Læsetid 3 min.

'Krigen står som en sort plet'

Irak-krigen får stor indflydelse både for fremtidens danske og amerikanske udenrigspolitik, mener tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R). Han efterlyser samtidig en granskning af processen bag beslutningen om at gå i krig
Niels Helveg Petersen mener ikke, at Irak-krigen er et afsluttet kapital, selv om de danske landtropper nu er hjemme igen. Han er fortaler for, at man nedsætter en undersøgelseskommission, som skal se nærmere på processen bag beslutningen om at gå ind i krigen.

Niels Helveg Petersen mener ikke, at Irak-krigen er et afsluttet kapital, selv om de danske landtropper nu er hjemme igen. Han er fortaler for, at man nedsætter en undersøgelseskommission, som skal se nærmere på processen bag beslutningen om at gå ind i krigen.

Lars Skaaning
27. august 2007

Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) kritiserer, at man gik ind i Irak uden, at der stod en bred koalition bag.

Og han mener, at en sådan koalition kunne være skabt, hvis man havde vist lidt mere tålmodighed. Samtidig tror han, at krigen vil få langtrækkende konsekvenser for både amerikansk og dansk udenrigspolitik.

I sin vurdering af udgangspunktet for krigen, mener han, at den største fejl var på det mentale plan.

"Amerikanerne troede, at irakerne ville danse af glæde, når invasionsstyrkerne kom. Det har vist sig at være helt forrykt, og det samme gælder hele den neo-konservative forestilling om, at man kunne iværksætte en demokratisk dominoeffekt i hele Mellemøsten ved at gribe ind i Irak. Den tankegang er heldigvis brudt sammen, og jeg tror ikke, vi vil se den igen i amerikansk politik. Det er en af de få gode ting ved Irak-krigen," siger Niels Helveg Petersen.

Han forudser, at Irak kommer til at få stor indflydelse på USA's fremtidige udenrigspolitik.

"Man er kommet sig over alt det, der fulgte efter afslutningen på Den Kolde Krig, med USA som verdens eneste supermagt. Amerikanerne har nu lært, at blot og bar militær anvendelse i rigtig mange situationer faktisk ikke egner sig til at nå politiske mål. For demokrati vokser ikke ud af geværløb. Og det vil føre til større tilbageholdenhed fra amerikanske side over for at engagere deres tropper i sådan et eventyr. Det, tror jeg, vil få stor betydning for USA's rolle i verden," siger han.

Fortsat USA-samarbejde

Niels Helveg Petersen er heller ikke i tvivl om, at Irak-krigen vil få konsekvenser for den danske udenrigspolitik.

"Jeg tror, at Irak kommer til at stå som en sort plet, der husker på, at man får stillet de rigtige spørgsmål, inden man engagerer sig. At man får en tilbundsgående og ærlig diskussion om aktionen, før man kaster sig ud i det," siger han.

Men Niels Helveg Petersen mener ikke, at Irak-krigen skal stå til hinder for, at Danmark fortsat prioriterer samarbejdet med USA højt.

"Danmark skal stadig have et godt forhold til USA, men vi skal ikke stå på ét ben. Vi skal både være atlantiske og europæiske, og det kan sagtens kombineres. Så snart der kommer en ny præsident i USA, tror jeg også, hele Europas forhold til USA vil normaliseres."

Ikke bare den danske udenrigspolitik, men også den danske befolknings holdning til at engagere sig i internationale operationer er ifølge Niels Helveg Petersen blevet påvirket.

"Jeg tror, der vil være større folkelig modstand mod, at vi løser internationale opgaver end tidligere. Og jeg synes, det er forståeligt, at folk er mere skeptiske og vil være sikre på, hvad det er, vi går ind til," siger han.

En uge i februar '03

Niels Helveg Petersen mener ikke, at Irak-krigen er et afsluttet kapital, selv om de danske landtropper nu er hjemme igen.

Han er fortaler for, at man nedsætter en undersøgelseskommission, som skal se nærmere på processen bag beslutningen om at gå ind i krigen.

Særligt forløbet over en uge i februar 2003, lige inden beslutningen blev truffet, mener han er vigtigt at få klarlagt. Han fortæller, at EU's udenrigsministre skulle diskutere Irak på et møde om mandagen, og fredagen før var Udenrigspolitisk Nævn derfor samlet. Udenrigsministeren redegjorde her ifølge Niels Helveg Petersen for sin vurdering, og sagde at det var klart, at man fra dansk side ville arbejde for at få en enig indstilling på EU-udenrigsministrenes møde.

"Det lykkedes at nå til enighed, og da Udenrigspolitisk Nævn var samlet dagen efter, om tirsdagen, var der stor tilfredshed om erklæringen, som blandt andet hilste våbeninspektørernes arbejde velkomment. Men senere den uge er det så, at statsministeren sammen med syv andre europæiske regeringsledere offentliggør en artikel, der i og for sig siger det samme som den erklæring EU's udenrigsministre vedtog om mandagen - men uden at hilse våbeninspektørernes arbejde velkomment. Den del var faldet ud," fortæller Niels Helveg Petersen.

Han mener, at regeringsledernes erklæring meget vel kan have haft stor betydning, fordi Tony Blair, som på det tidspunkt besøgte præsident Bush på Camp David, med erklæringen i hånden kunne sige til Bush, at der var opbakning fra Europa.

"Hele det forløb har aldrig været genstand for nogen vurdering, og det, synes jeg, ville være meget interessant," siger Niels Helveg Petersen og tilføjer:

"Om ikke andet håber jeg, at der efter næste valg vil være politisk flertal for at tage hele den store tur med undersøgelseskommission. For hvordan kunne det gå til? Nævnet var enige og glade for de resultater, man havde nået, og så et par dage efter bliver det bare smidt i papirkurven."

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Vadmand

"Men vi har vel efterhånden alle forstået, at der ikke var masseødelæggelsesvåben dernede, og at USA og DK ikke havde FN-mandat til at gøre, hvad de gjorde?"

Ikke da, hvis man skal tro fx Martin Mikkelsens indlæg eller udtalelser fra Krarup og Søren Espersen. Men desværre er Information jo blevet en enlig Kassandra-skikkelse - I ved, hende fra Iliaden, hvis forbandelse var, at hendes - sande - ulykkesspådomme aldrig blev troet.

Og hvad pokker gør man ved det?

Brugerbillede for Per Vadmand

I betragtning af, at kritikken i den øvrige presse stort set er fraværende, er det måske ikke nogen dårlig idé, at Information tager sig af den.

Brugerbillede for Anonym

" ... senere den uge er det så, at statsministeren sammen med syv andre europæiske regeringsledere offentliggør en artikel ..."

Ja, nu er jeg med; men det havde jeg da fuldstændig glemt - og der er mildest talt ikke nogen (medier), der har forsøgt at genopfriske min hukommelse, hvad det angår - "Fogh skriver artikel sammen med Blair" ... jo, jo nu dæmrer det ... kan han ikke selv forklare, hvordan det foregik - pr. e-mail eller fax, f.eks., blev der læst korrektur, hvem fandt på overskriften osv.?

Brugerbillede for Tom W. Petersen
Tom W. Petersen

Det siges ofte, at man skal kunne tælle til 90, hvis man vil være sikker på flertal i Folketinget.
Men ved afstemningen om, hvorvidt Danmark skulle i krig med Irak, var 61 tilstrækkeligt i marts 2003.
Hvis de udeblevne medlemmer fra S, RV, SF og EL virkelig havde været imod Danmarks deltagelse i den krig, havde der været 81 stemmer imod. Det er 20 stemmer mere end tilhængerne præsterede.
Men de syntes måske ikke, at det var så vigtigt.
De vil dog næppe gøre som Søren Krarup, der 25. august indleder sin forvirrede apologi for krigen med: "Jeg var medlem af Folketinget i marts 2003 og stemte for Danmarks deltagelse i krigen i Irak med god samvittighed og overbevist sind."
Det er løgn. Pastoren var ikke til stede. Han lyver måske også med god samvittighed og overbevist sind.
Men hvad var det, der var vigtigere end den afstemning?

Brugerbillede for Per Vadmand

Drop nu den myte om "hvis de og de havde været til stede". Det er en fast aftale i Folketinget, at hvis medlemmer på den ene side har lovligt forfald, udebliver et tilsvarende antal medlemmer fra den anden side, så et forslag ikke falder, fordi et medlem bliver forkølet. De kalder det "clearing."

Hvis de pågældende medlemmeer fra venstre side var mødt op, var resultatet derfor blevet nøjagtigt det samme, nemlig at krigen var vedtaget med snævert flertal, bare med nogle flere stemmer til begge sider.

Noget helt andet er så, at man kan undre sig over, at så mange fandt andre ting vigtigere - men det ville altså ikke have ændret noget.