Note
Læsetid: 1 min.

Faktuelle fejl

Indland
25. august 2007

Den 13. august trykte Information en kronik af Independent-skribenten Dominic Lawson. Kronikken havde overskriften "Darwins Rottweiler" og handlede om den britiske religionskritiker Richard Dawkins. Desværre har der i løbet af oversættelsen indsneget sig en række meningsforstyrrende og faktuelle fejl. Blandt andet står der i kronikken, at Dominic Lawsons svoger, John Diamond, "pludselig døde" i 2001. John Diamond døde rigtignok i 2001, men efter længere tids sygdom. Dominic Lawson gøres også i kronikken til tidligere chefredaktør for avisen The Sunday Times. Dominic Lawson var chefredaktør for The Sunday Telegraph fra 1995 til 2005. Endelig tilføjes kronikken som slutning sætningen: "Den religion, som Darwins Rottweiler vender sig så frådende imod, er med andre ord i vidt omfang en ren karikatur, som han selv har kogt sammen." Denne afrunding er oversætter Niels Ivar Larsens egen tilføjelse. Hensigten har været at give kronikken en afrunding, som den ellers ville have savnet, men dermed ændrer oversættelsen på Lawsons tekst og kan skabe berettiget tvivl om kronikkens oprindelige form. Redaktionen beklager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her