Analyse
Læsetid: 4 min.

Medarbejdere i medvind løfter blikket

I stedet for at hive alle skufferne ud af jammer-kommoden, fordi der mangler kvalificerede medarbejdere på alverdens områder, er der grund til at glæde sig over, hvad manglen fører til af nytænkning og reformer
Indland
21. august 2007

Det første eksempel var velfærdsreformen, der hævder efterløns- og pensionsalderen for at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Så strejkede pædagoger, lærere og sosu-medarbejdere over deres arbejdsforhold. Så kom de radikale med deres tillidsreform af den offentlige sektor, så regeringens udspil om en kvalitetsreform og sidst Socialdemokraternes forslag 'Velfærd - de næste skridt' der indeholder 29 velfærdsrettigheder på fem kerneområder.

Udspillet har til formål både at komme medarbejdere og borgere i møde. Der bliver flere varme hænder og bedre vilkår for udøvelsen af de offentlige ydelser på social-, sundheds- og skoleområdet. Det kan lyde som et paradoks, at der skal ansættes flere i tider, hvor der mangler medarbejdere. Eller det kan ses som en måde at højne et fagområdes agtelse og dermed fastholde og tiltrække medarbejdere.

På det private arbejdsmarked ses det samme. Direktør for Handel, Service og Transport (HTS) Ole Krog beretter om kreative måder at skaffe nye medarbejdere til transportområdet og stå ved slagteriporten for at tilbyde arbejde til de fyrede ved lukning af et slagteri.

Kvinder og etniske minoriteter bliver tilbudt chaufførjob som aldrig før. Transportarbejderne indgår også i programmer om sund mand og tilbydes fitness, massage og fysioterapi.

HTS's medlemmer er mere åbne for nytænkning, projekter, lederkurser og partnerskabsaftaler med jobcentrene for at skaffe medarbejdere, selv dem med sociale problemer. Som Ole Krogh siger: "Det kommer af markedssituationen. Nu må det blive nemmere at vise storsind og bløde op på faggrænserne endog inden for det offentlige og få en dynamisk fleksibilitet og det udviklende arbejde."

Opblødte faggrænser

Konsulent i 3F's offentlige gruppe Nina Vedel er enig i, at opblødning af faggrænser kan mindske manglen på medarbejdere.

Hun agiterer for opgaveglidning og jobudvidelse og siger:

"Hvis man ser et hospital som en helhed, kan alle få et rigere jobindhold, hvis f.eks. rengøringsassistenten overtager dele af sosu-medarbejderens funktioner, som så får jobudvidelse ved at overtage dele af sygeplejerskernes arbejde og videre op. Rengøringsassistenten har eller kan få en faglært uddannelse som serviceassistent med speciale i hospitalsarbejde - den kan ofte tages på et år. Jobudvidelsen giver mindre nedslidning, og der åbnes op for medarbejdere i bunden af jobhierarkiet. Tænkes der i helheder kan rengøringsassistenter på skoler med kun 40 ugers arbejde få fuld tid, hvis de også kan få arbejde på et hospital i skolernes ferier".

Hun synes i øvrigt, det er tungt, at der kun er fokus på dem, der udfører kerneydelserne på de fem nævnte områder.

"Hvad med alle de andre servicefunktioner inden for det offentlige, som ikke er så synlige og ikke har borgerkontakt? Hvem interesserer sig for dem, hvordan får de jobberigelse - eller tror man at deres arbejde kan overtages af private firmaer gennem udliciteringer, men udført af hvem?"

Socialdemokraterne vover sig også ud i forslag om at opbløde faggrænser og ophæve barrierer, der forhindrer livslang udvikling. Det er nødvendigt for at tiltrække de unge. Partiet foreslår, at der nedsættes en styringskommission, "der tager udgangspunkt i den enkelte borger og sikrer medarbejdere og ledelse bedre vilkår for at levere offentlige serviceydelser af høj kvalitet".

Traditionelle effektiviseringer fulgt af nedskæringer gør det ikke. Der skal skabes rum for innovative virksomhedskulturer, forsøg, projekter og videreuddannelse. Socialdemokraterne foreslår også en lønkommission nedsat.

Den skal sikre konkurrencedygtige løn- og ansættelsesforhold og afslutte sit arbejde inden forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Partiet ønsker, at der på forhånd gives fem mia. kr. til forhandlingerne for at løfte ikke mindst de kortuddannedes lønninger.

Spørgsmålet er, om det gælder alle, eller kun dem fra de synlige kerneområder? Kan en lønkommission forhindre det store hundeslagsmål faggrupperne i mellem?

Socialdemokraternes ideer om fornyelse gennem velfærdsrettigheder til den enkelte er selvsagt diskutable og kan føre til forvridninger i, hvordan den offentlige service tilrettelægges og måles og hvor mange der bliver visiteret til f.eks. hjemmehjælp med omsorg og pleje, der inkluderer et bad om dagen.

Omvendt kan det øge tilliden til, at den betalte skat også sikrer rettigheder af kvalitet, når man har brug for dem. Det skal en kommunal serviceombudsmand også sikre. I tider med øget individualisering og en stor middelklasse kan det være måden at bevare opbakningen til den fælles velfærdskonstruktion, hvor man betaler meget i skat og lidt til private forsikringer, pensioner og arbejdsmarkedsordninger.

Lav ledighed

Den lave ledighed har også frisat Socialdemokraternes syn på det civile samfunds og de frivillige organisationers betydning. De besynges som aldrig før i partiets historie.

De skal indgå i partnerskaber, hvor stat, marked og civilsamfund spiller sammen. De frivillige organisationer skal ikke bare betragtes som en kunde-leverandør relation for det offentlige. De skal endda have hjælp til at oprette særlige sociale virksomheder, der ikke styres af markedet. De sociale virksomheder skal i kortere eller længere tid kunne bistå og beskæftige de mange, der selv i tider med medarbejdere i medvind ikke kan få arbejde eller ikke kan fastholde det i ret lang tid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her