Læsetid: 5 min.

Danmark vil erobre Nordpolen

Med en russisk atomisbryder i front sender Danmark nu et hold forskere af sted til det Arktiske Ocean. Formålet med togtet er at finde ud af, om Danmark kan gøre krav på Nordpolen. Et koloniseringskapløb om endnu ukendte olie- og gasreserver er i gang
Med en russisk atomisbryder i front sender Danmark nu et hold forskere af sted til det Arktiske Ocean. Formålet med togtet er at finde ud af, om Danmark kan gøre krav på Nordpolen. Et koloniseringskapløb om endnu ukendte olie- og gasreserver er i gang
9. august 2007

Fra den nordnorske by Tromsø står et hold danske forskere på søndag til søs med kurs mod havet nord for Grønland for at samle data, der kan vise, at Nordpolen kan blive en del af Danmark. Det er det første videnskabelige togt med en isbryder i den del af Polhavet, og endnu ved ingen, om det faktisk kan lade sig gøre at indsamle data i området på grund af det permanente havisdække. Om bord på isbryderen Oden begiver danskerne sig sammen med et hold svenske forskere af sted, og nord for Svalbard mødes de med den russiske atomisbryder ved navn '50 års sejr'. Den russiske isbryder skal bane vejen i det ufremkommelige ishav omkring Nordpolen.

Ekspeditionen skal indsamle data for blandt andet at støtte et fremtidigt dansk krav om ejerskab til ressourcerne under en del af Polhavet, og dermed er det geologerne, som er kommet i front for at udvide rigsfællesskabets grænser. På længere sigt kan det vise sig, at Nordpolen tilhører rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland.

I 2004 tilsluttede Danmark sig FN's havretskonvention, der gør det muligt for kyststater at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilegrænsen, hvilket normalt er grænsen for økonomisk udnyttelse af havet. For at man kan udvide denne grænse, skal en række betingelser være opfyldt, og i havet omkring Nordpolen spiller den undersøiske bjergkæde Lomonosovryggen en central rolle. Bjergkæden strækker sig 1.800 kilometer under Polhavet fra Grønland til Sibirien, og hvis Danmark kan bevise, at Lomonosovryggen har en naturlig geologisk sammenhæng med den grønlandsk-canadiske kontinentalsokkel, så vil vi kunne kræve vores del af ressourcerne under Polhavet og grænsen udvidet til 350 sømil eller knap 650 km fra kystlinjen, hvilket ville inkludere Nordpolen.

"Under havretskonventionen er det teknisk muligt for Danmark at gøre krav på Nordpolen," siger Thorkild Meedom, kontorchef i Videnskabsministeriet.

En hvid plet på kortet

Sidste år undersøgte en dansk-canadisk ekspedition Lomonosovryggen tæt på fastlandet med gode resultater.

"Vi tog sidste år det helt kystnære, og nu rykker vi skridt for skridt længere ud for at se, hvor langt ud vi kan gøre krav gældende. Vores fortolkning af resultaterne fra sidste år var positiv," siger Thorkild Meedom.

Ekspeditionen, der starter om få dage, skal indsamle data om geologiske forhold og vanddybder.

"Polhavet er en af de sidste hvide pletter på kortet," siger Thorkild Meedom.

Endnu er det usikkert, om Rigsfællesskabet kan gøre krav på Nordpolen.

"Lige nu skal vi se, om vi har en kage, og hvis den overhovedet er der, må man derefter se på, hvordan den skal deles," siger Christian Marcussen, ansvarlig for den danske del af ekspeditionen og seniorrådgiver på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Kapløbet er startet

Danmark er ikke alene om at vise interesse for det Arktiske Ocean. Flere lande, herunder Rusland, Canada og USA, har meldt sig på banen.

For en uge siden dykkede to russiske miniubåde mere end 4.000 meter under overfladen og plantede i stil med den første månelanding et russisk flag på bunden over Nordpolen. Ifølge det russiske nyhedsbureau RIA Novosti sagde den russiske udenrigsminister om begivenheden:

"Målet med ekspeditionen er ikke at afmærke de russiske krav, men at bevise at vores fastlandssokkel når til Nordpolen".

Allerede i 2001 gjorde Rusland krav på et område i det Arktiske Ocean på størrelse med Tyskland, Frankrig og Italien. Kravet blev ikke godkendt på daværende tidspunkt, og det vurderes, at FN i første omgang bad om flere oplysninger. Men det kan godt vise sig, at både Rusland og Danmark har krav på Nordpolen under havretskonventionen. Hvis flere lande har ret til det samme område, skal landene forhandle om en fordeling, og i sidste ende kan en afgørelse ende hos FN-domstolen i Haag. Fordi Danmark tilsluttede sig havretskonventionen i 2004, har vi her efter 10 år til at skaffe oplysninger, der kan støtte et retskrav. Derefter kan vi ikke gøre krav på mere.

Det er ikke et kapløb om at komme først mellem de interesserede lande, men et kapløb på tid om at skaffe oplysningerne inden for havretskonventionens frist.

"Det er nu eller aldrig, og det kan vise sig, at de her områder er attraktive om 100 år," forklarer Thorkild Meedom, kontorchef i Videnskabsministeriet. Der er i alt fem områder, der undersøges i forbindelse med kontinentalsokkelprojektet.

-Hvorfor er det her interessant for Danmark?

"Fordi man får retten til ressourcerne på og under havbunden," siger Thorkild Meedom.

Olieeventyr

Man regner med, at så meget som en fjerdedel af verdens endnu ikke opdagede olieressourcer kan ligge nord for polarcirklen. Det er, hvad USGS, de amerikanske geologiske undersøgelser, tidligere har vurderet. Men til det område hører store land- og havområder, der tilhører kyststaterne, og ingen ved konkret, hvor store olie- og gasforekomsterne er omkring Nordpolen.

"Alene af den grund, at vi ikke engang kender vanddybden eller sedimenttykkelsen særligt godt, aner vi ikke, hvor meget olie, der findes," siger Christian Marcussen fra GEUS. Amerikanerne er i samarbejde med bl.a. GEUS i gang med at lave en ny vurdering af olie- og gasforekomsterne.

I Barentshavet op til den russiske kyst regner det russiske gasselskab Gasprom med store opdagelser af olie og gas. Ifølge RIA Novosti udtaler selskabets talsmand, at man regner med, at Barentshavet alene indeholder omkring 3.8 billioner kubikmeter naturgas svarende til 9.000 gange Danmarks årlige forbrug.

Farvandet har også strategisk betydning i takt med, at isen smelter og det bliver stadig mere farbart. De varmere temperaturer kan betyde en åbning af nord-vest passagen for skibstransport over sommeren. Det kan formindske transportafstanden fra Europa til Asien med over 2000 sømil - mere end 3700 km.

50 års sejr

Det er Videnskabsministeriet, der finansierer den danske del af ekspeditionen, når Oden på søndag sejler mod Nordpolen. Den svensk-danske forskningsekspedition er en del af kontinentalsokkelprojektet, der startede i 2003.

Efter de to isbrydere mødes nord for Svalbard, skal de med hjælp fra satellitter forsøge at navigere efter de store flænger, der opstår om sommeren i isen og bruge disse som sejlrender. Den russiske isbryder '50 års sejr' skulle oprindelig havde været færdig i 1995 til 50-året for sejren over nazityskland, men på grund af manglende finansiering gik arbejdet i stå, og isbryderen blev først færdig i år.

Sammen med dens søsterskibe er den verdens kraftigste isbryder, hvilket giver god mening i et farvand med is på tre til fem meter og isskruninger med op til 20 meters tykkelse. Lignende isbrydere har tidligere bistået videnskabelige ekspeditioner, og selvom isbryderne ejes af den russiske regering, bliver de udlejet på kommercielle vilkår.

Ekspeditionen varer lidt over en måned, og den svenske og russiske isbryder koster tilsammen over 700.000 kroner om dagen. Isbryderen Oden er blevet udstyret med et flerstråle ekkolod, der kan måle vanddybden i tre dimensioner og et nyt seismisk udstyr til at måle sedimenttykkelser.

Udgifterne deles mellem Danmark og Sverige og tilsammen kommer ekspedition til at koste i nærheden af 60 millioner. Kapløbet om at indlemme Nordpolen under rigsfællesskabet er i gang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer