Læsetid: 4 min.

Kampen om læreruddannelsen ruller igen

Allerede før den seneste reform af læreruddannelsen reelt har set dagens lys, var der i sidste uge igen snak om en universitær læreruddannelse. Mens såvel lærerstuderende som seminarielærere efterlyser ro omkring uddannelsen, mener dekan Lars-Henrik Schmidt fra Aarhus Universitet, at der skal tænkes helt nyt
Indland
13. august 2007

På tre år er optaget på landets lærerseminarier faldet med hele 1.279 studerende, svarende til lidt over 30 procent.

Den udvikling skal vendes, og det gøres bedst på landets universiteter, meldte Aarhus Universitet ud i sidste uge.

Men forslaget om en læreruddannelse på universitetsniveau får en kølig modtagelse fra såvel lærerstuderende som seminarielærere.

"Udviklingen skal naturligvis vendes, for lærerjobbet er vitalt for det danske samfund. Men at få læreruddannelsen på ret kurs igen, kræver ikke flere læreruddannelser, men at få skabt ro om den ny læreruddannelse, som blev vedtaget ved lov sidste år og er trådt i kraft i denne måned. Uddannelsen skal have tid og fokuserede ressourcer til at udvikle sig," skriver Jette Schmidt, formand for seminarielærerne i Dansk Magisterforening, i et debatindlæg til Information.

Og den holdning går igen hos de lærerstuderendes organisation.

"Den lave søgning til og det store frafald på læreruddannelsen er et meget alvorligt problem, som der skal tages hånd om omgående, men at udbyde en læreruddannelse på universitetet er ikke måden at gøre det på," siger formand for De Lærerstuderendes Landskreds, Kresten Bang Heinfelt.

Ro eller handling

Uddannelses- og udviklingsleder på Skive Lærerseminarium, Andreas Rasch-Christensen, arbejder i øjeblikket på en ph.d.-afhandling ved CVU Midt-Vest, der handler om, hvordan man kvalificerer læreruddannelsen.

Han mener ligesom lærere og studerende, at tiden er inde til at slå koldt vand i blodet:

"Den nye læreruddannelse starter lige nu. Det ville være politisk underlødigt at lave den om. Jeg synes faktisk også, at det er forskningsmæssigt underlødigt at signalere, at man vil lave en uddannelse om, inden man har afdækket dens konsekvenser."

Læreruddannelsen er blevet ændret tre gange på blot 13 år og det har skadet uddannelsens renommé mere, end det har gavnet, mener Andreas Rasch-Christensen:

"Problemet med at foretage så mange ændringer er, at det signalerer usikkerhed. De potentielle ansøgere til lærerseminarierne gider ikke søge en uddannelse, som af politikere og medier hele tiden betegnes som utilstrækkelig. Og hvorfor skulle de også det? Der er masser af andre muligheder?"

Lars-Henrik Schmidt, dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der for nylig fusionerede med Aarhus Universitet kan sagtens forstå, at seminarierne efterlyser ro - men han mener ikke, at de skal have det:

"Jeg forstår det godt, og det er også uretfærdigt, at de ikke får lov til at vise, hvad duer til. Men vi har konkluderet, at det er ligegyldigt, hvad de viser sig at kunne, for det er slet ikke den vej, vi skal med fremtidens læreruddannelser," siger Lars-Henrik Schmidt, som mener, at seminarieuddannelsen er for ensporet mod lærerjobbet og derfor ikke tiltaler de unge:

"På universitetet kan vi sikre fleksibiliteten. Læreruddannelsen er i dag et lukket rum. Man burde i stedet lave det til et åbent rum, hvor man havde mulighed for på et tidspunkt i sit liv at undervise på et andet niveau end lige folkeskoleniveau."

Derfor mener Lars Henrik-Schmidt, at seminarieuddannelsen er forældet: "Det er direkte uetisk at køre videre med seminarieuddannelserne. Den måde, seminarierne er organiseret på, er ikke bestemt af faglige overvejelser, men af lokalpolitiske hensyn, så som at man skal kunne cykle derhen. I dag er læreruddannelsen en videnstung uddannelse - og den kan ikke være båret af, om man kan køre på cykel til den." Som modpol til de uattraktive seminarier i lokalområdet står universiteterne i storbyerne:

"Når vi er bedre til at uddanne lærere, så er det ganske enkelt fordi, vi er et universitet, der kan sige 'her er vi'. Det afgørende er ikke, hvordan vi kommer ud til jer. I kan komme her. Det er den arrogance, der er universitets arrogance," siger Lars-Henrik Schmidt.

Forbilledet fra Europa

Netop det lokale er meget centralt i den nye seminariereform, hvor der blandt andet kommer mere fokus på praktikken ude på folkeskolerne. Og det er netop tilknytningen til de lokale folkeskoler, som er i fare, hvis uddannelsen ender på universitetet, mener Andreas Rasch-Christensen:

"Den nye læreruddannelse går langt i forhold til at skabe en bedre tilknytning til praksis ude på folkeskolerne, og det er helt afgørende for uddannelsen af gode undervisere. På universiteterne er jeg bange for, at den tilknytning vil gå tabt."

Idéen om at uddanne skolelærere på universitetet er hentet fra udlandet. I langt de fleste lande ligger læreruddannelsen på universiteterne, men ifølge Andreas Rasch-Christensen har man i de fleste tilfælde mistet kontakten til folkeskolerne. En af de eneste undtagelser er Finland.

"Finland trækkes ofte frem som succeshistorie af fortalere for at placere læreruddannelsen på universitetet. Det, man bare glemmer, er, at der reelt set er 49 universitetsafdelinger, så de kan placere uddannelsen tæt på praksis. Det kan vi ikke med den universitetsstruktur, vi har i Danmark," siger han.

Lars-Henrik Schmidt mener, at de studerende bare skal vænne sig til at rejse:

"Som studerende kan man ikke forvente at skulle i praktik henne om hjørnet. Jeg mener, at det er helt fint, at man letter røven. Det er i grundet det samme igen. Vi kan ikke lade transporthensyn styre vores uddannelsespolitik. Det er det for vigtigt til," sier Lars Henrik-Schmidt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her