Fire boligforeninger i Aalborg følger nu eksemplet fra Brabrand Boligforening: Himmerlands Andelsboligforening formand, Peter Anker, oplyser, at der i hans boligforening er taget skridt til at opsige lejemålene for otte familier, hvor medlemmer har udøvet kriminalitet i Aalborg Øst på boligforeningens grund. Det drejer sig både om danske familier og familier med indvandrerbaggrund.
Andelsboligforeningen er den største i Nordjylland med 14.000 beboere, og Peter Anker oplyser, at der ham bekendt også er opsagt familier i andre boligforeninger.
"Vi har set, at kriminaliteten er eskaleret på det seneste. Vi vil ikke vente, til det brænder helt sammen," siger han.
ritzau