Note
Læsetid: 3 min.

Lærere og socialrådgivere vil ikke moralisere

Integrationen skal opgraderes i yderste led, mener Dansk Folkeparti. Men hverken lærere eller socialrådgivere vil påtage sig 'formidlingen af danske værdier'. Heller ikke på Christiansborg vækker forslaget begejstring
Indland
7. august 2007

Det er bedst for dig selv, hvis du tager dit tørklæde af. Nogenlunde sådan bør det lyde fra studievejledere og socialrådgivere, der ifølge Dansk Folkeparti skal bidrage til indvandreres forståelse af og indlevelse i danske værdier og normer.

"Det er nødvendigt, at man ude, hvor offentligt ansatte møder indvandrere og efterkommere, skal være bedre til at fortælle, hvad de danske værdier er, og hvad det at leve i Danmark går ud på," lød det fra partiets næstformand, Peter Skaarup, ved sidste uges sommergruppemøde, hvor Dansk Folkpartis formand, Pia Kjærgaard, endnu engang slog fast, at hovedtørklædet ikke er foreneligt med det at være dansk. Men hverken socialrådgivere eller studievejledere ser det som deres opgave at formidle danske værdier.

"Vi vil ikke moralisere over for andre mennesker. Vores opgave er at fjerne barrierer for at folk kommer i job,"siger næstformand i Socialrådgiverforeningen, Bettina Post, som peger på, at man holder sig til lovgivningens krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

"Så hvis en kvinde bærer en klædedragt, hvor man kun kan se øjnene, må vi gøre det klart, at hun enten må tage den af eller give afkald på sin kontanthjælp. Men det er ikke vores opgave at definere danske værdier og insistere på, at folk tager dem til sig. Det er for langt ude," siger Bettina Post.

Kasket og tyggegummi

Heller ikke studievejlederne er begejstrede for ideen om, at de skal formidle, hvad det vil sige at være dansk.

"Vores vigtigste opgave er at vejlede de unge, så de får den bedste ballast for at vælge uddannelse og job. Vi vil ikke blande os i religiøse holdninger," siger formand for Danmarks Vejlederforening Per Rye.

Han afviser således, at vejlederne skal blande sig i, om pigerne bærer tørklæde.

"For os er det vigtigt, at deres uddannelse og job passer sammen med familie- og fritidsliv, og der må man da gerne bibringe dem nogle værdier. Men det gælder alle unge," siger han og henviser til, at opdragelsen kan bestå i almindelig pli som at smide kasketten eller tyggegummiet, når man går til jobsamtale.

"Vores opgave er ikke at prædike," fastslår Per Rye.

Ifølge DF skal en tænketank bidrage med konkrete forslag til, hvordan formidlingen af danske værdier kan opdrageres.

Men heller ikke på Christiansborg vækker forslaget den store genklang. Socialdemokraternes integrationsordfører, Lotte Bundsgaard, medgiver, at formidling af demokrati og frihed til at vælge uddannelse og ægtefælle er gode værdier, som bør videregives til alle unge.

"Men når DF siger danske værdier, handler det typisk om at kunne kongerækken forfra og bagfra. Og hvis man er velintegreret, er tørklædet ikke det afgørende," siger hun.

Pervers erklæring

Sidste år trådte den såkaldte integrationserklæring i kraft. Her skal indvandrere skrive under på 16 punkter, der omhandler vigtigheden af det danske sprog, forpligtelse til selvforsørgelse, aktivt medborgerskab og til ligestilling og afstandtagen til vold mod sin ægtefælle og omskæring af piger. Samtidig skal indvandrere skrive under på en integrationskontrakt, som skal sikre den bedst mulige introduktionsperiode med fokus på kompetencer og beskæftigelse.

Og ifølge Venstres integrationsordfører, Irene Simonsen, er der ikke brug for flere redskaber.

"Der er behov for, at erklæringen og kontrakten bliver brugt i praksis. Det skal vi følge tæt, men allerede nu kan vi se, at integrationen går i den rigtige retning," siger Irene Simonsen og afviser, at socialrådgivere og studievejledere skal blande sig i, om folk bærer tørklæde, så længe det ikke kolliderer med en bestemt jobbeskrivelse.

Imens Bettina Post er godt tilfreds med integrationskontrakten, der fokuserer på kompetencer, kalder hun integrationserklæringen for værdiløs og pervers.

"Den giver en rigtigt dårlig start, fordi den er et udtryk for mistillid. Det er ødelæggende for dialogen, når man til at begynde med beder folk skrive under på, at de vil overholde straffeloven. Som om de ikke selv kan regne det ud. Erklæringen er gennemsyret af Dansk Folkepartis evindelige trang til at tro, at vi har et sæt af faste danske værdier. Men hvad er det? Rødgrød med fløde og kolonihaver? Man skal passe på med at lade det kulturelle fylde for meget, for det hæmmer indsatsen for at løse en konkret sag, hvor det drejer sig om at få folk i job," siger Bettina Post.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Travis Malmzon

Når man har skabt den store omklamrende velfærdsstat, er det selvfølgeligt surt at DF begynder at definere indholdet.

Vi liberalister ved hvad der skal ske, og håber at troldmanden ikke tager for hårdt fat.

Spørgsmålet er jo også, hvad er Danske værdier? Vi kan jo mellem København og Århus ikke engang enes over hvad et bestemt stykke wienerbrød hedder. Hvordan skal vi så enes om noget så ugribeligt som værdier?

Karsten Jensen

Hmmm.. hvad med at lade det være op til de unges forældre hvilke "værdier" de skal prioritere? Hvis mine forældre havde sagt til mig, at jeg skulle tilbede folkekirken, nationalsangen og (Gud forbyde det) Pia, havde jeg grinet højt og længe. Lad socialrådgivere og lærere passe deres job - e.g. rådgivning. Og så må forældrene stå for opdragelsen, det er trods alt dem, der har avlet - det medfører en vi grad af ansvar, gør det ikke?

Ja, og os kultur relativister er også en stor del af Dansk kultur og har været det længere end kulturstatisterne.

Heinrich R. Jørgensen

Socialrådgivere og studievejledere skal naturligvis ikke moralisere. Men i de situationer hvor disse rådgivere i forvejen synes, at det kan være passende med forsigtige kommentarer om "klienters" fedtprocent, personlige hygiejne e.a., kan de vel også lade en forsigtig kommentar falde om påklædning?

Derimod er skolelæreres opgave grundlæggende, at være statens repræsentanter. De skal lære poderne, hvad staten har besluttet. Staten bestemmer pensum, og i øvrigt også hvad der er sandt.

Både Bertel Haarder og Brian Mikkelsen har allerede gjort meget, for at påvirke pensum i en retning, de ønsker, og har sine steder været meget nidkære og detaljerede i deres pålæg.

Så der er (desværre) en reel mulighed for, at DF reelt kan få held til at påvirke undervisningens indhold. De kunne jo starte med at foreslå morgensang, morgenbøn og faneed, hvis den slags er så vigtige for dem...

Heinrich R. Jørgensen

Esben,

I min optik har DF med dette forslag reelt ikke foreslået noget, der har til hensigt at hjælpe på integrationsindsatsen.

Den primære hensigt med forslaget, er medieopmærksomhed med et indlysende kontraproduktivt forslag, som naturligvis umiddelbart afvises af tænksomme personer. Dermed bidrager alle til, at DF's position som partiet, der går ind for handling uden omtanke, styrkes yderligere. Hvilket jo er skønt for et politisk parti, der i høj grad baserer sig på, at opnå stemmer blandt personer, der går ind for "handling uden omtanke".

De sekundære intensioner med forslaget, er at udstille socialpædagoger og studievejledere som ræverøde kommunistceller, samt at lægge op til den oplagte kommende mediestorm som DF forsøger at lægge op til, nemlig tørklædeforbud på skoler.

At få integration til at lykkes, er ikke altid nemt. Hvis jeg forsøgte et konkret bud, ville det ikke være seriøst. Jeg har ikke selv konkret erfaring med de udfordringer vi har i Danmark, med de personer til flyttet til landet, hvilket ville gøre et evt. bud fra min side decideret utroværdigt. Men det er dog lykkedes mig selv og min familie at blive vellykket integreret i et fremmed land. Man skal lære kulturen, jargon, de andres tabuer, opføre sig og tale korrekt, lære sproget, klæde sig passende og praktisere et afslappet forhold til en omrindelse og oprindelige kultur - ikke noget med belæringer om, at alting var bedre i gamle dage eller alt det nye er skod. I det omfang det er tilladeligt at være kritisk overfor ens nye land m.v., kan man være det - men altid venlig, ærbødigt og med et smil på læben. Som tilflytter skal man lære meget nyt, og de fleste steder skal man på skolebænken - det må man ikke opfatte som tvang eller ydmygelse, men skal være positiv overfor at lære. Men som tilflytter, skal man aldrig stile mod assimilering. Man kan ikke blive som de andre, og det er at gøre hærværk på sig selv at forsøge. Assimilering tager generationer, så hvis man er første generation, bliver det sikkert ens børnebørn der bliver første generation af assimilerede. Og så er det vigtigt, at man er bevidst om, at ens integration ikke kun handler om ens tilpasning til nye de nye omgivelser - det handler også om, at få gjort op om dele af ens egen mentale og kulturelle bagage. Der skal ryddes op i alt det man slæbte med - kultur, traditioner, dogmer, holdning, adfærd. Det er er løbende proces, at finde ud af hvilket af det medbragte, der ikke var noget værd, og bør smides ud (til fordel for det nye man har tilegnet sig). Og som gevinst, finder man også ud af, hvilket af det medbragte, der vitterlig har blivende værdi, og måske tilmed er ens nye hjemlands ditto overlegent (eller endnu bedre. hvordan det kan supplere denne).

Men mht. dansk integration, tror jeg principperne må være følgende, hvis det skal lykkes:

Hvis man skal løse integrationsproblemerne, handler det bl.a. om at stille fornuftige krav, på hensigtsmæssige tidspunkter. Det må handle om, at finde en ordentlige og rimelig måde, at hjælpe, støtte og vejlede indvandrere på, uden at være anmassende. Det må handle om, at indvandrere får tid og lejlighed, til at forstå og tilvælge det de kan bruge i deres nye land. Det må handle om, at indvandrere o.a. der tilflyttet landet, får klar og forståelig besked om, hvad det ikke kan tolereres i vores samfundssystem (selvtægt, f.eks.) - og den slags kan tage lang tid at lære. Det er nødvendigt med rollemodeller, og at indvandrere hjælper andre indvandrere til at blive bedre integreret. Det må handle om, at etniske danske er langt mere imødekommende og forstående overfor fremmede. Det må handle om, at indvandrere behandles som mennesker, og ikke undermennesker.

Det er noget vrøvl, Esben Nybæk, langt de fleste muslimer i Europa er klart velintegrerede. Af en eller anden grund synes det bare at halte mere i Danmark. Måske fordi vi går alt for meget op i det, fremfor at lade tingene ordne sig selv med tiden.

Al erfaring fra alle lande gennem alle tider.

Heinrich R. Jørgensen

Esben Nybæk,

selv tak for et langt og godt indlæg.

Det med DF's forslag når vi næppe til enighed om. Kan vi ikke mødes på midten? Hvis jeg nu indvilger i at erkende, at det er en reel mulighed, at forslagsstillerne rent faktisk selv tror på deres forslag, på at det skal virke som beskrevet, og at de måske slet ikke har strategiske forventninger om at forslagets eventuelle afvisning, kan bruges i propagandaøjemed, er det så ikke godt nok for dig?

Mht. forslaget, så er det klart for mig, at socialrådgivere og uddannelsesvejledere har flere roller at varetage. De skal forsøge at hjælpe nogle mennesker, samtidigt med at de er statens lydige tjenere. Det der med at have flere kasketter på samtidigt, virker ikke i praksis. Der er altid konflikter mellem kasketter - en kasket ad gangen, tak. Det er klart, at disse personer skal forsøge at hjælpe og vejlede personerne så godt det lader sig gøre. Problemet er, at i samme øjeblik rådgiverne lader skinne igennem, at deres intention er at forkynde statens krav til klienterne, holder klienterne op med at tro på, at de bliver hjulpet og vejledt.

Så min holdning er klar - socialrådgivere og studievejledere må hjertens gerne fortælle folk, at de stinker, vejer for meget og går i kikset tøj - hvis, og kun hvis, rådgiveren kan kommunikere det på en måde, så klienten oplever det som et venligt, velment råd.

Mange andre statslige funktioner har i øvrigt også haft problemer med, at de har haft flere opgaver samtidigt. F.eks. Arbejdstilsynet, der både skulle rådgive virksomheder, og give dem påbud - så kan man da tale om good cop, bad cop konceptet implementeret på en måde, der uvægerligt ikke giver tilfredse kunder. Og hvorfor mon kommunernes udliciteringer virker så dårligt? Min tese er, at det skyldes at kommunerne har alt for mange kasketter på - de definerer opgaver der skal udliciteres (herunder hvordan tilsyn og kontrol skal foregå), dernæst indsætter de sig selv som kontrolmyndighed, alt imens de stadig har ansvaret for opgaver. En sådan konstruktion kan ikke lade sig praktisere (med underleverandører gør alt perfekt), og al erfaring siger også, at modellen ikke virker.

Mht. mine erfaringer om hvad det vil sige at blive integreret i en anden kultur, så er udgangspunktet, at det er mine personlige erfaringer. Selv om vi begge er danskere, ville jeg næppe kunne forklare dem for dig. Både fordi mit udgangspunkt før jeg forlod Danmark i sin tid, sikkert adskiller sig fra din, men primært fordi de erfaringer og færdigheder jeg har lært under mit exil, ikke er nogen du har gjort dig. På samme vis, kan jeg ikke hensigtsmæssigt forklare en pakistaner, hvordan man bliver integreret.

Min eneste fortrin frem for så mange andre, er dog, at jeg har været tilflytter i et fremmed land, og har lykkedes med at blive velintegreret. Straks jeg fortæller f.eks. en pigmentintensiv taxichauffør eller en anden jeg møder tilfælding, at for ikke så lang tid siden, var det mig der var fremmedarbejderen, bliver samtalen en ganske anden, end de ville have haft med nogen almindelig dansker. Og der slår sjældent fejl - mange af vores erfaringer med det et flytte til et nyt land, at blive integreret, med danskere og med Danmark, er meget ens.

Man kan ikke sige til nogen, at de skal opføre sig mere dansk. Man kan vise hvad det vil sige at opføre sig dansk, f.eks. ved at vise, at det er dansk selv at vælge, og at man accepteres uanset hvad man vælger. Hvis dette blev bredt praktiseret, tror jeg langt færre unge kvinder ville vælge at bære tørklæde.

At jeg skulle gemme mig, er vrøvl. Hvis jeg mente, at jeg var integrationsekspert eller lignende og besad de rigtige svar, ville jeg prædike mine budskaber dagen lang. Men der er ti-tusindevis der er bedre rustet end jeg er - bl.a. mange af de personer, der er tilflyttet Danmark og er blevet reelt velintegrerede.

Det med at blive integreret, er en proces, der handler om personer, der bliver integreret. Der er ingen andre der integreret en - det er noget man selv må gøre. Derfor er det fremragende, at møde folk, der gerne vil hjælpe en med ens (integrations)projekt, og som har den fornødne tålmodighed til at lade en lære i det tempo man formål. Så længe de har ens tillid, kan de også skubbe på, og fortælle én noget man måske ikke er villig til at godtage.

Men lige så snart, andre tror, at de skal belære en og forme en til at blive integreret, går det straks galt. Man skal være meget stærk karma troende, hvis man affinder sig med det, og selv da, tjener det intet formål. Hvorfor tror du så mange i disse år, vælger at bære tørklæde? Min hovedtese er, at de får at vide, at man ikke skal, af en lang række grunde, der måske alle kan være ganske velmente, men ingen almindelige mennesker vil finde sig i den slags. Det er ikke underligt, at de mentalt stærkeske unge muslimske kvinder, ofte selv vælger at bære tørklæde - som de har fået udlagt teksten, er det jo netop kun skvatrøve der lader sig underkue, der fravælger tørklædet.

Tilflyttere skal have hjælp. De skal på skolebænken, og lære om Danmark, hvordan alt fungere, hvordan vi tænker, sproget, kulturen o.m.a. Jo mindre uddannelse tilflytterne har, og jo længere de er fra dansk kultur, des længere tid vil det tage, og des ringere resultater kan man forvente. Det må være statens opgave at sørge for, at mulighederne findes. Staten må gerne stille krav, men ansvaret for at integration lykkes, beror på enkeltpersonerne selv.

Du har ret i, at det er et kæmpe problem, hvis ingen velintegrerede tilflyttere er villige til at hjælpe deres landsmænd. Som udgangspunkt, er der næppe nogen der er bedre egnede end dem.

Når jeg skriver, at danskere skal være imødekommende og forstående overfor tilflyttere, handler det bl.a. om, ikke at give dem negativ særbehandling, og at acceptere, hvis de er lidt anderledes - hvis de ikke vil drikke øl eller give hånd, så lad dog være med at forvente det af dem. Men det er selvfølgeligt nemt at sige, for en som mig, der har levet i årevis i en multikulti smeltedigel.

Hvis du skulle hjælpe integrationsindsatsen, kunne du f.eks. overveje at lade være med at fremsætte påstande om, at tørklæder skal mistænkeliggøres eller forbydes. Det skaber kun modvilje og trods.

Jeg har arbejdet med personer fra hele verden, og med mange forskellige religioner. Samtlige muslimer jeg har arbejdet med, har været integret, i samme grad som jøder, katolikker, hinduer og buddhister.

Danskere er ret svære at integrere, alle steder i verden. Selv efter 100 år lever de i deres enklaver og dyrker det danske flag og wienerbrød.
Men det er måske bare hyggeligt?

Jakob Schmidt-Rasmussen

De vil ikke moralisere. Måske er det derfor, at danske unge er verdensmestre i røg og druk ....

Heinrich R. Jørgensen

Stig Larsen:
"Danskere er ret svære at integrere, alle steder i verden."

Jeg ved ikke om det reelt holder holder stik. Jeg tror hverken danskere er værre eller bedre end andre folkeslag.

Jeg tror mere, at det handler om, at personer der er vant til at tage ansvar for sig selv, sørger for egen uddannelse, vælger deres nye land aht. ambitioner fremfor nød, generelt er gode til at lade sig integrere. Hvorimod personer uden ambitioner, "drive" eller hvad man skal kalde det, sjældent integreres godt, og kun meget langsomt.

Jeg har endnu ikke mødt en dansker, bosat i eller nær London, der ikke har været godt i gang med at blive vellykket integreret. De klæder sig som andre, taler engelsk, møver ikke i køer, taler høfligt til andre, undlader bandeord, osv.

Jeg har mødt danskere bosat i på solkysten i Spanien, som efter mange års ophold dér stadig ikke taler spansk, og på ingen måde viser nogen form for respekt eller ydmyghed overfor det forhold, at de er flyttet til et sted med en anden kultur, andre normer, osv. Noget af problemer her er måske, at der findes så mange uintegrerede dansker samlet i dette område, og at der generelt er meget ringe forståelse for, at det er en god idé at lade sig integrere?

De fleste emmigranter holder fast i noget af deres egen kultur. Wienerbrød, rugbrød, remoulade, flødebøller, lakrids og hvad man eller kan være forfalden til, er vel ok? Folk fra andre kulturer holder fast i andre ting, f.eks. deres religion, deres stærke familierelationer e.a. Kinesere er f.eks. notorisk dårlige til at lade sig integrere, bl.a. fordi familiebåndene gør, at de ofte vælger at arbejde sammen som familie, f.eks. i en restaurant.

Heinrich R. Jørgensen

Luffe,

selvfølgelig har det noget at sige. Det er min holdning, at tilflyttere til et land, skal lade sig integrere - primært for deres egen skyld, for at få en meningsfuld, værdig og produktiv tilværelse, og sekundært, fordi det alt andet er uanstændig over det land man er flyttet til.

Som Stig gør opmærksom på, at der også mange eksempler på danskere, der emmigrererer, man ikke lader sig integrere i deres nye land. Ligesom der desværre er mange der er tilflyttet Danmark, der ikke er motiveret til at lade sig integrere, eller alternativ, mislykkes i deres bestræbelser. Tesen om at muslimer skulle have et særskilt problem med at lade sig integrere, er et falsum.

Har du selv oplever muslimer, med Koranen i den ene hånd, og bulgur, dadler og figner i den anden, fortæller at du skal lade dig omvende? Nej, så glem nu det sludder, grisehandler Larsen.

Du har samme valg som alle vi andre. Det er sikkert sjovt at give den fuld skrue med demagogien og retorikken, men det betyder på sigt, at ingen tager en alvorligt. Alternativt, lyt til andre, forhold dig til realiteterne, så kan der blive tale om meningsudveksling, dialog osv. Så kan du påvirke andre, og - bonus - selv blive klogere.

Heinrich R. Jørgensen

Esben,

hvis din eneste intention er, at fortælle, at alt jeg skriver, ikke stemmer overens med din opfattelse, kommer vi jo ingen vegne. Din seneste kommentar, forekommer mig at være en lang række bevidste misforståelser af hvad jeg har forsøgt at kommunikere.

Hvis du ikke evner at forsøge en dialog (tilmed en du bad om), har jeg svært ved at se, hvorfor jeg skulle bruge tid og energi på at svare dig endnu en gang. Hvorfor skulle jeg svare, hvis du insisterer på at kende alle svarene, at have gennemskuet årsag og virkning, og altings rette sammenhæng, på forhånd?

Esben, problemet er, at de krav til indvandrere, I stiller, er utilstedelige. Hver gang et rimeligt krav bringes, følger der lige noget mere med, og så kommer vi ingen vegne.
Når du f.eks. vil bestemme, hvorvidt kvinder (og mænd) kan gå klædt, som deres moralske og/eller religiøse opfattelse dikterer dem, går man langt over stregen for indgriben i menneskers private forhold efter de normer, der gælder i vores samfund.
Der er intet, der tyder på, at vi hverken har et voksende problem, eller at folk ikke finder sig tilrette på det danske arbejdsmarked. Derimod har det været svært for mange at acceptere på hvilken måde, mange muslimer har fundet sig tilrette som selvstændige erhvervsdrivende.
Der er simpelthen et andet sæt normer, der spiller ind, når vi diskuterer muslimer: hvad andre indvandrergrupper kan gøre og endog blive rost for, gøres i forhold til muslimer af en hvilkensomhelst nationalitet suspekt.
Og det er jo heller ikke, som om den store indsigt, men derimod fordommene, får lov at herske her, hvor der tales om "opfattelse",
"Der er ikke nogen problemer med dem. En ingeniør der er muslim og som vil et velfærdsamfund og som passer sit arbejde og forøvrigt ikke kræver bederum på sit arbejde er der jo INGEN der har noget imod. Hvordan skulle man kunne have det? Men det er bare ikke sådan at muslimerne i Danmark som de er flest er på den måde", skriver du, Esben. Hvor kom det med bederummet ind? Det er vel noget, man kan forhandle sig til, ligesom alle andre kan forhandle sig til fordele, f.eks. rygerum? Og hvor ved du fra, at de ikke er flest? Hvor har du i det hele taget den opfattelse fra, at folk ønsker andet end at skaffe sig en god, økonomisk sikret fremtid? Der er jo, som det fremgår af de talrige private firmaer, muslimer har skabt, ikke grobund for at betragte dem som hverken initiativløse eller dovne.

Du har ret i, at det ikke er Danmarks problem, om folk mener, at de skal bede et vist antal gang om dagen - så derfor skal Danmark blande sig udenom.
Når burkaklædte kvinder ikke arbejder, er det jo ikke, fordi de ikke vil, men fordi de diskrimineres af arbejdsmarkedet, der ikke vil ansætte dem.
Og selvfølgelig har folk ret til at, at deres - efter din mening mærkværdige - trosforestillinger kan praktiseres. Samfundet er nemlig dem, der lever i det, ingen andre.