Baggrund
Læsetid: 5 min.

Investorer og iværksættere satser på ren teknologi

Risikovillige fonde ser et stort markedspotentiale i innovative virksomheder, der forsker og udvikler energibevarende teknologi og vedvarende energi. Men investorer behersker deres entusiasme
En forskergruppe i Massachusetts har i over tre år forsket i en teknologi, som ville kunne udvikle brint af sollys og vand ved hjælp af en nanodrevet fotokatalyse. »Hvis det lykkes, vil vi stå på tærsklen til en brintøkonomi, hvor brintbrændsel til biler koster mindre end benzin. Om 10 år er det muligt, at bilejere vil have solkraft- og vandsystemer på deres hustage, hvorfra de dagligt kan tappe brintbrændsel. Det kan blive revolutionært,« siger G. Bickley Stevens II fra investeringsselskabet Ardour Capital.

En forskergruppe i Massachusetts har i over tre år forsket i en teknologi, som ville kunne udvikle brint af sollys og vand ved hjælp af en nanodrevet fotokatalyse. »Hvis det lykkes, vil vi stå på tærsklen til en brintøkonomi, hvor brintbrændsel til biler koster mindre end benzin. Om 10 år er det muligt, at bilejere vil have solkraft- og vandsystemer på deres hustage, hvorfra de dagligt kan tappe brintbrændsel. Det kan blive revolutionært,« siger G. Bickley Stevens II fra investeringsselskabet Ardour Capital.

Reed Saxon

Indland
2. august 2007

BOSTON - I USA's grønne erhvervssektor venter alle på, at den verdensberømte amerikanske iværksætterånd og risikovillige investorer med store kapitalsummer kaster sig ud i et erhvervseventyr, der kan få udviklingen af bioteknologien i 1980'erne og internetøkonomien i 1990'erne til at blegne.

Denne gang er udfordringens karakter svimlende. Opgaven går ud på at udvikle ny og ren energiteknologi, som kan skære dybt i industrisamfundets udledning af drivhusgasser uden at rokke ved grundpillerne i den kapitalistiske vækstøkonomi.

Amerikansk økonomi har to fortrin, som intet andet land eller kontinent kan tilbyde: På den ene side offentlige og private forskningsinstitutioner og på den anden side en iværksætterkultur, der fik sin store dåb i 1980'erne og 1990'erne. Sidstnævnte kendes også under navnet venture capitalists eller risikovillige investorer.

"Set fra de risikovillige kapitalisters side er ren energiteknologi lige nu én af de mest lovende og profitable sektorer at investere i. Det er virkelig ved at blive hot," siger Robert Pratt, vicedirektør i Heny P. Kendall Foundation - en fond i Boston, der specialiserer sig i at uddele legater til klimaprojekter.

Pratt fortsætter: "Det skønnes, at risikovillige investorer årligt pumper mellem to og fire mia. dollar ind i nye grønne virksomheder. Folk sidder nu og venter på et gennembrud inden for solkraft, nye batterier eller energibevaring - i mindre omfang i vindbranchen."

Alle øjne er rettet mod de to kraftcentre:

Silicon Valley i San Francisco-området og Boston i det nordøstlige USA. Silicon Valley var primus motor i de teknologiske gennembrud, som førte til internettet og webbet og de hermed forbundne økonomiske fremskridt. Samme førende rolle havde virksomheder og universiteter i Boston-området inden for udviklingen af den bioteknologiske industri.

Information har bedt to private investorer med speciale i ren teknologi i Boston om at vurdere innovations- og markedspotentialet for ren energiteknologi.

"Set fra en privat investors synspunkt er potentialet enormt," siger Willy Osborne, administrerende direktør i investeringsfonden Massachusetts Green Energy Fund.

"Man kan bare forestille sig, at forskere finder en billig måde at omdanne affaldsprodukter til brændsel, og de får patent på processen. Markedet ville være kolossalt stort. Hvis en risikovillig investor fatter interesse for projektet i en tidlig fase og satser penge på at få det fra forskningsfasen til udviklings- og produktfasen og kommercialiseret, kan der tjenes enorme summer."

Langtids-investering

Men Osborne indskærper, at det desværre ikke er helt så simpelt.

"Da internettet og den bioteknologiske branche startede, gik der relativt kort tid mellem opfindelsen af et nyt produkt og kommercialisering. Man lancerede produktet en dag og den næste var der en mio. kunder."

"I den grønne sektor kan der gå årevis - nogle gange 10-15 år - inden en risikovillig investor begynder at tjene pengene hjem. Det er de færreste, der har nok kapital til at vente. Sagt på en anden måde: Den risikovillige kapital søger derhen, hvor muligheden for et hurtigt og højt afkast er bedst," siger Osborne.

Han understreger, at investorers tålmodighed er afhængig af udsigten til et stort markedspotentiale.

"Hvis det tager fem år at opbygge et selskab med en ny energiteknologi og den årlige omsætning skønnes at blive 100 mio. dollar, vil ingen være fristet til at skyde kapital ind. Hvis omsætningen derimod skønnes at blive 10 mia. dollar, er flere villige til at væbne sig med tålmodighed. Det er med andre ord en kæmpe udfordring at få denne model til at fungere for udviklingen af alternative og vedvarende energikilder. Dermed ikke sagt, at det er umuligt."

G. Bickley Stevens II fra investeringsbanken Ardour Capital Investments i New York er ikke i tvivl om, at den grønne teknologisektor har potentialet til at blive "én af de største investeringsmarkeder i verden".

"Ingen af os ved, hvordan det ender. Men for mig at se er mulighederne for at tjene penge enorme."

Ardour Capital har lagt uspecificerede kapitalsummer i flere virksomheder i Boston-området. Det ene er det bioteknologiske firma Metabolix i Cambridge, Massachusetts, der snart begynder at masseproducere plastik af majs, som kan nedbrydes ved en biologisk proces i løbet af to måneder. Normalt fremstilles plastik af petroleum og kan ikke nedbrydes. 10 procent af USA's årlige olieforbrug anvendes til plastikproduktion.

Investeringsbanken har også investeret i Nanoptek Corp. i Maynard, Massachusetts, der i over tre år har forsket i en teknologi, som ville kunne udvikle brint af sollys og vand ved hjælp af en nano-drevet fotokatalyse.

"Hvis det lykkes, vil vi stå på tærsklen til en brintøkonomi, hvor brintbrændsel til biler koster mindre end benzin. Om 10 år er det muligt at bilejere vil have solkraft- og vandsystemer på deres hustage, hvorfra de dagligt kan tappe brintbrændsel. Det kan blive revolutionerende," siger manageren i Ardour Capital.

Men ligesom Osborne holder Stevens entusiasmen tilbage.

"De fleste risikovillige investorer foretrækker lige nu at skyde kapital ind i teknologiselskaber på et senere tidspunkt i udviklingsfasen, ikke i opstartsfasen. Kun de meget store investeringsfonde tør satse kapital i en virksomheds tidlige fase," siger han.

USA kan klare opgaven

Begge investorer er enige om, at Boston og Silicon Valley på USA's vestkyst sidder inde med den største ekspertise og mest kapital til at tage den globale førertrøje på i den nye rene energisektor.

"Det er rigtigt, at den grønne branche i Europa nyder stor fordel af subsidier og har gode universiteter og forskningsinstitutioner. Og Asien besidder iværksætterånd og kapital. Men i USA er vi foran teknologisk, og vi har bygget en virksomhedskultur, der er bedre egnet til at sætte en hel ny branche i gang," mener Osborne.

Bickley Stevens peger til gengæld på en fundamental amerikansk svaghed.

"George W. Bush er den værste præsident i vort lands historie. Det er fantastisk, at regeringen ikke forstår alvoren ved klimaændringerne og ikke satser stort på udvikling af ny teknologi og nye vedvarende energikilder. USA har jo alle forudsætninger for at klare opgaven. Kun på delstatsniveau er der begyndt at ske noget," siger investeringsmanageren.

I Silicon Valley og Boston-regionen har en kombination af advokatfirmaer, risikovillige kapitalfonde, universiteter og forskningscentre og relativt små virksomheder gennem flere årtier udviklet en enestående ekspertise, der kan blive stillet til rådighed for kommercialisering af ny energiteknologi.

I Bostons nærområde findes snesevis af universiteter. Gennemsnitligt læser 250.000 studerende der. Til de store forskningsuniversiteter hører M.I.T., Harvard, Tufts, Boston College, University of Massachusetts og Northeastern University.

"Alle seks læreanstalter driver betydelig forskning inden for alternativ og vedvarende energi," fortæller Willy Osborne.

Hans fond, Green Energy Fund, har allerede finansieret seks forskningsprojekter i udvikling af ren brændsel. Vi overvåger 300 forskellige projekter inden for sol, vind, biobrændsel, havenergi og brændselsceller. Alle disse projekter finansieres af private fonde og af stats- og forbundsregeringen."

"Vi går ganske enkelt rundt på universiterne og taler direkte med studerende og professorer om deres projekter. Når og hvis de er modne til at blive finansieret, stiller vi kapital til rådighed og hjælper dem med at starte en virksomhed," fortæller Osborne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her