofessoren kun skabte kvalitet i kraft af de ildsjæle, der var blandt personalet.

Samtidig har han oplevet de senere års nedskæringer blandt kommunens yngste borgere, og kan umiddelbart godt forstå, at det kan virke tiltalende på forældrene med et velfærdsudspil, der giver ret til maksimalt tre og seks børn per voksen i henholdsvis vuggestue og børnehave, samt et mindstemål af gulvplads per barn.

"Men ethvert velfærdsprojekt vil være mangelfuldt. Med enhver bekvemmelighed opstår en ny ubekvemmelighed. Der findes masser af sund og rimelig velfærd, men det her skruer op for kravs- og forventningsinflationen, der ikke modsvarers af pligter men bidrager til narcissisme; hvordan har jeg det, får jeg mit bad. Velfærdsrettigheder appellerer ikke til, at man siger, 'hvordan får jeg mit barn til at give den en ekstra skalle', men i stedet, 'hvad kan skolen gøre for mit barn'," siger Ole Thyssen.

"Det er klart, at forældre med børn i daginstitutionerne vil kunne synes om flere pædagoger og kvadratmeter. Men det er heller ikke de syge, der skal bestemme, hvilke behandlinger, der skal prioriteres, i det offentlige sundhedsvæsen," supplerer Henrik Jensen, der ligeledes beklager, at Socialdemokraternes politiske projekt er så snævert fokuseret på velfærd, at partiet ikke kan mande sig op til at prioritere på netop sundhedsområdet.

"Det er et problem, at man i de senere år har skåret ned på daginstitutioner og uddannelse et i så rigt samfund som vores, men det hænger sammen med alle de penge, man hælder i det bundløse hul, der heder sundhed i et forsøg på at følge med den teknologiske udvikling og nye behandlingsformer. Det går ud over børnehaver, skoler og universiteter," siger Henrik Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu