Læsetid: 3 min.

Kina sidder på vores vitaminer

Kina producerer 80 procent af verdens C-vitaminer og sidder på en stadig større del af verdensmarkedet for vitaminer og medicinalvarer. Med noget nær kinesisk monopol på enkelte varer er omverdenen sårbar over for manglende udbud og stigende priser, mens stadig flere sager stiller spørgsmål ved produkternes helbredsrisiko
16. august 2007

BEIJING - Produkter fra Kina har i lang tid været forbundet med billige priser. Inden for den sidste tid er kinesiske varer dog også blevet beskyldt for at udgøre en helbredsfare. Men samtidig med kritikken af landets sikkerhedsstandarder og potentielt livsfarlige madvarer og medicin vokser, er det også blevet endnu mere tydeligt, hvor svært det vil være at fravælge kinesiske varer. Omverdenen er gjort sårbar, da kinesiske virksomheder i flere tilfælde har næsten monopol på fundamentale produkter - og derved også kontrollerer prisen.

Kinesiske firmaer har på under et årti sat sig på 80 procent af verdensmarkedet for C-vitaminer, eller ascorbinsyre, der bruges som et konserveringsmiddel og ernæringsberigende præparat i tusindvis af madvarer.

En tredjedel af verdens A-vitaminer kommer også fra Kina.

Samtidig har landets medicinalindustri overtaget store dele af markedet for produktion af antibiotikum, smertestillende midler og enzymer: Kina fremstiller 70 procent af verdens penicillin, 50 procent af alle aspiriner og 35 procent af acetaminophen, kendt under navnet Paracetamol.

Udviklingen er ingen tilfældighed. Kinesiske firmaer har længe forsøgt at sætte konkurrenter for porten inden for tilsætningsstoffer og medicin ved at tilbyde langt billigere priser.

"De har praktisk talt erobret det hele, uden særligt mange har lagt mærke til det," sagde Leo Hepner, en konsulent inden for lægemidler og tilsætningsstoffer, for nylig.

"Det ville placere os i en vanskelig situation, hvis de eksempelvis stoppede med at producere det."

Eller hvis de skruer prisen i vejret. Ifølge Hepner betød den kinesiske produktion af C-vitaminer et næsten fem-foldigt prisfald inden for de sidste 10 år. Ingen vestlige producenter kunne konkurrere og faldt fra. Men i år har kinesiske firmaer skruet ned for produktionen, og eksporterer omkring 14 procent mindre end sidste år, med det resultat at prisen på kort tid er steget med hele 200 procent.

På overfladen lader årsagen til den nedsatte produktion til at være, at producenter har været nød til at producere mindre for at begrænse deres udslip af spildevand. En konsekvens af Beijings forsøg på at håndhæve nye miljøstramninger.

Men samtidig er fire af de største kinesiske producenter af C-vitaminer blevet sagsøgt i USA for brud på monopollovgivningen. Søgsmålet hævder, at de indbyrdes har indgået en aftale om kontrol af kvantiteten af eksport for at opnå 'stigende eksportpriser'.

Den pludselige mangel og prisstigningen sætter en bekymrende streg under verdens voksende afhængighed af kinesisk import.

Farlige produkter

Samtidig har udviklingen fået en ny dimension i lyset af de medicinskandaler, som kinesiske produkter har forårsaget rundt om i verden.

I år dukkede kosttilskud forurenet med bly op i amerikanske supermarkeder. Og A-vitaminer fra Kina, inficeret med farlige bakterier, var tæt på at blive blandet i europæisk babymad. I Kina har farlig antibiotika, vacciner og immunstyrkende medicin ødelagt helbredet i stedet for at forbedre det.

"Fordi Kina er et udviklingsland, begyndte vi arbejdet med at overvåge madvarer og medicin sent (...) Derfor er der ikke grundlag for at være optimistisk omkring medicin og fødevaresikkerheden," hed det for nylig fra Yan Jiangying, en talsmand fra den nationale styrelse for medicin og fødevarer, i en skræmmende ærlig kommentar.

Vogtere ikke neutrale

Regeringen har skruet op for antallet af medicinalvareinspektioner. Men folkene, der er sat til at kontrollere, er sjældent neutrale vogtere af befolkningens helbred. Ofte beskytter embedsmænd firmaer mod straf af hensyn til deres områdes økonomiske interesser - og deres egne. Først så sent som i april gav centralregeringen embedsmænd besked på at give afkald på deres økonomiske interesser i medicinalvareproducenter.

Medicinalstyrelsen indrømmer, at den ikke har nok personale til at udføre en ordentlig kontrol af medicinproduktionen. Problemet forstørres af de enorme produktionsskalaer. Omkring 150.000 nye lægemidler blev godkendt fra 1998-2005. Og det skete foruroligende nok i løbet af Zheng Xiaoyus tid som leder af medicinstyrelsen - han blev henrettet sidste måned for at have modtaget 832.000 dollar i bestikkelse for at tillade farlig medicin adgang til markedet. Et af de produkter, han godkendte, et antibiotikum, nåede at dræbe mindst 10 patienter sidste år, inden det blev forbudt.

Fortsat korruption

For at komme korruptionen til livs vil medicinalstyrelsen begrænse det chefpersonales embedsperiode, forbyde embedsmænd i at deltage i banketter arrangeret af medicinalfirmaer og modtage pengegaver.

"På kort sig vil de tiltag sætte en stopper for godkendelsen af nye medicinalvarer, der ikke lever op til standarden," finder Hou Dakun, fra det farmaceutiske konsulentfirma KevinKing i Beijing. "Men medicinfirmaernes kamp for at få deres varer godkendt er fortsat en stor motivation for dem til at bestikke embedsmænd eller at søge andre illegale strategier."

Effekten af den udvikling vil i større grad blive følt uden for Kinas grænser i takt med, at udlandet bliver stadig mere afhængig af den kinesiske produktion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu