Læsetid: 6 min.

Guldbrandsen på guldvægten

OK - men ikke uden fejl... Sådan lyder i kort form den dom, som en særlig undersøgelsesgruppe nedsat af Journalistforbundet i samarbejde med Syddansk Universitet har udarbejdet om den omstridte tv-dokumentar 'Den hemmelige krig'
16. august 2007

OK - men ikke uden fejl... Sådan lyder i kort form den dom, som en særlig undersøgelsesgruppe nedsat af Journalistforbundet i samarbejde med Syddansk Universitet har udarbejdet om den omstridte tv-dokumentar 'Den hemmelige krig'

"I forhold til hovedpåstandene må det konkluderes, at filmen - om ikke undtagelsesfrit - lever op til de standarder for dokumentation, der gælder for journalistiske produkter af denne type."

"Regeringen og regeringspartiernes spin mod filmen var effektivt og fik flyttet fokus fra indhold til form. Selv om spinnet efterfølgende viste sig at være forkert på en række områder, skabte dette ikke nævneværdig kritik i medierne af regeringen."

Det skriver den undersøgelsesgruppe, som Journalistforbundet for fem måneder siden nedsatte i samarbejde med Syddansk Universitet for at vurdere tv-dokumentaren Den hemmelige krig (DHK), som journalisterne Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen stod bag.

Undersøgelsesgruppens fem medlemmer, som mestendels kommer fra universitetsverdenen, er enige om deres konklusion, men understreger, at de alene har set deres opgave som "at vurdere, om den dokumentation, som leveres i DHK, lever op til de standarder vedrørende korrekte oplysninger, der kan forventes i en dokumentarfilm af denne type - ikke om filmen har ret i sine påstande eller ej."

1. Regeringen tilbageholdt oplysninger

Undersøgelsesgruppen finder det journalistisk dokumenteret, at regeringen ikke fortalte Folketinget alt, hvad den vidste om amerikanernes behandling af fanger

Når den danske regering gentagne gange under og ikke mindst efter krigsindsatsen i Afghanistan i første halvår af 2002 forsikrede Folketinget om, at den da gik ud fra, at USA ville behandle fanger humant og efter principperne i Genèvekonventionen, var det ikke udtømmende.

Således undlod regeringen at oplyse, at den amerikanske regering havde taget et vigtigt forbehold, bl.a. i et memo fra præsident Bush den 7. februar 2002, nemlig at Genèvekonventionens principper kun ville blive fulgt "i det omfang det er passende og foreneligt med militær nødvendighed".

Det er især den manglende information af Folketinget om Bushs markante forbehold, som fik lektor i forfatningsret Jens Elo Rytter til i DHK at karakterisere regeringens information som en "vildledning" af Folketinget.

Kritisabelt forhold

Ligeledes mente professor i folkeret Frederik Harhoff i DHK, at regeringens og statsministerens gentagne oplysning til Folketinget om, at fangerne blev behandlet i overensstemmelse med den 3. Genève-konvention var urigtige, og at regeringen derfor, da den blev opmærksom på, at Folketingets forudsætninger for at have sagt ja til dansk krigsdeltagelse ikke holdt (nemlig at Genèvekonventionen blev overholdt), var forpligtet til at spørge Folketinget, om Danmark skulle fortsætte med at deltage i krigen i Afghanistan.

Undersøgelsesgruppen finder på den baggrund, at det "må anses for at være tilstrækkelig journalistisk dokumentation for, at der er tale om et kritisabelt forhold, som bør bringes til offentlighedens kendskab."

Om Jens Elo Rytters vurdering af, at den manglende information måtte kunne bære en rigsretssag mod statsministeren, finder undersøgelsesgruppen dog, at når "der rejses en så alvorlig anklage, havde det været ønskeligt, om instruktøren havde undersøgt, om der blandt juridiske eksperter er enighed om denne vurdering og i filmen gengivet, hvorvidt det er tilfældet."

2. Tolkens anklager dårligt håndteret

Undersøgelsesgruppen findet det journalistisk dokumenteret, at forsvarets håndtering af oplysninger fra en dansk tolk bør underkastes kritisk granskning

Den såkaldte tolkesag blev først offentligt kendt i juni 2004, fordi en dansk tolk anlagde en arbejdsskadesag mod forsvaret angiveligt efter at have overværet tortur af fanger, da han i nogle uger i januar-februar 2002 var udlånt til amerikanerne.

Undersøgelsesgruppen skriver, at "hvis tolkens påstande om amerikanske overgreb står til troende, vidste det danske forsvar meget tidligt, at USA ikke overholdt Genève-konventionerne i Afghanistan, nemlig allerede i februar/marts 2002."

Kritisk granskning

På grund af, hvad Forsvarsministeriet senere i en redegørelse fra december 2006 har kaldt "en intern fejl", nåede tolkens anklager først langt senere op i systemet, og regeringen blev således tidligst gjort bekendt med tolkens anklager den 6. juni 2004.

Selv om en efterfølgende auditørundersøgelse ikke kunne bekræfte tolkens påstande, finder undersøgelsesgruppen dog, at DHK "på den baggrund (må) siges at fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at forsvarets håndtering af tolkens oplysninger har været af en sådan art, at den bør påkalde sig offentlighedens opmærksomhed og underkastes kritisk granskning."

3. Fanger blev ukorrekt behandlet

Undersøgelsesgruppen finder det tilstrækkeligt journalistisk dokumenteret, at tilbageholdte afghanere, som danske soldater overlod til amerikanerne, ikke blev korrekt behandlet

"Det danske forsvar og den danske regering har ikke ønsket at undersøge og dermed vide, hvad der skete med de afghanere, som danske soldater tilbageholdt i Afghanistan, når de var blevet overdraget i amerikansk varetægt."

Dette indikeres ifølge undersøgelsesgruppen i DHK, og den samme afvisende holdning har gjaldt for de rapporter om fangemishandlinger, som Amnesty International og Human Rights Watch udfærdigede, heriblandt én om netop den behandling, som 31 afghanere havde været udsat for, efter at danske soldater havde overladt dem til amerikanerne.

"Tværtimod", skriver undersøgelsesgruppen, "har det danske forsvar destrueret alt det bevismateriale, der kunne være med til at dokumentere, om afghanere tilbageholdt af danske soldater efterfølgende havde været udsat for mishandling af amerikanerne eller overført til Guantánamo - ifølge forsvarschefen, fordi det ikke var blevet betragtet som vigtigt at bevare fangelisterne."

"På denne baggrund", konkluderer undersøgelsesgruppen, har DHK "fremlagt tilstrækkelig journalistisk dokumentation for, at afghanere tilbageholdt af danske soldater sandsynligvis har været behandlet i strid med Genève-konventionerne, da de senere blev overladt i amerikansk varetægt". Sammen med forsvarets tilsyneladende mangel på interesse i foråret 2002 eller senere for at undersøge, hvad der skete med de tilbageholdte, bør det "påkalde sig offentlig opmærksomhed."

4. Tvivl om fangeoverladelser

Undersøgelsesgruppen finder, at DHK fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation til at betvivle, at danske soldater kun i to tilfælde overlod fanger til amerikanerne

På baggrund af Den hemmelige krigs interview med to amerikanske forhørsledere Hogan og Herman finder undersøgelsesgruppen det godgjort, at "filmen (har) fremlagt tilstrækkelig journalistisk dokumentation til at betvivle, at de danske soldater alene overdrog fanger i amerikanernes varetægt to gange."

Det er Hogan, der i DHK citeres for udtalelsen: "The unique Danish flag might have been seen in the prison camp bringing in prisoners five, six times."

Altså at soldater med det genkendelige danske flag på skulderen har indbragt fanger fem-seks gange.

5. Tortur og Guantánamo?

Undersøgelsesgruppen finder det sandsynliggjort, at fanger taget af danske soldater kan være blevet udsat for tortur og/eller overført til Guntánamo-lejren på Cuba.

DHK fremlægger ifølge undersøgelsesgruppen "tilstrækkelig journalistisk dokumentation" for, at fanger i amerikansk varetægt blev udsat for tortur, og at fanger blev overført fra Afghanistan til Guantánamo. Spørgsmålet er så, om det også har været tilfældet for et antal fanger, som danske soldater har overladt til amerikanerne?

Det mener undersøgelsesgruppen ikke er lykkedes for DHK at dokumentere. Godt nok har Guldbrandsen bedt om aktindsigt i forsvarets register over fanger fra Afghanistan, men fangeregistret eksisterer ikke mere.

Problematisk

På den baggrund vurderer undersøgelsesgruppen, at "påstanden om, at personer tilbageholdt af danske soldater efterfølgende blev udsat for tortur i amerikansk varetægt og/eller overført til Guantánamo, er den af filmens hovedpåstande, der belægges med svagest dokumentation."

Derfor "undrer" undersøgelsesgruppen sig over, at DHK både i sin indledning og sin afslutning gør netop dette spørgsmål til den væsentligste baggrund for Jens Elo Rytters udsagn om en rigsretssag. Dette finder undersøgelsesgruppen "problematisk".

6. Fokus flyttes fra indhold

Undersøgelsesgruppen vurderer, at regeringens 'spin mod filmen' fik flyttet offentlighedens fokus fra anklagen om regeringens vildledning af Folketinget til spørgsmålet om DR's troværdighed.

Bar alle de danske specialsoldater Dannebrogsflag på skulderen, eller gjorde kun nogle af dem? Var Enhedslistens Frank Aaen en slags hemmelig konsulent på DHK?

Ifølge undersøgelsesgruppen igangsatte regeringen hurtigt en "offensiv" mod DHK med bl.a. "en klassisk afledningsstrategi", hvor der effektivt blev sået tvivl om hele filmens lødighed ved at anfægte et par detaljer, der skal tjene til at vise, at filmens instruktør ikke aner, hvad han har med at gøre.

Også Nyhedsavisen engagerede sig voldsomt med en lang række artikler, der angiveligt påviste fejl og og stribevis af manipulationer i DHK.

"Selv om spinnet efterfølgende viste sig at være forkert på en række områder, skabte dette ikke nævneværdig kritik i medierne af regeringen," vurderer undersøgelsesgruppen, der på den baggrund karakteriserer regeringens og regeringspartiernes spin mod filmen som kort og godt "effektivt".

"På den baggrund må man konkludere, at regeringen vandt spinnet om DHK," som undersøgelsesgruppen noterer.

Serie

Seneste artikler

  • Film skal undersøges

    6. november 2007
    Først Irakkrigen og CIA-flyvninger og nu også Afghanistan. Ny Alliance vil tvinge regeringen til en række undersøgelser af, om den selv har handlet korrekt. Partileder Naser Khader sagde i går, at påstandene i dokumentarfilmen 'Den Hemmelige Krig' bør undersøges...
  • Når politik, journalistik, ret og krig mixes

    30. august 2007
    Debatten om 'Den hemmelige krig' er en erstatningsdiskussion
  • "Den hemmelige krig" er stærkt manipulerende

    17. august 2007
    Guldbrandsen selv følte sig fuldt og helt renset i går, men reelt falder hans groveste påstande fra hinanden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er der ikke en journalist - fra Information - der vil forklare hvad følgende citat betyder

"Undersøgelsesgruppen finder det journalistisk dokumenteret"

Finders der en speciel form for journalistisk dokumentation, og hvis ja, hvordan adskiller den sig fra andre former for dokumentation.

Gælder der andre sandhedskriterier for denne ?

Jeg har et spørgsmål mere:

"I forhold til hovedpåstandene må det konkluderes, at filmen - om ikke undtagelsesfrit - lever op til de standarder for dokumentation, der gælder for journalistiske produkter af denne type"

Hvad menes der med "produker af denne type" ? Og hvad er det for en "standard", der tales om - findes den på tryk et sted ?