Kommentar
Læsetid: 3 min.

Det forsvarsløse gymnasium

Gymnasiernes taxameterordning betyder, at de må kæmpe for at beholde elever med en uvidenhed så bastant, at end ikke den mest lempelige og slørende karakterskala formår at skjule den
Indland
10. august 2007

"Katastrofalt for videnssamfundet", konkluderer Lars Qvortrup i sin kommentar 6. august til årets tal for optag på de lange, videregående uddannelser. Det katastrofale består ifølge Qvortrup i, at tallene bekræfter de senere års tendens til, at færre og færre søger ind på lærer- og bibliotekaruddannelserne. Dermed står fundamentale institutioner foran en udhuling, der vil underminere ambitionen om det videnssamfund, som fremtiden må bygge på.

Bekymringen er forståelig, ikke mindst når man som Qvortrup er rektor for Danmarks Biblioteksskole, men set i et mere uafhængigt perspektiv, forekommer fordelingen på uddannelser at være et inferiørt problem i forhold til den langt mere reelle og fundamentale trussel mod det efterstræbte videnssamfund, som har gennemtrængt samtlige led i undervisningssystemet: Dets generelle accept af uvidenheden. En accept, der er knyttet til kriteriet for videnssamfundets succes, som måles i antallet, man får gennem systemet og frem til en afsluttende eksamen og altså ikke i en generel forøgelse af den samlede sum af viden.

Bare rolig, dette er ikke en lovsang af kongerækkers nødvendighed, lollandske byers nøjagtige placering eller den såkaldte paratvidens øvrige fortræffeligheder. Betragtningerne tager udgangspunkt et helt andet og undervisningsfjernt sted, nemlig i de organiserede drukture, som bureauet Ung Rejs hvert år sender tusinder af teenagere ud på.

For folk med anlæg for selvbekræftende moralsk forargelse var artiklerne herfra og fra Lloret del Mar en guldgrube. Her var man for alvor kommet så langt øst for Paradis, at de 10 bud ikke alene ikke gælder, men er aldeles ukendte. Også det siger noget om tabt viden, men eftersom djævlen skal findes i detaljen, skal et enkelt udsagn fremdrages.

Fest torsdag, fredag, lørdag

To af de fire, avisen fulgte, er nyudsprungne studiner, der frit og frejdigt fortalte, at de gennem alle tre år på deres nordfynske gymnasium havde været i byen hver torsdag, fredag og lørdag nat. Hvordan kan man, spurgte jeg først mig selv siden flere gymnasielærere, med sådanne indgroede vaner passe sin skolegang bare så nogenlunde? Kommer elever som disse overhovedet i skolen om fredagen, og i givet fald i hvilken tilstand og med hvilken forberedelse?

Svarene, der dækker tre gymnasier, var enslydende: hvis de dukker op, er de uforberedte - og dropper i øvrigt ofte de sidste timer undervisning, fordi de skal passe de job, der finansierer nattefesterne.

Når de åbenlyst sjofler undervisningen, hvorfor smider man dem så ikke bare ud?

Dette opfølgende spørgsmål skulle vise sig at afsløre min absolutte uvidenhed om nutidens gymnasium. Det er nemlig i praksis umuligt.

Begrundelse følger. Først et genkommet suk, der ligeledes dækker over en fælles frustration. Samstemmende kunne lærerne berette om, hvordan de giver opgaver, som skal afleveres til et bestemt tidspunkt, og når dette er nået, så afleverer kun rundt regnet halvdelen af eleverne, nogle så sjældent at lærerne intet grundlag har for at vurdere deres færdigheder og viden. Sanktionsmuligheder, f.eks. i form af bortvisning fra deres timer, har de ikke, lige som deres endegyldige ud-smidning af gymnasiet er blevet en utopi.

Ikke gymnasieegnede

Det skyldes, at skolerne kæmper for at beholde eleverne, og det gør de af den enkle grund, at deres økonomi hviler på antallet af elever. For hver elev modtog de danske gymnasier i det forløbne skoleår 85.700 kr. i tilskud. Forlader de skolen, hvad enten det er frivilligt eller de bortvises på grund af forsømmelighed, falder tilskuddet bort. Så hellere en dårlig, ja korrumperende forsømmelig elev, end ingen elev, argumenterer de økonomiansvarlige, dvs. skolens ledelse, der har det afgørende ord.

Dette taxametersystem er også grunden til, at samtlige landets gymnasier - efter prangende avertering med varme anbefalinger af bl.a. skolens fredagskafé - optager ganske mange elever, der, målt på de ligeledes udhulede karakterer fra grundskolen, næppe kan vurderes som gymnasieegnede ud fra en nøgtern vurdering, og som da også forlader det med et gennemsnit, der snarere end at kvalificere til en videregående uddannelse signalerer en uvidenhed så bastant, at end ikke den mest lempelige og slørende karakterskala formår at skjule faktum.

At denne fortsatte udvikling er deprimerende for gymnasielærerne, som år efter år har måttet acceptere et faldende fagligt niveau, siger sig selv. Det store flertal af dem har imidlertid resigneret, forsvarsløse som de er, og holder sig oppe på galgenhumor. Gid den må smitte alle, der konfronteres med lovsangen om 'videnssamfundet'.

Rolf Dorset er skribent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her