Læsetid: 4 min.

Mener du det alvorligt, Fogh?

Statsministeren lader sig fotografere på Arktis' svindende havis med tyske og amerikanske toppolitikere - men klimapolitikken er uden substans, mener Verdensnaturfonden og Inuitorganisationen ICC. Regeringen vil ikke være med til at frede den arktiske undergrund
Statsminister Anders Fogh Rasmussen viste i sidste uge den tyske kansler Angela Merkel rundt på Grønland, så hun kunne opleve den globale opvarmning på tæt hold, men den danske regering vil ikke afskrive sig retten til at udvinde fossile brændstoffer fra undergrunden

Statsminister Anders Fogh Rasmussen viste i sidste uge den tyske kansler Angela Merkel rundt på Grønland, så hun kunne opleve den globale opvarmning på tæt hold, men den danske regering vil ikke afskrive sig retten til at udvinde fossile brændstoffer fra undergrunden

MICHAEL KAPPELER

23. august 2007

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen i sidste uge rejste til selve symbolet på den globale opvarmning - den hastigt svindende havis ved Grønland - sammen med den tyske kansler Angela Merkel, var budskabet klart: Klimaforandringer er vor tids største internationale udfordring, og Danmark og Tyskland står sammen om at sætte klima og miljø øverst på dagsordenen.

Men ifølge videnskabsminister Helge Sander vil Danmark ikke afskrive sig retten til at udnytte Arktis' undergrund og dermed udvinde endnu større mængder af de fossile brændstoffer, som har fået isen til at smelte. Samme budskab lyder fra Venstres energiordfører:

"I takt med at der kommer pres på energiressourcerne, vil det selvfølgelig være interessant at udvinde olie i Arktis. De områder, der fortsat har store energiressourcer, er politisk ustabile, så det vil være forhastet at afskære os fra muligheden for at udnytte Arktis' ressourcer," siger Lars Christian Lilleholt.

Generalsekretær i Verdensnaturfonden, Kim Carstensen, undrer sig over regeringens tvetydighed.

"Jeg har meget svært ved at få regeringens budskaber til at hænge sammen. De siger, at klimaforandringer er den største miljøpolitiske og udenrigspolitiske udfordring, og tillader samtidig et ressourcekapløb, som ingen kan være tjent med," siger Kim Carstensen. For både Kim Carstensen og Inuitorganisationen ICC klinger regeringens besøg på Grønland med prominente folk fra tysk og amerikansk toppolitik hult.

"Connie Hedegaard har haft meget sjov med at invitere amerikanske kongresmedlemmer herop og kigge på den smeltende is, og nu har vi også haft besøg af Fogh og Merkel. Men det er altså ikke lig med en ordentlig klimapolitik. Den danske regering har ikke nogen klimapolitik," siger Aqqaluk Lynge, formand for ICC, og tilføjer: "Det første Fogh gjorde, da han blev statsminister, var at afskaffe al arktisk forskning, og nu står vi så her. Vi har længe efterlyst et klimapanel, hvor vi kunne samarbejde om at løse problemerne, men vi har ikke fået nogen reaktion."

Videnskabsminister Helge Sander har netop sendt en gruppe danske forskere med den svenske isbryder 'Oden' til klodens nordligste havområder. Ekspeditionen skal blandt andet søge at bevise, at havbunden ved Nordpolen hænger geologisk sammen med Grønland via den undersøiske bjergkæde Lomonosov-ryggen. De data skal bruges til at gøre krav gældende under FN's havretskonvention.

"Den igangværende ekspedition har ikke noget med olie og gas at gøre. Den handler alene om at dokumentere, hvorvidt Grønlands sokkel strækker sig ind under Nordpolen. Og hvis vi så får dokumenteret den ret og får den tildelt, vil det ikke være rigtigt at afgive retten, hvis der er så store energiressourcer i området, og det kan være med til at løse problemer om 15-20 år," siger Helge Sander til Ritzau.

Lad olien ligge

Både Radikale, Enhedslisten og SF opfordrer til, at Danmark går i front med Verdensnaturfondens forslag om en international traktat, der hjælper Arktis med at overleve følgerne af klimaforandringerne og samtidig forhindrer territoriale konflikter om retten til ressourcerne.

"Det ville være et godt initiativ, der kunne fjerne mistanken om, at Danmark udelukkende interesserer sig for området af økonomiske årsager", siger Enhedslistens miljøordfører Per Clausen.

Ifølge SF's Steen Gade barslede partiet i forvejen med et forslag om, at Danmark skal gå i spidsen i bestræbelserne på en bindende traktat.

"Vi har brug for at beskytte de sårbare naturmiljøer. Men måske endnu mere vigtigt er det at sætte en stopper oliefråseriet. Verden skal simpelthen ikke brænde mere olie af," siger Steen Gade. Han forudser, at regeringen vil bryste sig af, at vi har den grønneste måde at udvinde de sorte dråber. "Men det er simpelthen ikke rigtigt. I sammenligning med f.eks. Norge er vi langt bagud," siger Steen Gade.

De konservative afviser ligesom Venstre at lade eventuelle fossile brændstoffer blive i undergrunden, men begrunder det med hensynet til grønlandske interesser.

"Det er af afgørende betydning for det grønlandske samfund, at de kan udnytte ressourcerne. De har store forventninger til udvinding af olie og mineraler i undergrunden. Jeg mener ikke, vi skal afstå fra at udvinde ressourcerne, men vi må finde en fornuftig balance mellem bæredygtig udvinding og økonomiske interesser," siger miljøordfører Christian Wedell-Neergaard.

Ifølge en aftale mellem den danske stat og det grønlandske selvstyre skal bloktilskuddet fra Danmark nedskrives med halvdelen af indtægterne fra eventuel udvinding af undergrundens ressourcer.

Efterlyser ansvarlighed

Kim Carstensen har forståelse for det grønlandske selvstyres ønske om at blive økonomisk uafhængigt af Danmark, men efterlyser en mere ansvarlig politik fra det danske og internationale samfund.

"Vi er nødt til at finde en løsning, hvor man ikke beder Grønland og befolkningen på Arktis om at grave sin egen grav ved at pumpe ressourcer op, som verden ikke har brug for. Og det aktuelle kapløb handler jo om meget mere end det grønlandske territorium. Vi forsøger at rage til os fra et langt større område," siger Kim Carstensen. Han foreslår, at det internationale samfund tilbyder Grønland og de arktiske selvstyreområder, der er befolket af blandt andet inuitter og samer, en passende kompensation for de ressourcer, de kunne have udvundet.

"Vi er nødt til at tage et fælles ansvar for at hjælpe området med de problemer, de allerede har som følge af klimaforandringer - og kompensere for de muligheder, de evt. går glip af, ved at frede undergrunden," siger Kim Carstensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja mener fogh det alvorligt det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål.

når Fogh og conni hedegaard taler så nikker vi der mener at vi skal gøre noget aktivt for at ændre vores samfunds afhængelighed af forsil energi pænt og er rørrede energi.

Men der har i meget langtid været meget storforskel i mellem pæne ord handlig.

Vi er en gruppe borgere den ønsker at gøre vores statsminister ansvarlig for den store afstand i mellem handling og pæne ord, Vi kræver at han skal besvare 4 enkle spørgsmål til de Danske vælgere og ønsker at bagge de spørgsmål op med så mange underskrifter som det overhovet er muligt for at give vores krav om et svar, så stor folkelig legitimitet som mulig .

kik ind på vores hjemme side der er link på dette indlæg læs kravet de 4 spøgsmål og send den vidre til så mange som muligt.

Vores fremtids velfærd afhænger af samfundes evne til bevare selvforsynings graden i energi forsyningen så høj som mulig.
derfor skal vi nu erstatte olie energi med vedvarnde energi.

mvh

martin sørensen, Ranum

Selvfølgeligt mener Fogh det ikke alvorligt. - Fogh manipulerer med alle tænkelige midler;
Fx udtalte Fogh i åbningstalen den 3. oktober 2006, at "Gennem de sidste 25 år er dansk økonomi vokset med mere end 50 pct., uden at vi har øget vores energiforbrug. Det er der mange, som misunder os og gerne vil lære af".

Reelt er Danamrks energiforbruget pr. bruttonationalproduktenhed, modsat statsministerens udtalelse, kraftigt stigende.

Bl.a. yder regeringer en hidtil uhørt støtte til dansk international skibsfart der nu forbruger mere end 45 mill. tons olie om året - svarende til mere end 3 gange hele Danmarks øvrige energiforbrug.

Klart. Fogh søger magt og den får han så længe danskerne ønsker vækst.