Læsetid: 3 min.

Fagbevægelsen: Skattelettelser får folk til at arbejde mindre

Regeringens forsøg på at øge udbuddet af arbejdskraft ved at sænke skatten er dømt til at mislykkes. Hvis skatten på arbejde bliver sat ned, vil danske arbejdere nemlig holde mere fri i stedet for at arbejde flere timer, lyder det fra brede kredse i fagbevægelsen i kølvandet på regeringens og Metals forslag om at lempe topskatten
I byggebranchen betaler omkring 80 procent af de ansatte topskat. Men flere penge vil ikke få dem til at arbejde mere - tværtimod, lyder udmeldingen fra en række fagforeninger.

I byggebranchen betaler omkring 80 procent af de ansatte topskat. Men flere penge vil ikke få dem til at arbejde mere - tværtimod, lyder udmeldingen fra en række fagforeninger.

Jens Panduro (Arkivfoto)

25. august 2007

Hvis en social- og sundhedsassistent, en murer eller en metalarbejder får flere penge i hånden, efter at skattefar har været på besøg, vil han ikke arbejde mere. Tværtimod. Han vil i stedet bruge de ekstra penge på at få mere hårdt tiltrængt fritid.

Sådan lyder udmeldingen fra en række fagforeninger, der dermed ikke køber præmissen i regeringens aktuelle skatteudspil. Her er en af kongstankerne nemlig, at en lavere skat på arbejde vil give folk lyst til at arbejde mere, fordi de vil få udbetalt en større del af deres løn.

Det skulle både afhjælpe problemet med mangel på arbejdskraft og være med til at finansiere for 1,25 mia. kroner skattelettelser.

Om lavere skat på arbejde faktisk vil få den effekt strides økonomerne om. Men i store dele af fagbevægelsen tror man altså ikke på den effekt.

"Jeg tror slet ikke, at lavere skat får folk til arbejde mere. Vores medlemmer er i forvejen så hårdt spændt for, at de ville bruge de ekstra penge til at holde mere fri," siger Dennis Kristensen, formand for FOA, der organiserer social- og sundhedsassistenterne.

I byggebranchen betaler omkring 80 procent af de ansatte topskat. Men det får ikke formanden for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen, til at kræve lettelser i topskatten - tværtimod.

"Vi har stort set alle vores medlemmer i arbejde. Og det er ikke på grund af skatten, at folk ikke vil arbejde mere," siger Anders Olesen, der hellere vil sikre sine medlemmer en ordentlig offentlig service.

Kritik af Dansk Metal

Udmeldingerne fra fagbosserne kommer i kølvandet på, at forbundsformanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, har foreslået at hæve grænsen på topskatten med hele 50.000 kroner, hvilket er tre gange højere end regeringens forslag. Det skal blandt andet ses på baggrund af, at næsten 30.000 metalarbejdere i dag betaler topskat.

Også i Thorkild E. Jensens eget bagland møder den udmelding hård kritik.

"Jeg tror ikke på, at man øger motivationen for at arbejde ved at sætte topskatten ned. Det er alt for snævert kun at kigge på løn," siger Anders Laubjerg, der er brancheformand for Metals Industrisekretariat i København.

Også Preben Christensen, formand for Dansk Metals afdeling for Data, Elektronik, Medie & Mekanik i København, langer ud efter sin forbundsformand.

"I forvejen arbejder folk utroligt meget, og jeg tror ikke at folk vil øge deres mængde af overarbejde, hvis de fik flere penge for det," siger Preben Christensen.

Solidariteten lever

Et gennemgående argument blandt de fagforeningsfolk, som Information har talt med, er, at en lettelse i topskatten er asocial og strider imod fagbevægelsens grundlæggende værdier, hvor der skal tages hånd om de svage.

"Jeg vil ikke være med til, at de rige får det bedre, og de fattige skal stå og kigge på de riges fest. I fagbevægelsen har vi altid kæmpet for en vis form for lighed i dette her samfund. Og at hæve grænsen for topskat vender den forkerte ende nedad," siger Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F, der organiserer en lang række faggrupper som rengøringsassistenter, gartnere og industriarbejdere.

LO-formand Hans Jensen ønsker ikke at udtale sig om den aktuelle splid i sine medlemsforbund.

Men i en pressemeddelelse siger han, at "det er fornuftigt at sætte skatten ned på arbejde", og "hovedparten af vores medlemmer ikke bør betale topskat."

Ifølge informationschef i LO, Rune Nørgaard, har hovedorganisationen ikke taget stilling til, hvordan denne udmelding nærmere skal fortolkes.

LO har altså ingen officiel holdning til, hvor meget der skal lempes på topskatten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fagbevægelsen er helt forkert på den. En del ufaglærte ryger i disse tider op i topskat og de vælger helt klart et skattesmæk, på ofte 30-50 tusinde fra året efter, dvs. vælger at arbejde mindre.

Den sidste jeg kendte, var leder i en morgenrestaurant og tog godt betalte vagter ved siden af, i rengøringen på en anden arbejdsplads. Og som hun selv sagde, jeg gør sQ ikke rent, blot for at betale topskat. Men med en lille bolig, både i Danmark og udlandet, er det jo altid rart at tjene lidt ekstra. Dog skal det kunne mærkes. Og det gælder for alle.

En million er jo ikke i dag, hvad det var for 8 år siden. Der kunne man både købe hus og bil for den sum. Topskatten har slet ikke fulgt inflationen i dette land. Jeg er enig i, at den bør afskaffes. Det kan fx. ingengang betale sig, at være god til at forhandle løn, da man lige så godt, kan vise velvillighed over for firmaet og gå for en eventuelt lavere løn og istedet tilrane sig ekstra goder, samt ekstra fritid. Det er nærmest absurd at både firmaer samt medarbejdere, betaler en så høj pris, i form af topskat.

Fagbevælgelsen og danskerne har slet ikke indset, hvor forkert det er. Og hvordan de selv, ville reagere på en ænding, i den retning.

Det gør folk, når muligheden er der. Selv om vi vil prioritere fritid, vil vi i langt højere grad også kunne købe os til den, hvis topskatten blev fjernet. Mange steder kræves en god og dyr dresskode på arbejdspladsen, som måske er mere vigtig for at beholde jobbet, end en ung pige i huset.

Der sættes internationale standarder i disse år. Og det kan være et stort problem for folk der betaler topskat at følge med og leve op til dem, blot for at være præsentable på deres "internationale" arbejdsplads.

Vi går i for små sko i dette land.

Vi må være åbne over for globaliseringen. Det er borgerne der har valgt den og politikerne må efterleve kravet.

Jeg glemte at nævne, at mit perspektiv for en, der pr. autmatik ligger i topskatte-klassen, fx kan være en privat ansat akademiker, der tjener 50-80 tusinde om måneden og arbejder i en stor international virksomhed, med afdelinger i Danmark.

En sådan person har typisk også studiegæld.

Når topskatten er betalt og man skal begå sig internationalt, det gælder både mænd der evt. må købe jakkesæt i den billige ende, til fx 3-5 tusinde kr. og kvinden der typisk, ikke kan slippe afsted med uniform og derfor må have en endnu større garderobe.

I et sådan tilfælde, vil deres amerikanske kollegaer, tjene ca 5-8 gange så meget som dem og maksimalt, have en topskat på 25 %. Derfor er 5000 for et jakkesæt og 8000 for en sweather intet at regne.

Tag et kik i Elle og tjek priserne, på tøjet. Et par jeans vil typisk ligge fra omkring 400 til 1000 USD. Og man kan godt se forskel.

Bare for at give eksempler på, at det danske system som det er nu, ikke er holdbart, hvis vi skal begå os internationalt. Hverken for danskere eller udlændinge.

Og Fogh eller VK-regeringen har i den grad skabt mere bureaukrati, i mens de har haft magten og bureaukrati koster mange penge.

Alene mens jeg tog kørekort, blev reglerne ændret således, at ansøgningen skulle fremsendes til politimesteren, som før behandlede sagen. Men nu skulle den derfra, sendes videre til et nyt kontor, som istedet skulle behandle sagen. Derfra skal den så tilbage til politimesteren, som så skal returnere den til den der vil tage kørekortet.

Fuldstændig absurd og spild af penge.

Jeg tror på at en form for bestyrelser i det offentlige, med uafhængige folk fra det private erhversliv, kunne effektivisere meget og spare borgerne for mange skattekroner. For jeg er jo langt fra den eneste der oplever mere admistration og dårligere service.

Og det er vejen frem, hvis vi skal tale skattelettelser. Desværre er ingen partier villige til at gå den vej, som det ser ud nu.

Folk tror ikke på det. Og det er synd, for det virker alle andre steder end i netop det offentlige. Vi har vist alle hørt om eksemplet fra Vejle sygehus, hvor de effektiveserede kræft behandlingen. Men ingen er villig til at finde en effektiv metode, der hurtigt kan udbrede den, til alle landets hospitaler.

De taler bare ingenting, i stedet for at løse problemerne.

Ja, enhver må da kunne forstå, at topskatten må afskaffes, så folk kan få råd til at købe habitter til 5000 dollars!

Helt ærligt, der er fandeme mange her i landet, der sagtens kunne tåle et ordentligt skattesmæk.

Til orientering: Jeg tjener selv pænt over topskat-grænsen, men kunne hverken drømme om at brokke mig over det - eller at smide mine penge ud på et jakkesæt, som jeg kan få magen til for en tiendedel hos Regent.

Det er meget opløftende, hvis man virkeligt fra fagforeningernes side er nået der til, at en indkomst kan komme op på et niveau, som gør, at en lønarbejder ikke længere vil stræbe efter højere løn, at nok kan være nok, at andet, fx. tid til andet end produktion, er at foretrække.
Det giver en gammel økofikseret fyr som mig fornyet håb, for så er der grund til at tro på, at de i mine øjne temmeligt destruktive vækstidealer alligevel kan ses at have sin begrænsede gyldighed.
Men måske tager jeg fejl, måske drømmer jeg alligevel. Hvem ved.

Øh, jeg forstå ikke helt. Bendtsen har sagt, at skattelettelserne skal give flere hænder på arbejdsmarkedet. Katrine siger, at der er AC-ere i 50-80 kiloklassen, der skal have flere hænder. Bendtsens eksempel er ældreplejen. Hvor mange AC-ere i 50-80kilosklassen leverer hænder i ældresektoren?

Som tillægsspørgsmål vil jeg gerne vide, hvor mange AC-ere der findes i 50-80kilosklassen. Jeg kender ikke nogen, men det kan naturligvis være min fejl.

Måske er der noget om det med hænder. Den ACer, jeg kender, der kommer tættest på klassen går nu på efterløn, fordi han har penge nok.