Nyhed
Læsetid: 3 min.

Finansloven er uigennemskuelig

Finansloven er en gigantisk bog, som ingen kan forstå, siger lektor i offentlig økonomi Niels-Henrik Topp. Han og andre eksperter mener, at det er blevet endnu sværere at forstå loven og spillet omkring den
Finansloven er en gigantisk bog, som ingen kan forstå, siger lektor i offentlig økonomi Niels-Henrik Topp. Han og andre eksperter mener, at det er blevet endnu sværere at forstå loven og spillet omkring den
Indland
30. august 2007

Den har aldrig været i bogklub med Anders And og Ole Orm på eventyr. Men i de senere år er finansloven blevet så uforståelig, at den får Joyce og Dostovjevskij til at virke velegnede til klatøjet godnatlæsning. Det mener en række eksperter, der deler den konklusion, at ingen almindelige mennesker kan forstå det, som populært sagt udgør Danmarks husholdningsbudget.

Professor i økonomi fra Roskilde Universitetscenter Bent Greve påpeger, at særligt én nyskabelse i de senere år har gjort det endnu sværere at overskue de forskellige udmeldinger og tiltag i forbindelse med finansloven.

"Det nye er, at man fremlægger forskellige tidshorisonter på samme tid. Så mange milliarder over 4 år og så mange milliarder over 10 år. Det gør det meget sværere at gennemskue, hvor store de økonomiske løft egentlig er," siger Bent Greve, der mener, at det ville være langt mere overskueligt for almindelige mennesker, hvis man kun fremlagde budgettet for det kommende finansår.

Et hvilken som helst tal

Niels-Henrik Topp er lektor i offentlig økonomi ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han beskriver finansloven som "et gigantisk apparat, en gigantisk bog, som ingen kan forstå" og mener også, den er blevet endnu mere uigennemskuelig i de senere år.

"Det, der gør det klart vanskeligere at forstå for menigmand, er, at vi i dag har et budgetoverskud. Som økonom siger man, at vi har det overskud, fordi der er behov for at begrænse efterspørgslen. For hvis vi udvider de offentlige udgifter, skaber det ulykker for den samlede efterspørgsel og inflation og dermed for beskæftigelsen på længere sigt. Men menigmand forstår ikke, hvorfor man ikke bare tager pengene fra kassen. Og det gør det sværere at forstå, hvad finanslovsforhandlingerne går ud på," siger han.

Niels-Henrik Topp nævner også den aktuelle debat om de offentligt ansattes lønniveau som noget, der er umuligt at følge med i for den almindelige borger.

"Det er meget uigennemskueligt, fordi det kræver en meget speciel viden om udregningsmetoderne. Jeg har engang hørt en økonom sige: "Sig mig hvad du skal bruge det til, og jeg skal skaffe dig et hvilken som helst tal". Det gælder med lønniveauer ligesom med tal for arbejdsløsheden," siger Niels-Henrik Topp.

Bent Greve påpeger et andet forhold, der gør det svært at gennemskue forhandlingerne: Mange af de udgifter, som borgerne mærker i deres hverdag, fremgår slet ikke af finansloven.

"Du kan ikke se på finansloven, hvad der direkte går af penge til at passe børn, passe ældre og så videre. For det er noget, som kommunerne efterfølgende lægger budgetter for baseret på kommuneaftalen," siger han.

Forhandlingsteknik

I de aktuelle finanslovsforhandlinger er det ikke nogen let sag at afgøre, hvad der egentlig ligger i politikernes forskellige udmeldinger og planer.

Men Niels-Henrik Topp forklarer, at politikerne nødvendigvis må skjule deres reelle hensigter i forhandlingsspillet med de andre partier.

"Det er rimeligt uklart, hvad man forhandler om. Men man kan ikke sige, at det er et problem, for enhver forhandling går ud på ikke at være for gennemskuelig. Så man bliver nødt til at snakke udenom, og man er nødt til at bruge medierne. Politikerne kan ikke være for åbenlyse, for det er ikke god forhandlingsteknik. Så det synes jeg ikke, man kan laste dem for, de udfører bare deres arbejde. Men det gør det vanskeligere at forstå spillet," siger han.

Lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørn Loftager konkluderer i bogen Politisk offentlighed og demokrati i Danmark, at finanslovsforhandlingerne i stigende grad er blevet hjemsted for større politiske reformer. Reformer som dermed listes igennem uden om den offentlige debat. Det mest prominente eksempel er efterlønsreformen fra 1999, men også universitetsreformen og flere af 1990'ernes stramninger af arbejdsmarkedspolitikken er kommet i stand bag de lukkede døre. Det gør forhandlingerne mere uoverskuelige, og det er samtidig et demokratisk problem, mener Jørn Loftager.

"Det betyder, at lovforslagene kædes sammen med en stor bunke af forhandlingernes andre resultater og derved drukner i mængden. Når de senere skal behandles i Folketinget, er resultatet fastlagt på forhånd, så der kommer heller ingen reel offentlig debat om indholdet. Det er demokratisk betænkeligt," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her