Læsetid: 4 min.

'Vi kører lige til grænsen'

Det er ikke nemt at være Thor Pedersen. Finansministeren fik skældud både for at bruge for mange penge og for at bruge for få, da han med vanlig kækhed fremlagde regeringens finanslovsforslag i denne uge
Indland
1. september 2007

Knapt var blækket tørt på regeringens forslag til en finanslov for 2008, før statsministerens foretrukne regnedreng var under beskydning fra samme statsministers tidligere departementschef.

Thor Pedersens 569 nytrykte sider statsbudget var lidt for velegnede til at fyre op under økonomien med, mente Nils Bernstein, som nu er nationalbankdirektør:

"Regeringens finanslov øger risikoen for en skadelig overophedning af økonomien. Det er min opfattelse," slog Bernstein fast i Børsen.

Under præsentationen af finanslovsforslaget havde Thor Pedersen ellers forsøgt at give indtryk af at være på god fod med netop Nils Bernstein:

"Alle de penge, jeg nævner, er nye penge. Jeg har lavet en aftale med nationalbankdirektøren om, at vi kan få alt i nye sedler," svarede finansministeren ifølge Information de nævenyttige journalister, som ville vide, om der nu også var nye penge at finde blandt finanslovens mange milliarder - eller om det bare var talgøglerne i finansministeriet, som drev gæk med dem. Hvor pressekorpset kan have fået den idé, er ikke til at vide, men Enhedslistens Frank Aaen er et godt bud: "Thor Pedersen bruger matadorpenge. Regeringens flødeskumsord om støtte til velfærden kommer heller ikke til udtryk i antallet af offentligt ansatte. Vi får færre, ikke flere hænder til velfærden under denne regering," sagde han ifølge Politiken.

Håndmangel

I det hele taget er offentlige hænder - og især mangel på samme - noget, der virkelig optager stort set alle de politikere, der ikke sidder i regering.

"Det vil blive et krav fra os, at de lavestlønnede skal have nogle penge til lønstigninger, for det handler om at sikre arbejdskraft, så vi har personale til, at vore ældre kan få rigtig mad og blive vendt, når de ligger i sengen," sagde Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, til Politiken.

En bekymring, han delte med skatteletterne i Ny Alliance, hvor medstifter Anders Samuelsen tilsyneladende øjnede en mulighed for at slå to fluer med et smæk: "Finansloven mangler svar på, hvor hænderne til bedre offentlig service skal komme fra. Vejen frem er en mere grundlæggende diskussion om skat," sagde han ifølge Jyllands-Posten.

Hos Ny Alliances gamle venner i de radikale udvidede man bekymringen om mangel på hænder til den private sektor, og finansordfører Morten Helveg Petersen formåede tillige at være endnu mere bekymret for økonomien end nationalbankdirektøren:

"Det er dybt uansvarligt, at man hælder så mange penge ud på toppen af en højkonjunktur, når man samtidig ikke gør noget som helst for at skaffe de hænder, som skal sikre, at virksomhederne ikke dagligt skal sige nej til or-drer. Det koster samfundet milliarder af kroner. I mine øjne er det her valgkampsøkonomi. Det er overbud, det er løfter om det ene og det andet, og det er benzin på et bål, som allerede brænder lystigt. Det her kan føre til stigende rente og deraf følgende problemer for boligejerne. Jeg frygter, at økonomien braser sammen," sagde han til Politiken.

Dermed lagde de radikale sig i kølvandet på ikke bare Nils Bernstein, men også adskillige bekymrede økonomer.

Jan Rose Skaksen, økonomisk vismand og professor på Handelshøjskolen i København, advarede på det kraftigste mod overmod - i og uden for Finansministeriet:

"Befolkningen og politikerne er en smule berusede af alle de penge, der kommer i statskassen. Der opstår fantastisk høje forventninger om, at nu skal der ske forbedringer på det ene og det andet punkt. Jeg havde hellere set, at man holdt igen med offentlige udgifter og med den del af skattepakken, der er en skattelettelse. Det bekymrer mig, at man ikke viser mere ansvarlighed," sagde vismanden til Ritzaus Bureau.

Også den tidligere overvismand og formand for Velfærdskommisionen, Torben M. Andersen, skosede regeringen for uansvarlighed. Vi kunne tage ved lære af svenskerne, som netop har ansat ham selv til at holde vagt over finanspolitikken, sagde Torben M. Andersen til Børsen. Også når det gælder gennemsigtighed, kan finansministeren passende spejde over sundet efter inspiration, understregede Torben M. Andersen.

Grøn kritik fra de røde

Det kan der da også være god brug for, hvis man skal tro en række eksperter, som torsdag i Information klagede over, at Finansloven efterhånden er blevet temmelig indviklet.

Faktisk er den blevet "en gigantisk bog, som ingen kan forstå," som Niels-Henrik Topp, lektor i offentlig økonomi ved Københavns universitet, udtrykte det. Økonomiprofessor Bent Greve fra RUC uddybede:

"Man fremlægger forskellige tidshorisonter på samme tid. Så mange milliarder over fire år og så mange milliarder over 10 år. Det gør det meget sværere at gennemskue, hvor store de økonomiske løft egentlig er."

Trods uigennemskueligheden mente Socialdemokraternes energiord-fører, Kim Mortensen, dog at have gennemskuet finanslovsforslaget på i hvert fald ét punkt - der er ikke en krone til grøn teknologi:

"Finanslovsforlaget er udtryk for, at der er mange ord i regeringens energipolitik, som blandt andet udfyldes ved, at de inviterer hele verden til Grønland for at vise, hvor slemt det står til med klimaforandringer. Men man vil ikke aktivt investere penge i at gøre noget ved det i Danmark," sagde han til Børsen.

Således blev Thor Pedersen og hans finanslovsforslag altså gjort ansvarlig for såvel et overophedet klima som en overophedet økonomi. Men i hvert fald når det gjaldt det sidste, havde regeringens taljonglør ifølge Politiken et klart svar:

"Vi kører lige til grænsen. Men vi mener selv, vi går dertil, hvor det er sikkert."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

hr. Hetz vil nu forlange, at samfundet skal gå ved håndkraft.

Ikke ilde set fra et miljøsynspunkt.

hr. Hetz, prøv en psykiater