Læsetid: 5 min.

Nu giver du mig bare de piller ellers ...

Autoriteten er skaldet af. Frustrationerne stiger. Forholdet mellem behandler og patient har det værre end nogensinde i Danmark. Borgerne kender deres ret, og kan det pressede personale ikke imødekomme det, er der kontant afregning. Vold, trusler og bebrejdelser er blevet hverdag for landets læger og sygeplejersker
Autoriteten er skaldet af. Frustrationerne stiger. Forholdet mellem behandler og patient har det værre end nogensinde i Danmark. Borgerne kender deres ret, og kan det pressede personale ikke imødekomme det, er der kontant afregning. Vold, trusler og bebrejdelser er blevet hverdag for landets læger og sygeplejersker
24. august 2007

Vi vil have, hvad vi har betalt for. Vi kender vores ret og holder fast i det, vi er blevet lovet. Ingen autoritet skal lade hånt om det. Heller ikke eksperter i hvide kitler.

Den danske superforbruger har indfundet sig i sundhedssektoren, og mens indberetningerne til Patientklagenævnet er eksploderet de senere år, er vold og trusler mod lægerne gået samme vej. I denne uge offentliggjorde Ugeskrift for Læger en undersøgelse, der viste, at omkring 2.800 læger hvert år er udsat for voldelige overgreb fra patienter og omkring 200 læger havde fået tæv mellem tre og fem gange i løbet af det sidste år.

Spark, skub, slag og spytten i ansigtet - det er ikke kun hårdt belastede misbrugere eller sindslidende, der går til angreb, når blodtrykket stiger. Det er ganske almindelige danskere.

På Frederiksberg Hospital har vold og trusler været så stort et problem for personalet de senere år, at man har måttet udfærdige en standardvejledning i, hvordan man skal forholde sig, når man bliver offer for chikane eller krænkende adfærd.

"Jeg oplever i stigende grad personale, der bryder sammen og må langtidssygemeldes efter at have været udsat for krænkelser," siger Janne Friis, der er oversygeplejerske på Frederiksberg Hospital og en af forfatterne til vejledningen

"Patienterne går simpelthen for tæt på. De opfatter os ikke længere som professionelle, og det er dybt frustrerende for personalet, der virkelig anfører det som et stort problem, hver gang vi har haft møder og temadage om det."

Politikere lover for meget

Det er særligt de yngre kvindelige læger og sygeplejersker, der oplever problemer med specielt mænd, der har svært ved at accepterer, at de er lige så gode behandlere som deres mandlige kollegaer, forklarer Janne Friis. Men også det administrative personale er en udsat gruppe.

"Vi har oplevet sygeplejersker, der har været udsat for seksuel chikane og sekretærer, der er blevet råbt og skreget ad og kaldt de værste ting. Det er tit det administrative personale, der må forklare patienterne, at de ikke kan komme til eller må ligge på gangen. Det frustrerer naturligvis patienterne," siger Janne Friis, der overraskende nok har stor forståelse for de aggressive patienter og pårørende.

"Deres frustrationer kan være reelle nok, for dybest set handler det om vores arbejdsvilkår, der ikke kan imødekomme, det politikerne har lovet. Så opstår frustrationerne, og det går desværre ofte ud over os."

Autoriteten væk

Og Janne Friis er ikke i tvivl om, hvad der ville hjælpe for at få forståelsen for personalet tilbage.

"Man må give medarbejderne mere tid til den enkelte patient. Som det er nu, møder patienten og de pårørende kun et system, der ikke har tid og ikke et menneske. For det første giver det en mindre forståelse for, at det er et menneske, der arbejder her. For det andet, kan vi slet og ret ikke nå at servicere dem ordentligt," siger Janne Friis.

"Hvis ikke vi gør noget, bliver folk simpelthen sygemeldt."

Janne Friis mener, at holdningen til personalet er noget, der har ændret sig drastisk over de senere år, og ifølge hende er der ikke længere samme respekt og autoritet omkring lægerne og plejepersonalet.

Søren Beck Nielsen fra Københavns Universitet har netop afleveret sin ph.d.-afhandling, der via samtaleanalyse afdækker forholdet mellem pårørende, patient og læge ved plejehjemsvisiteringer. Han genkender Janne Friis' erfaringer med truende adfærd hos patienter, der føler sig uretfærdigt behandlet, og oplever i det hele taget forholdet mellem læge og pårørende som lige.

"De pårørendes bevidsthed om patient-rettigheder er virkelig høj, og det skaber en ligeværdighed mellem lægen og de pårørende," siger Søren Beck Nielsen.

"Fra lægernes siden ses det dog mest som noget positivt, at de pårørende er engagerede og involverede i patientens forhold, og det bliver direkte betragtet som et problem, hvis de ikke er til stede."

Søren Beck Nielsen henviser desuden til amerikanske undersøgelser, der har tegnet et billede af lægernes faldende autoritet.

"Lægernes autoritative status er faldet siden 1960'erne. Man har blandt andet undersøgt, hvordan forældre med syge børn kommer op til lægen med en stærk forventning om, at lægen ordinerer antibiotika til barnet - selv om barnet overhovedet ikke har brug for det. Her sker det faktisk i alt for mange tilfælde, at lægen ordinerer den ubrugelige medicin, fordi de simpelthen oplever et pres fra forældrenes side."

Onde cirkler

Også seniorforsker ved Arbejdsmiljø Instituttet, Vilhelm Borg, genkender Janne Friis' erfaringer. Han forsker i øjeblikket i sygeplejerskers arbejdsforhold, og her oplever han også, at patientens forventninger til lægen er stigende.

"Der er ingen tvivl om, at kravene fra patienterne er steget de senere år, og de utilfredse brugere stiller nogle krav til behandling, som personalet umuligt kan indfri," siger Vilhelm Borg og sender bolden videre til politikerne

"Politikerne lover konstant kvalitetsgarantier og behandlingsgarantier, der ikke kan indfris, så det er ikke så mærkeligt, at brugerne bliver frustrerede. Og vi ved, at frustration og oplevelse af uretfærdighed er en direkte årsag til aggression og vold, så jeg tror, en del af forklaringen ligger her."

Konsekvensen af det hårde arbejdsmiljø er klar. Personalet føler sig trætte og må sygemeldes med stress og udbrændthed, hvilket igen fører til underbemanding og en endnu større arbejdsbyrde.

"En anden ond cirkel er, at en medarbejder, der én gang har været udsat for vold eller chikane, uvilkårligt vil gøre sig mere hård og kølig overfor de kommende patienter. Det betyder, at man risikerer, at de heller ikke ser personen som et menneske, og så igen lader sig frustrere," siger Vilhelm Borg, der dog ser den vigende autoritetstro som en positiv bevægelse.

"Der er stor forskel på respekt og autoritetstro. Jeg ser det som en positiv tendens, at folk forholder sig kritiskt til personalets vurderinger - det støtter sundhedssektorens medarbejdere også - men der må være stor respekt om personalets arbejde."

Tilbage på Frederiksberg Hospital har Janne Friis, samme dag som Information talte med hende, netop modtaget en ny henvendelse fra en kollega, der er blevet forulempet. Lige så frustreret som patienterne retter hun et angreb mod Christiansborg.

"Regeringen har lige lovet en stort anlagt kvalitetsreform, men samtidig er vi udsat for besparelser, og man presser i forvejen folk til det yderste. Politikerne må tage et ansvar," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne være interessant at få undersøgt, hvor mange af disse voldelige patienter og pårørende der har stemt på de partier, der indførte det betonliberalistiske skattestop, som er en væsentlig del af årsagen til mange af de problemer, de bliver voldelige over.

Michael Skaarup

Den manglede autoritet skyldes ikke kun effekterne, af et politisk skift i haveforeningens bestyrelse, og de nye regler for hæk, vej vand og varme...

Jeg mener ikke at det er titlen, eller jobbeskrivelsen, der skaber autoriteten, men derimod mennesket bag titlen og autoriteten.

- Når Janne Friis siger: "Regeringen har lige lovet en stort anlagt kvalitetsreform, men samtidig er vi udsat for besparelser, og man presser i forvejen folk til det yderste. Politikerne må tage et ansvar," ....

Jeg mener at det Janne Friis, og alle hende kollegaer, der skal tage ansvar og sige fra....altså vise, at de samlet, som fagområde, har magten til skabe sig en autoritet, overfor politikerne, og i samfundet..
- I stedet for, at forvente at forsamlingen på christiansborg, har kendskab, eller forståelse for de dagligdags problematiker der findes udenfor osteklokken... De ved ikke hvad der foregår medmindre det kommer i tv, eller er omtalt i aviserne.... Det er ikke deres skyld, men sådan fungere det bare.

- Jeg har sgu også svært ved at respektere fagfolk som se igennem fingere, med kritisable forhold, i f.eks. sundhedsektoren og ældreplejen... Jeg mener at vi alle har et ansvar for at bekæmpe uretfærdighed, når vi møder det.

- Desværre er der mange mennesker i dette land som kun får information om samfundet. via DR. og TV2. og venner.. og derfra skaber de deres stereotyp, af faggrupper...dvs. deres fordomme omkring personer der har det konkrete job.

Mit budskab til Janne Friis og til hendes kollegaere, er ganske kort:
Se på aktivisterne fra ungdomshuset, fjern volden, tilsæt gandhi, og tag magten tilbage... Så vil i få den autoritet som i og mange af os andre offentlige ansatte mangler....

Fred og frihed

G13 - 06.10.07