Regeringen har stor opbakning til sin skolepolitik med fokus på faglighed, test og karakterer.
Det viser en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, som Epinion Capasent har lavet for Information blandt 1.010 personer. Det er første gang, danskerne er blevet spurgt på denne måde om deres holdning til de kontroversielle test i folkeskolen.
Ifølge undersøgelsen er 68 procent af de adspurgte positive over for brug af test og karakterer i folkeskolen, mens kun 19 procent er negative. Og 66 procent mener, at test og karakterer er med til at øge det faglige niveau.
Resultatet glæder undervisningsminister Bertel Haarder (V):
"Det bekræfter, at langt den største del af befolkningen ønsker en mere tydelig skole med stærkere evalue-
Fortsættes side 6
Fortsat fra forsiden
evalueringskultur, som også kan afkodes af børn og forældre fra hjem uden børn og aviser," siger han.
Også forældreorganisationen Skole og Samfund er positivt stemt over resultatet af undersøgelsen.
Faktisk er der blandt forældre, der selv har børn i folkeskolen en anelse mere positiv holdning over for brugen af test og karakterer ned blandt de folk, der ikke har børn i folkeskolen. Blandt de spurgte i undersøgelsen er 73 procent af dem, der har børn i skolen positive over for brugen af test og karakterer, mens det kun gælder for 64 procent af dem, der ikke har barn eller børn i folkeskolen.
"Jeg er meget tilfreds med at opbakningen til brug af test som et værktøj, så længe, de har det formål at gøre undervisningen bedre," siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole & Samfund.
Faglighed vigtigst
Undersøgelsen viser også, at folkeskolens vigtigste opgave ifølge 68 procent af de adspurgte er at sikre, at eleverne er fagligt dygtige. Kun 24 procent peger på, at skolens vigtigste opgave er, at lære eleverne at omgås andre mennesker. Og modsat, hvad man måske skulle tro, er der flere kvinder end mænd, der lægger vægt på faglige frem for sociale kompetencer. Mens mændene dog er betydeligt mere positive over for brugen af test og karakterer.
Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, kan godt forstå, at så mange vælger at pege på fagligheden.
"Men det handler ikke om, at være for eller imod faglighed. Det handler om, hvilke unge mennesker, vi skal have ud i den anden ende," siger han.
"Her er det bekymrende, at man får indsnævret fagligheden med nationale test. For når test bliver obligatoriske, og kommunalbestyrelsen skal have resultaterne, så bliver man nødt til at sikre, at eleverne får nogle gode testresultater. Og det er ødelæggende for undervisningen," siger Anders Bondo Christensen.
SF's uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, er bekymret for, at faglighedsdiskussionen kommer til at fylde for meget i skoledebatten.
"Det er meget betændt, hvis vi mister fokus på sociale kompetencer. For det er lige meget, hvor klog og dygtig du er, hvis du ikke på en arbejdsplads er i stand til at gå i samspil med dine kolleger," siger hun.
Afsporet debat
Ifølge undersøgelsen er der en markant forskel på opbakningen til at måle og veje eleverne, alt efter hvilken politisk fløj, man tilhører.
Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis vælgere er langt mere positive over for test end oppositionens vælgere.
For eksempel mener hele 77 procent af VKO-vælgerne, at test og karakterer er med til at øge det faglige niveau i folkeskolen. Kun 38 procent af oppositionens vælgere kan svare ja til dette synspunkt. Mens 36 procent i samme vælgergruppe er uenige i synspunktet.
Resultatet peger på at test og faglighed bliver et fremtrædende tema i en kommende valgkamp, vurderer professor og valgforsker ved Aarhus Universitet, Ole Borre.
"Man kan sagtens forstille sig, at de to holdninger vil blive spillet ud mod hinanden, samt at der er stemmer i det, fordi der er så stor forskel. Og temaet har også været oppe under valgkampen i andre lande f.eks. Norge, " siger Ole Borre.
Selv VKO's vælgere er betydeligt mere positive end oppositionens vælgere, vil partier som SF, de radikale og enhedslisten og bruge temaet i sikker forvisning om, at de ikke har et flertal af deres potentielle vælgere imod sig.
Pernille Vigsø Bagge, er altså i fin samklang med sine vælgere i sin modstand mod nationale test.
"PISA-undersøgelsen kickstartede en faglighedsdebat, som er løbet af sporet. For det, som vi scorer højt på i PISA, og som erhvervslivet efterspørger, er faktisk samarbejde, kreativitet og evnen til at tænke selv," siger hun.
Nej til central styring
Ifølge De Radikales uddannelsesordfører, Marianne Jelved, er der ikke noget forkert i at evaluere og måle eleverne. Det handler om, hvordan de bliver testet.
"Vi har ikke noget imod test og karakterer. Vi har noget imod, at man fra Undervisningsministeriet dikterer, hvad man skal lære. Det er en hån mod lærerne, at et folketingsflertal til enhver tid ved, hvad der vigtigt at måle eleverne på," siger Marianne Jelved.
Hendes tidligere partifælle, Anders Samuelsen fra Ny Alliance advarer - dog i lidt blødere vendinger end Jelved - mod al for stor tiltro til de nationale test.
"Ingen skole kan fungere uden test og karakterer. Nationale test er også fint nok, så længe man ikke ender i den tro, at det er den eneste saliggørende. Her skal regeringen nok passe voldsomt meget på med ikke at oversælge effekten af de test, som den laver," siger Anders Samuelsen.
