Læsetid: 4 min.

'Alt er nye penge'

Finansministeren åbnede for den store gavebod, da han i går præsenterede regeringens udspil til næste års finanser. Oppositionen efterlyser flere penge til offentlig service - erhvervslivet advarer mod overophedning
Indland
29. august 2007
Næste års finanslov er -overordentlig solid-, så staten afdrager gælden hurtigere end planlagt. Det sagde finansminister Thor Pedersen, da han i går præsenterede finanslovforslaget for 2008. Det rummer et kraftigt velfærdsløft med godt 10,8 milliarder kroner næste år. Samtidig får det offentlige et overskud på 61 milliarder kroner, påpegede han.

Næste års finanslov er -overordentlig solid-, så staten afdrager gælden hurtigere end planlagt. Det sagde finansminister Thor Pedersen, da han i går præsenterede finanslovforslaget for 2008. Det rummer et kraftigt velfærdsløft med godt 10,8 milliarder kroner næste år. Samtidig får det offentlige et overskud på 61 milliarder kroner, påpegede han.

Jens Panduro (Arkivfoto)

Skattelettelserne var ikke øverst på dagsordenen, da finansminister Thor Pedersen (V) i går fremlagde regeringens budgetforslag for det kommende år. Derimod var der åbnet for gaveboden til såvel børnefamilier som offentligt ansatte og sundhedsvæsenet:

"Hvor mange flere midler bruger vi reelt i faste priser? Svaret er 45 milliarder mere til borgernær service," bedyrede finansministeren, der kunne fremlægge den hidtil dyreste finanslov med udgifter for 578,3 mia. kr. og et overskud på på 61,3 mia. kr. Blandt regeringens initiativer er en såkaldt kvalitetspulje på 10 milliarder kroner til at styrke den offentlige sektor frem mod 2011. Men det er ren talmagi, lyder kritikken fra oppositionen.

"Når man kigger efter, så er det enten penge, man har bevilget, eller de penge, som man har aftalt i trepartsforhandlingerne. Der er ikke nogle nye penge," siger Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen.

Matadorpenge

I forslaget til finansloven har regeringen desuden afsat 1,6 mia. kr. til den kvalitetsreform, der blev præsenteret for en uge siden, men ud af de penge kommer 900 millioner kroner fra allerede eksisterende puljer til forbedringer af den offentlige service.

"Det er nogle matadorpenge, der dækker over, at det hele er varm luft," fastslår Frank Aaen.

På spørgsmålet om, hvorvidt der blandt de mange tal er nye penge, lød svaret fra finansministeren:

"Alle de her penge, jeg nævner, er nye penge. Jeg har lavet en aftale med nationalbankdirektøren om, at vi kan få alt i nye sedler."

Frem mod 2015, altså over en otteårig periode, vil regeringen løfte serviceniveauet med yderligere 37 milliarder, men det er et fald i forhold til den seneste periode, hvor man på bare seks år har brugt samme ressourcer, lyder kritikken fra oppositionen.

Thor Pedersen forklarede:

"Men de 37 kommer oveni i de andre 37 milliarder, så det er altså 74 milliarder vi bruger i 2015 på borgernærservice - så der er et anseeligt løft," sagde finansministeren og tilføjede:

"Derfor er det rigtigt, når CEPOS skælder os ud for at bruge flere penge til offentlig service."

Hos Socialdemokraterne ryster man på hovedet af ministerens fremlæggelse. I SR-regeringens sidste seks år brugte man 48 mia. kr. på den offentlige service, og ifølge finansordfører Morten Bødskov (S) er udspillet tomme løfter og ikke mere velfærd.

"Den her finanslov er tømt for penge til de initiativer og løfter, som regeringen har givet på velfærdsområdet," siger han.

Ingen penge til kræft

Ifølge Socialdemokraterne har regeringen har et troværdighedsproblem i forhold til at indfri løfter om akut kræftbehandling:

"Jeg har svært ved at se, hvor pengene er til det. Der er ikke en krone i den her finanslov til kræftpatienterne, og generelt må jeg sige, at det er meget svært at se, at den stort anlagte kvalitetsreform kan blive til virkelighed. De velfærdsløft, som man mere eller mindre vil give borgerne garanti for, er ikke finansieret på nogen som helst måde," siger Morten Bødskov.

Også hos SF har man måttet se langt efter en ekstra hjemmehjælper, en ekstra folkeskolelærer til tolærerundervisning i de små klasser og en ekstra krone til bedre og billigere kollektiv trafik i udspillet.

"Det er ellers helt centralt for at sikre en ordentlig ældrepleje, en kreativ og fagligt god folkeskole og for at give befolkningen et godt alternativ til klimaforurenende biler," siger SF's finansordfører, Ole Sohn.

Hasard med økonomien

Hos de radikale mener man, at der er tale om ren valgkampsøkonomi.

"Man pumper mange penge ud midt i en højkonjunktur og stiller mange løfter op. Det er på kanten af det ansvarlige. Jeg frygter på linje med mange økonomer, at man spiller hasard med tingene. Man skal huske på, hvad der skete i andre lande, der har været gennem det samme konjunkturforløb," siger finansordfører Morten Helveg Petersen.

Fremover vokser de offentlige udgifter i takt med samfundsøkonomien. De stiger fra 2009 til 2012 med én procent af den samlede produktion, BNP. Og hos erhvervslivet er man stærkt bekymret for, at regeringens udspil vil skade dansk økonomi.

"Problemet i et ellers sympatisk finanslovforslag er, at summen af initiativer er på kanten af det økonomisk forsvarlige i den nuværende økonomiske situation. Derfor skal regeringens planer gå hånd i hånd med nye reformer, som sikrer et større udbud af arbejdskraft, siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Lars Krobæk, som peger på, at forslaget kan føre til overophedning af økonomien. Men finansministeren afviser risikoen:

"Vi går lige til grænsen, dér hvor det er forsvarligt," sagde han.

Smæk til både K og DF

Fra de konservative var der ikke overraskende positive udmeldinger om udspillet, men partiets forhåbninger om fortsatte skattelettelser frem mod 2015 blev gjort til skamme af Thor Pedersen:

"Der er ikke i det, der ligger her, indregnet yderligere skattelettelser," fastslog kassemesteren.

Også Dansk Folkeparti fik en over næsen, da finansministeren pure afviste at finde de fem milliarder, som støttepartiet har efterlyst til højere lønninger i det offentlige:

"Jeg skal ikke ud og finde fem milliarder. Jeg håber, at alle på et tidspunkt indser, at for at undgå at slå den danske model i stykker, så skal politikerne lade arbejdsmarkedets parter forhandle løn," sagde Thor Pedersen, der dagen forinden havde fået tørre tæsk af fagbevægelsen for utidigt at blande sig i overenskomsterne med meldinger om, at offentligt ansatte tjener godt.

I de kommende dage skal regeringen søge en aftale om sit udspil om skattelettelser for 10 mia. kr. Og at det bliver en udfordring at få et flertal hjem sammen med DF, lagde Thor Pedersen ikke skjul på:

"Det skal ikke ses som en stor hemmelighed."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her