Note
Læsetid: 1 min.

Borgmestre støtter højere løn

Indland
27. august 2007

De mange social- og sundhedsassistenter, der i forsommeren gik på barrikaderne for at få bedre løn og arbejdsforhold, er blevet hørt af landets borgmestre.

I en rundspørge blandt landets borgmestre, som Ritzau har foretaget, svarer 54 procent af borgmestrene, at de mener, de kommende overenskomstforhandlinger bør føre til en væsentlig højere løn til ansatte på plejeområdet. 20 procent svarer nej.

I alt har 46 ud af 98 borgmestre svaret i rundspørgen.

"Den sektor er fuldstændig udpint, og de fortjener et løft ved overenskomstforhandlingerne, ellers er jeg bange for, at vi ikke i fremtiden kan give de ældre den omsorg, vi ønsker. Så flygter de ansatte simpelthen," siger borgmester i Randers Kommune, Henning Jensen Nyhuus (S).

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her